Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 8.8 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

Lars

30 Days of Night

Brugerne skriver om 30 Days of Night:

	Anmeldt af Tiggara, Slagelse	16. november 2009
	30 days of hell.
	Jeg havde for en gang skyld sat min næse op til en god gammel vampyrer film fyldt med kolde kyniske klicer gys og skræk, for ikke tale om en giga god sammenhængende historie der tager flere drejninger en jorden selv, med masser af godt skuespil og et fantastik godt plot, ingen af delende fik jeg, i stedet for fik jeg en usammenhængende historie med en eller anden form for en uren vampyr klan som bare slå ihjel for ren nydelse og slet ikke tænker på slægtens vider føgleser, oppe lidt nord for alaska vakkler denne film på nordens afgrund, den er kort sagt noget bras,da de slet ikke overholder nogle af de normer eller regler som en ægte vampyr film skal leve op til, fortrækker langt heller vampyr film som en vampyres bekendelse, vampires, from dusk till dawn, Dracula 2001, dracula 2, 3, blade the daywaker, eller den nye frostbite er tydligt tegn på at vi dansker som så mange andre lande kan lære noget af svenskerne, faktisk ret nedende.

	Anmeldt af Holliday, Brovst	25. januar 2009
	Frostbite
	Vampyrfilm er desværre ikke længere en genre man snubler over hver dag, i hvert fald ikke hvis vi snakker mainstream Hollywood. Det gælder faktisk ikke kun for de kære vampyrer, men for hele horrorgenren og når der så endelig viser sig et par nye skud på stammen, ender det ofte op i kønsløse forsøg som Wolf, Frankenstein eller Bram Stokers Dracula, som når det kommer til stykket, hverken har den mindste idé om på hvilken breddegrad de befinder sig og endnu mindre hvad de vil der. Det ender ofte op i et kønsløs mix af ønsket om at blive taget alvorlig i genren, men samtidig en panisk frygt for at støder "hr. og fru Danmark" fra sig midt i aftenkaffen og skærer kagen. Det kan man ikke just beskylde 30 Days of Night for. Barrow er en lille og meget isoleret by i Alaska, hvor solen tager på ferie en gang om året i 30 dage og efterlader byen indhyllet i ”evig” nat. Dette er samtidig startskuddet til at familie og venner skilles. Folk der ikke kan leve med mørket og kulden, vælger nemlig at rejse væk til solen igen viser sit ansigt. Andre bliver tilbage og tæller dagene. Det der lykkes så godt for David Slade med 30 Days og Night, er hvor de førnævnte fejler, nemlig etableringen af en creepy stemning som er så vital for genren. Læg der oven i et naturligt fjendtligt miljø og du er allerede godt på vej. Barrow er nemlig som smidt ned fra himlen i en ufremkommelig hvid ørken hvor isolationen kun toppes af kulden. Folk forbereder sig på den mørke tid, som om det er en tilbagevendende naturkatastrofe og det er mere end let for publikum at identificerer sig med de tilbageværende beboere som byens rømmes, og indbygger tallet falder i takt med temperaturen og solen på vej ned i horisonten. Jo Willems som også fotograferede Slades Hard Candy leverer vidunderlige stemningsbilleder som ikke kan undgå at henleder tankerne til Carpenters mesterlige is skulptur: The Thing. Vi er igen fanget på isen og afsondret fra omverden. Denne gang er det bare vampyrerne der har meldt deres ankomst og som vil gøre alt for at forblive skjult for verden, alt imens vi skal udryddes. Det yderst effektive score som underbygger løjerne har Brian Reitzell ære af på cv’et. 30 Days of Nights er desuden helt blottet for den misforstået vampyrseksualitet, som ellers ofte syntes at være hovedingrediensen i Hollywood gryden. Her stemmer indpakningen der i mod helt i overens med indholdet af død, og ingen er i fare for, at få charmet polartrusserne af og tilluske sig en unødvendig underlivs betændelse. Slades vampyr epos er nemlig, når det kommer til stykket, mere i familie med mange zombie film, end en transsylvansk greve med designer kiste. Belejringsdelen og den lille gruppes fælles kamp for overlevelse, er altså et velkendt udgangspunkt i genren, nu bare med vampyrer. Gruppen der skal redde ikke blot dem selv, men verden, ledes af svigermors drøm Johs Hartnett, som her får muligheden for at få lidt lort under neglene og vise en anden side af sig selv - det lykkedes delvis. Hartnett er byens sherif som tidligt får en fornemmelse af, at noget er galt. Hartnett som ikke er et oplagt valg og ikke er en skuespiller der kan beskyldes for at brænde igennem lærredet (og næppe heller bliver det) men de nye omgivelser klæder ham og giver, om ikke andet, så håb om mere. Hartnett’s kone som er gået fra ham, men desværre misser last exit ud af byen, spilles af dejlige Melissa George. Der hvor 30 Days of Night halter er på fremdriften. Første halvdel er langt den bedste, hvor imod midterpartiet og gruppens forsøg på at flygte fra udryddelse står i stampe. Dette kunne selvfølgelig sagtens være en naturlig ting, for hvor flygter man hen i en snestorm, total mørke og omgivet af is og belejret af vampyrer? Desværre er det ikke sådan Slade formidler det, det bliver en håndbremse opbremsning, og træden vande, lidt som om historien går i stå, eller han ikke ved hvor han præcis vil hen med den, da den først har fundet sin konflikt. Gruppen er heller ikke specielt interessant formidlet, der er naturligvis den obligatoriske interne splittelse og modstridende interesse og opfattelse af hvad der er bedst, men en rigtig intens formidlet overlevelses kamp bliver vi aldrig vidne til. Vampyrernes interne agenda og mål fremstår også lidt sløret. Slade løfter en del af det: De (vampyrerne) vil forblive skjult og forhindrer deres antal i at vokse, men ellers? Effekter og den blodige af slagsen er der nok af. Ikke at filmen bader unødigt i dem hver andet minut, men der lægges ikke skjul på dem når de er der og de bliver brugt effektivt og med pondus så selv genre idioter kan føle sig hjemme når hovederne først begynder at trille. Har du som undertegnet både en svaghed for belejringsfilm og blodtørstige vampyrer, med tænderne i partymode, så er 30 Days of Night ikke en film du må snyde dig selv for.

