Det er slet, SLET ikke forbi...
Endnu engang åbnes der op for godteposen inden for den japanske gysergenre med del 2 af den spændende serie Mistet Opkald. Filmen starter et års tid efter den oprindelige historie. En mobiltelefon ringer, og nok engang er det en besked fra tre dage ud i fremtiden, der modtages – et opkald fra ejeren af mobilen selv, der netop når at sige sine sidste ord, inden hun dør. Og ganske som forventet starter dette en ny kæde af uhyggelige mord, som vores helte skal opklare, inden de selv bliver ofre for lignende skæbner. Mistet opkald 2 er en hårrejsende gyser, som tager tråden op efter Takashi Miikes første del og i den grad formår at chokere sit publikum.
Tekst fra omslag:
Da børnehavelærerinde Kyoko træder ind i restauranten, hvor hendes kæreste Naoto arbejder, ringer hendes telefon. Hun genkender straks tonen, den gustne forudsigelse af død, som rystede nationen det foregående år. Både Kyoko og Naoto husker med rædsel episoden. Lyden af ens egen stemme - og den uundgåelige slutning.
Kyoko er lammet af skræk, men sammen med Naoto og journalisten Takako føler de sig nødsaget til at prøve at løse gåden og finde en acceptabel udvej - men det kræver en tur ned i rædslens ukendte dybder!
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
- Original trailer
- Trailers for andre AWE-udgivelser
- Biografier med cast & crew
- Still-galleri
- 4-siders booklet
- Audio: Japansk DD5.1
- Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
|