Goodbye Mr. Cool:
Mr. Cool er endnu et skud på stammen af melankolske gangster dramaer af den slags som Hong Kong bare KAN! Cool Dragon (Ekin Cheng) vender tilbage til HK efter at have været i fængsel i 6 år. I sin storhedstid var han en legende, men nu er han krøbling (dvs han halter på det ene ben). Hans ven Kong (Lam Suet) der driver en lille restaurant tager ham ind og giver ham et sted at bo. Dragon har kun eet ønske: at leve et normalt liv og slippe væk fra sin gangster baggrund. Næppe har han sat fod i HK igen, før adskillige bander opsøger ham, for at bede ham være deres leder. Samtidigt er de andre gangsterbosser ved at blive nervøse for om Dragon skal forsøge at tage sin gamle position tilbage. Da han endelig slipper af med banderne støder han på næste problem: En lille dreng, der påstår at han er hans søn!
Ekin Cheng har det med at se ud som om han er meget glad for sig selv, men her overrasker han virkelig. Han leverer en smuk, afdæmpet og følsom præstation som Dragon. Læg også mærke til Karen Mok, der spiller Dragons ex-kæreste, Helen. Hun vil gøre hvad som helst for at få Dragon til at indse at han elsker hende, hendes desperation ender med at få uventede konsekvenser.
Instruktøren Jingle Ma er tidligere fotograf og har også filmet Mr. Cool. Som instruktør har han stået bag temmelig intense actionfilm som Hot War og Tokyo Raiders. Derfor kommer det som lidt af en overraskelse at han har kastet sig ud i et drama. Jingle Ma viser stor selvbeherskelse. Hans stil bliver aldrig anmasende og tjener altid historien frem for alt. Hver en detalje virker genenmtænkt. Læg dertil en åndeløs flot billedeside og stemningsfuld musik, og du har en uforglemmelig oplevelse.
DISKEN
Lyden fås både i Dolby Digital og DTS. Det er dog stort set ligemeget hvad man vælger, for med undtagelse af musik og lidt lydeffekter, virker det som om alt lyd og dialog kommer fra centerhøjtalerne. Underlig nok er filmen fordelt på 2 sider. Disken skal vendes ca. 60 min inde i filmen, og når man når side 2 skal man sørme igennem logoer, copyright warnings og menu (inkl. lydsystem & undertekst valg) en gang til! Men stol på mig: Det er det værd!
David
Specielt om denne udgivelse:
Film fordelt på 2 sider! Trailer for City of Desire. Ingen tidskodning.
|