|
Udgivet 20. maj 2002
af Buena Vista (DK)
|
BED888488
/
UPC# 5017188884884 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Touchstone
-
1987
USA
-
Farve
-
117 min
|
 |
   
|
|
|
| DVD-pladens specifikationer |
|
| TV-system:
PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse:
England
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Øjne i natten
Wow! 80'er-nostalgi vælter ind over mig. "Stakeout" hører til den lille gruppe film, der egenhændigt definerer 80'erne og siden har skabt grundlaget for hele action/komedie-genren.
Den farlige forbryder Richard "Stick" Montgomery (Aidan Quinn) er netop brudt ud af fængslet. Politiet har mistanke om, at han vil opsøge sin gamle kæreste Maria, så de starter en overvågning af hendes hus. 2 teams, 24 timer i døgnet. De to betjente Chris og Bill udgør det ene team. Når de ikke driller hinanden, chikanerer de - på mere og mere ondskabsfuld manér - det andet team (spillet af en tynd Forest Whitaker og faderen fra "Mine glade 60'ere", Dan Lauria). Men snart får betjentene øjnene op for noget helt andet: Maria! Chris bliver straks forelsket i hende, og det skaber selvfølgelig komplikationer. Specielt da "Stick" omsider dukker op...
Emilio Estevez og Richard Dreyfuss er perfekte som Bill & Chris. Deres samspil og timing er suveræne. Se bare scenen, hvor de fordriver tiden med at gætte filmreplikker. Estevez har en til Dreyfuss: "Now this was NOT a boating accident!". Dreyfuss kigger koldt på ham og ytrer "I have no idea"... selv om det er ham selv, der siger selvsamme replik i "Jaws". Elsker du ikke bare inside jokes?
"Stakeout"'s kombinationen af komik og action har siden dannet skole. Man ruller rundt på gulvet af grin det ene øjeblik og er ved at bide neglene til blods af spænding i det næste. Madeleine Stowe spiller ex-kæresten Maria, og hvorfor hun aldrig er blevet en større stjerne, det fatter jeg simpelthen ikke. Hun er ALDRIG dårlig (tænk bare på "12 Monkeys").
Jeg vil ikke tøve med at anbefale et køb. "Stakeout" er en af de ultimative 80'er-film, og hvis du ikke har nogen anelse om, hvad jeg snakker om, er der bare endnu mere grund til, at du skaffer dig en kopi.
David
|
|
Brugerne skriver om Stakeout:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
24. juni 2011
|
|
Vi holder øje med dig! |
|
Overraskende underholdende buddy-krimi-komedie, med et veloplagt cast. Den lille iltre Richard Dreufuss er i super hopla, underskønne Madeline Stowe (valgt af Empire Magazine, som én af de 100 mest sexede stjerner i filmhistorien (#90)) er altid en fryd for øjet, og store sorte Forest Whitaker, er........hmm, interessant at følge på skærmen! Bleggustne Aidan Quinn gør det han er hyret til, og Martin Sheens knægt Emilio Estevez bliver holdt i kort snor, så han ikke ødelægger "noget"!
En fin film for natteravne, og den bør selvfølgelig ses så sent som muligt! ;O)
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
6. januar 2005
|
|
Øjne på stilke |
|
Spændende politithriller med et veloplagt filmpar i Estevez og Dreyfuss. God spænding sat i scene af den habile Badham, der også lavede Blue Thunder.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Stakeout - klik her
Start en debat om filmen Stakeout - klik her
Start en debat om denne udgave af Stakeout - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|