|
Udgivet 30. september 2003
af Warner Bros.
|
WHV65041
/
UPC# 012569504127 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
1942
USA
-
Sort/Hvid
-
125 min
|
 |
 
|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: NTSC
|
Region:
|
|
Oprindelse: USA |
|
|
Features: |
|
|
Anamorphic (16:9) |
 |
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
 |
Documentary |
 |
Music score |
 |
Commentary |
|
Fact track |
 |
Interviews |
 |
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
 |
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 2 |
|
| Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Standard Academy
|
DD 1.0
|
Engelsk
|
Engelsk Fransk
|
| Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
| |
Keep Case 2-disc |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
| Peter S |
 |
|
|
|
Yankee Doodle Dandy:
Der findes skuespillerpræstationer på film, som er så fantastiske og fremtrædende i forhold til filmens helhed, at de næsten er filmen selv. Så troværdige kan de være, at biografgængeren føler, at de vitterlig er de personer, de forestiller, og ikke bare er engageret til at spille en rolle. Tænk for eksempel på George C. Scott i Patton eller Ben Kingsley i Gandhi i to film, der begge vandt Oscars som årets bedste film (i henholdsvis 1970 og 1982) og næppe ville have gjort det uden de to skuespilleres utrolige levendegørelse af deres figurer på lærredet. En præstation i samme kategori er James Cagneys dynamiske fremstilling af den legendariske song-and-dance man George M. Cohan i Yankee Doodle Dandy fra 1942, instrueret af Michael Curtiz, som færdiggjorde Casablanca inden for samme år - altså nåede at skabe to klassiske mesterværker i forlængelse af hinanden. Hvem gør dette nu om dage? James Cagney, som både nu og dengang var mest kendt for sine gangsterroller, spiller, synger og danser sig igennem Yankee Doodle Dandy med en charme, udstråling og sans for timing, som er enestående i filmhistorien. Vi følger hans portræt af George M. Cohan, fra fødsel ("Born on the Fourth of July", som han var) og til han modtager The Congressional Medal of Honour af selve Præsident Roosevelt i det ovale kontor. Det er også herfra, historien fortælles i tilbageblik af Cohan på opfordring af Roosevelt. Næppe historisk korrekt, men historien opnår herved en flot og logisk komposition og heldigvis ikke af den slags, hvor det tidsmæssige forvirrer og neurotiserer det arme publikum (Hvem sagde: Once Upon A Time in America?)
Filmen er fyldt med pragtfulde sange - Cohans naturligvis - og James Cagneys stepdans i bl.a. Give My Regards to Broadway og i scenen i Det Hvide Hus, hvor han "går" ned ad trappen på sin helt egen måde, er nogle af højdepunkterne i filmen. Men der er masser iøvrigt at glæde sig over. Walter Houston er fremragende som Cohan den ældre, og scenen, hvor sønnen tager afsked med faderen ved hans dødsleje tales der efter sigende endnu om med respekt i Hollywood. Fotografen James Wong Howe bidrager ud over sit velkendte høje faglige niveau med en helt speciel sekvens, hvor kameraet glidende følger Broadway-revyernes skiften på hustagenes skilte i nattemørket. En imponerende smuk teknisk bedrift. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Yankee Doodle Dandy er af mine allerstørste filmfavoritter. Den gamle udgave på Laserdisk har jeg allerede slidt så godt som ned, så DVD-udgaven hilser jeg særdeles velkommen. Yankee Doodle Dandy er lige så underholdende som Casablanca. Mindst. Og det siger ikke så lidt.
Peter Sejersen
Specielt om denne udgivelse:
- All-new digital transfer from restored picture and audio elements
- Rousing documentaries chronicling the movie's making and James Cagney's career
- Audio commentary
- John Travolta remembers James Cagney
- Leonard Maltin hosts Warner nigth at the movies 1942
- Trailer
- Newsreel
- Dramatic Short
- Cartoon
- Cagney in wartime short You, John Jones
- Galleries of Art/Photo/Publicity materials
- Audio only extras
- Radio show and prerecording session
- Outtakes/rehearsals
|
|
Brugerne skriver om Yankee Doodle Dandy:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
30. marts 2008
|
|
HuHej for én Yankeebar |
|
Sjov at se James Cagney som syngende gøgler, i denne patriotiske hybrid af en film, der ligner en kolosal stor Broadway production.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
18. oktober 2006
|
|
Teatertosset |
|
Takket være Curtiz´ eksemplariske sans for film -og fortællerytme er historien om Cohan-familien gedigen matiné-film. Det er dog svært at se på Cagney, der slet ikke egner sig til en film af denne slags; han overspiller og fægter med arme og ben, mens han selvfølgelig er på langt mere sikker grund når han er i de dramatiske scener. Musiknumrene er smagfulde uden at være prangende, mens tidsbilledet kunne være bedre trukket frem. Derfor synes jeg ikke man kan kalde filmen et mesterværk, selvom det er en meget udbredt opfattelse, selvfølgelig mest blandt amerikanerne selv. Scenen til sidst hvor Cohan dekoreres af Roosevelt, klinger forfærdende hult af hysterisk patriotisme!
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Yankee Doodle Dandy - klik her
Start en debat om filmen Yankee Doodle Dandy - klik her
Start en debat om denne udgave af Yankee Doodle Dandy (2-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|