	Anmeldt af Ulrich, Aalborg	10. januar 2009
	God? No God.
	Overrasket mig mere end forventet, da jeg altid har set Josh H som en teenie weenie. Men det ændret sig i hvert fald for mit vedkommende. En af de fedeste scener er hvor han hakker hovedet af ham ved gyngen, Uhm.

	Anmeldt af Extract, Dyssegård	7. september 2008
	Vampyrernes vinternat
	Vi er i Alaskas frosne vidder, solen går ned og vil være væk i en måned og byen Barrows henligger i mørke og total isolation: Så er der dømt blodfest for den gruppe af vampyrer der opsøger det lille samfund, hvis borgere kæmper en tilsyneladende håbløs kamp mod blodsugerne, så spænding og rædsel stiger og indbyggertallet falder drastisk. Dette er en elegant twist på varmpyrgenren, den er velspillet og rigtigt flot fotograferet. Vampyrerne er dejligt fæle. Filmen er en godt små to timers skruestik, godt gået.

	Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele	7. september 2008
	Jeg tror måske jeg havde lidt for store forventninger til filmen, men jeg syntes den var langtrukken i dele af filmen og der er for store spring i dagene til at jeg kunne holde spændingen. Den kan da sagtens ses og var da også godt fundet på og hartnett spiller rigtig godt.

	Anmeldt af jona, Køge	8. august 2008
	En rigtig spændende film.

	Anmeldt af Jan, Viborg	17. juni 2008
	DE ER TILBAGE
	Superfed vampyrfilm med en veloplagt Josh Hartnett i hovedrollen som sheriffen, der må se sin by blive fuldstændig rendt over ende af blodtørstige vampyrer. Dejligt med en afveksling fra zombie-filmene, som er så dominerende for tiden. Masser af blod og masser af underholdning. Der anbefales varmt herfra.

