|
Udgivet 5. marts 2003
af Nordisk Film
|
DVD1027031
/
UPC# 5708758641203 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Cherry Falls - 2000 |
 |
|
| TV-system: PAL |
Region: |
|
Oprindelse:
Danmark
|
|
Med danske tekster |
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Mist din uskyldighed... eller mist dit liv!
Den lille by Cherry Falls er et fredeligt sted, lige indtil en psykotisk seriemorder begynder at finde sine ofre blandt byens unge. Først efter at en tredje teenager er fundet brutalt myrdet, begynder morderens dagsorden at dæmre: Alle de myrdede er jomfruer! Mens byens unge hurtigt finder ud af, at der kun er ét at foretage sig, hvis de skal undgå at komme på dødslisten, tager sheriffens datter Jody, der stadig er jomfru, sagen i egen hånd. I mere end én forstand.
Brittany Murphy (Sidewalks of New York) ses som sheriffens datter, Jody, mens hendes far spilles af Michael Biehn (The Art of War). Desuden medvirker Jay Mohr (Pay It Forward) i denne film, der fra start til slut er propfyldt med både humor og horror.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Cherry Falls:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
22. januar 2008
|
|
Sure kirsebær |
|
Selvom det dog er et stykke tid siden, jeg så denne slasher film, så kan jeg stadig godt huske hvor ringe den var. Film som Scream og I Know What you did last summer, er ikke særlig gode, men de holder bedre end Cherry Falls. Filmens sidste 15 min var dog ret morsomt at se, og derfor får filmen ikke det totale dødsstød, men jeg vil ikke anbefale værket hér.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
21. januar 2008
|
|
Jomfrumordene |
|
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til denne film: Endnu en ungdomsslasher fyldt med éndimensionelle karakterer, en morder der hugger folk ned til højre og venstre, en masse red herrings og en del nøgne piger. Men sådan er "Cherry Falls" faktisk slet ikke! Bevares det er ikke den bedste gyser der er lavet, og filmen har da masser af svagheder, men den er godt bygget op, skuespillerne er nogenlunde, særligt Murphy i hovedrollen bærer rigtigt meget, og selve plottet giver på én eller anden måde mening. Instruktørens måde at bruge sex og vold på er vulgært, morsomt og underholdende i det styrkeforhold der ikke tipper over og bliver slidt, men holder sammen på helheden og genrerammerne. Men først og fremmest slipper filmen afsted med både at være ironisk og straight, og det er i grunden lidt af en præstation.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Cherry Falls - klik her
Start en debat om filmen Cherry Falls - klik her
Start en debat om denne udgave af Cherry Falls - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|