Laserdisken
vs.
kulturministeriet

Tilmeld dig Laserdiskens særlige mail-service om udviklingen i retssagerne.
E-mail:
Klik her, hvis du vil afmeldes igen

Hvad delforhandlingen handler om
Forløbet ved Vestre Landsret
Forløbet ved Højesteret
Retssagens dokumenter, del 2

Hvad delforhandlingen handler om

Delforhandlingen skal afgøre, om striden om ophavsretslovens fortolkning overhovedet skal afgøres. Mig bekendt er det ikke før sket, at en retssag af principiel karakter først er blevet henvist til afgørelse i landsretten jfr. retsplejelovens § 226, stk. 1, hvorefter landsretten har afvist at behandle sagen, men det er ikke desto mindre sket i dette tilfælde.

Hvis landsretten og kammeradvokaten får deres vilje, vil spørgsmålet om ophavsretslovens fortolkning aldrig blive undersøgt, og den internationale medieindustri vil bevare en ulovlig konkurrencebegrænsning beskyttet af domstolene i kraft af det forkerte de facto valg af fortolkning. Dette arrangement vil koste forbrugerne milliarder at kroner i overpriser, men domstolene har tilrettelagt det så smart, at monopolerne ikke kan angribes.

Forløbet ved Vestre Landsret

Tilsyneladende er der ingen grænser for Kammeradvokatens magt over Vestre Landsret. På trods af byrettens afvisning af sludderet om, at domstolene allerede har taget stillingen til påstanden, fastholdt Kammeradvokaten for Vestre Landsret, at spørgsmålet om afvisning skulle udskilles til særskilt behandling. Den 18. juni 2009 adlød landsretten uden at give en begrundelse for at opfylde ønsket og uden at begrunde, hvorfor den mener, at art. 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention og EU-rettens retssikkerhedsprincip ikke omfatter mig.

Kammeradvokatens strategi er klar: Han lader som om, at sagen ikke handler om ophavsretslovens fortolkning, men om, hvornår spredningsretten konsumeres under regional konsumption, der blev indført ved infosoc-direktivet. Han er uanfægtet af, at det af stævningens side 2 fremgår, at der er enighed om dette, og at både Sø- og Handelsretten og Retten i Aalborg var opmærksom på, at sagen handler om ophavsretslovens fortolkning.

Under domsforhandlingen fik Kammeradvokaten lov at komme med nye anbringender om retskraft. Han gjorde uventet gældende, at jeg havde fortabt retten til at få undersøgt ophavsretslovens fortolkning, fordi Laserdisken ApS ikke havde gjort det i retssagen om infosoc-direktivets gyldighed. Retsformanden afviste mine protester mod de nye anbringender. Han byttede om på rækkefølgen af procedurerne og sagde, at jeg på den måde havde kendskab til de nye anbringender, når turen kom til min procedure. Jeg skulle forholde mig til nye anbringender uden forberedelse og uden mulighed for at drøfte dem med en advokat.
Kammeradvokaten fik lov at gennemgå de bilag, han ønskede. Retsformanden forbød derimod mig at gennemgå mine bilag. Han sagde, at jeg kunne henvise til bilagene under min procedure, og så var det lige meget, om de var dokumenteret for retten.

Det fremgår af dommen den 7. oktober 2008, at Vestre Landsret valgte at lade som om, at sagen ikke handler om ophavsretslovens fortolkning, men spredningsrettens konsumption - altså et emne, der på forhånd var enighed om. På den baggrund afviste landsretten at behandle sagen, og på den måde holder den hånden over medieindustriens monopoler.

Forløbet ved Højesteret

Højesteretsdommer Niels Gruppe afviste den 23. februar 2009 at sende sagen tilbage til Vestre Landsret for at få dens vurdering af min retlige interesse i ophavsretslovens fortolkning. Højesteret afviste at vurdere, hvad Vestre Landsret egentlig tog stilling til. En realitetsbehandling af ankesagen forudsætter således, at Højesteret behandler et emne, der ikke først har været behandlet af landsretten. Der er mere eller mindre lagt op til, at også Højesteret vil se bort fra, at sagen handler om ophavsretslovens fortolkning.

Højesteret ville heller ikke afklare kulturministeriets holdning, jfr. retsplejelovens § 339 og side 123 i Betænkning om behandling af borgerlige sager. Kammeradvokaten har stadig ikke gjort anbringender om retskraft gældende i et processkrift, og på berammelsesmødet den 21. april 2009 afviste Niels Grubbe at opfordre ham til at gøre det. Direkte adspurgt svarede Niels Grubbe bekræftende, at jeg er henvist til at gætte på, hvad Kammeradvokaten vil gøre gældende under domsforhandlingen.

Jeg ville for en sikkerheds skyld understrege den juridiske forskel på mig som person og anpartsselskabet Laserdisken ApS, fordi Kammeradvokaten under domsforhandlingen for Vestre Landsret uventet gjorde gældende, at vi havde aftalt, at der ikke er juridisk forskel, og at anpartsselskabets beslutning om at hæve retssagen mod kulturministeriet om infosoc-direktivets gyldighed forhindrer mig i at få afgjort ophavsretslovens fortolkning.
Jeg havde bedt om vidneafhøring af mine revisorer og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der som min advokat i 1999 havde anbefalet mig at oprette Laserdisken ApS for at adskille de forretningsmæssige aktiviteter fra min person. Endelig ville jeg afhøre en jurist fra om deres praksis. PBS holder strengt på, at jeg juridisk set som privatperson er noget andet end et selskab. Den 5. maj 2009 afviste Niels Grubbe at tillade vidneafhøring.

Forberedelsen ved Højesteret har således intet afklaret, men heldigvis besluttede Niels Gruppe den 8. juni 2009, at sagen behandles skriftligt. Jeg slipper for det cirkus, der var i Vestre Landsret, og det bliver lettere at dokumentere for offentligheden, hvis Højesteret kryber udenom det faktum, at sagen vedrører ophavsretslovens fortolkning, eller finder på andre dårlige undskyldninger for at undgå en domstolsafgørelse på de to fortolkninger.