	Anmeldt af Rasmus Lundberg, Valby	27. april 2008
	Bidende kulde
	Opvejet mod nutidens helt store trend, zombierne, synes vampyrerne lidt som noget, den moderne gyserfilm er vokset fra. Da jeg hørte at en ny vampyrfilm - altså denne - var under opsejling, lød præmissen om skarpladt mundtøj, lange negle og iturevne halse ærlig talt lidt sløj. Med den talentfulde David Slades seneste udspil, "30 Days of Night", bør der dog langt fra kimses af det blodtørstige folkefærd - vampyrer er nogle satans bæster, hvilket hans blot anden spillefilm slår en overordentlig tyk streg under. Efter sine to, visuelt overvældende veludrustede film bør der næppe herske tvivl om, at David Slade er en mester i filmbilleder. Hvor den fantastiske debut, "Hard Candy", lod vægfarver og blegt solskinsindfald forvandle et nydeligt parcelhus til en vaskeægte mareridtskulisse, lægger ”30 Days of Night” ligeledes en underliggende kunst i at visualisere en form for skærsild i jordnære rammer. Denne gang skal byen males rød - og på imponerende vis får Slade gjort en snedækket, mørkelagt og vampyrbefærdet by i Alaska til et sted, der påminder seeren om sine værste mareridt og som fluks indtræder på alle tiders liste over de mest mindeværdige lokaliteter i gyserfilmens historie. På det stilmæssige plan er ”30 Days of Night” ikke blot bjergtagende flot, men også overraskende brutal. Allerede fra filmens ildevarslende start, hvor en flok hunde slagtes med en nådesløshed så selv det halve kunne være nok, anes den visuelle brutalitet filmen drives frem ad, og ikke længe efter er den klasket ud i hele synsfeltet. Kranier flækkes, kroppe pulveriseres og halse skambides, men gennem et så talentfuldt filmsprog at man nærmer sig et visuelt stadie lignende ”Sin City”. Særligt i en af filmens flotteste sekvenser kan denne sammenligning siges at holde vande, ved det nærmest smukke syn af en blodtørstig vampyr på taget af en kørende bil, der fuldkommen lader skikkelsen falde i ét med billedets skyggeomrids som en kulsort tegning (enhver der ikke sov under filmen burde vide hvad jeg snakker om). David Slade og hans ledsagende fotograf, Jo Willems, får med andre ord stablet et sublimt gudsforladt univers på benene - et univers hvor hvert et billede af alt fra knivskarpe vampyrtænder til dalende snefnug og blodstænkte snedynger bliver gjort til den mest drabelige form for ægte billedpoesi. Selvom filmens underholdningsværdi lider store tab af midterdelens manglende opfindsomhed, så vinder den på sin unikke, sin makabre stemning, sin blodige visuelle poesi og sin formidable slutning. ”30 Days of Night” er vampyrernes eftertrykkelige comeback - og en film ultimativ tæt på den femte stjerne.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	26. april 2008
	Mørketid
	I et alt for omstændeligt sprog, præget af dårlig timing, skildrer David Slade nogle vampyrers angreb på en isoleret by i Aalska den dag solen går ud. De viser sig at være nogle trælse fyre, der udrydder byens beboere en efter en på samme ensformige og uopfindsomme måde. Man skal virkelig være high strung for at være spændt på, hvad der vil ske. Filmen får en halv stjerne fordi nogle af skuespillerne spiller deres repetitioner meget pænt. Men kedeligt er det.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Farum	18. april 2008
	Vintervampyrer
	Ikke det bedste genren kan diske op med, men brugen af en fed location (eller måske snarere skabelsen af en) og god makeup sikrer da en nogenlunde oplevelse. Skuespillerne er også gode. Problemet med filmen er dog i sidste ende at den ikke er ordentligt bygget op og at man aldrig for alvor føler sig skræmt eller truet. Men: den HAR faktisk en hel del stemning, så i sidste ende må filmen siges at være bestået.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	8. december 2007
	30 dage i selskab med polarvampyrer
	Efter jeg havde set traileren til denne film, havde jeg i den grad glædet mig til at se den på det store lærred, men min glæde falmede lidt bagefter. Idéen med at lave en film om en lille landsby oppe i det aller nordligste Alaska, hvor der i én hel måned ikke kommer noget dagslys lyder ikke spændende, men hvis man så pepper plottet lidt op med en stor gruppe blodtørstige vampyrer der har tænkt sig at mæske sig løs i lokalbefolkningen i de 30 dages mørke, så får piben jo én helt anden lyd. Filmen begynder for langsomt efter min mening og persongalleriet man bliver præsenteret for er ikke det mest interessante. Når så de blodhungrene bæster kommer, så kradser man sig lidt i hovedbunden, for de ser sgu mere sjove end uhyggelig ud. Bevares, de er stærke, hurtige og meget tørstige, men de ligner altså nogle stive festgøglere med spidse fastelavnstænder. Så har vampyrene også deres eget sprog, og når det lyder som en blandning af bøvser, hvalsang og grønlandsk, så kan jeg kun grine (desuden, så fyrer vampyrlederen nogle replikker ud, som jeg ikke fatter én pind af). Men der er skam også plusser i filmen, og det er i form af en fin underholdningsværdi, og et par chok her og der. ´´30 Days of Night'' køber jeg garanteret når den kommer ud på dvd, men det ikke en film jeg vil se igen og igen, men der er sikkert nogle af jer fra Laserdisken, hvor den ville falde bedre i jord.

Start en debat om filmen 30 Days of Night - klik her

Start en debat om denne udgave af 30 Days of Night (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave