An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Man on Fire (Blu-ray) (BD) Man on Fire (Blu-ray)

Udgivet 9. februar 2009 af 20th Century Fox 2650107000 / UPC# 5039036032254

Man on Fire (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Scott Free Prod. - 2004
USA - Farve - 146 min
Ønskeliste
ActionDramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Man on Fire
Instruktør: Tony Scott
Medvirkende:
Creasy  Denzel Washington
Pita  Dakota Fanning
Samuel  Marc Anthony
Lisa  Radha Mitchell
Rayburn  Christopher Walken
Manzano  Giancarlo Giannini
Mariana  Rachel Ticotin
Fuentes  Jesús Ochoa
Jordan  Mickey Rourke
Sister Anna  Angelina Peláez
Vis alle medvirkende...
Stikord: Remake / reboot
Alkoholisme
Gidseltagning
Hævn / selvtægt
Kidnapning
Korruption
Mexico
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Kantonesisk
Indonesisk
Koreansk
Tagalog
Thai
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 46

Gennemsnit: 9.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Kenn
Lars

En mand tager hævn

De mørke solbriller og det ubarberede ansigt skjuler en plaget sjæl, men tag ikke fejl. Selvom han drikker, er Creasy stadig hurtigere end de fleste inden for sit felt. Han er bodyguard.
     Creasy ankommer til Mexico, hvor hans gode ven Rayburn (Christopher Walken) har skaffet ham et job hos den mexicanske forretningsmand Samuel Ramos, der har pengeproblemer. Ramos har brug for en billig bodyguard, så det ser ud, som om han stadig har råd til at beskytte sin familie, og Creasy er et åbenlyst valg. Der gælder det samme for bodyguards, som for så meget andet: Du får, hvad du betaler for, og det accepterer Ramos. For ham gælder det bare om at holde en facade oppe, indtil han er på ret kurs igen.
     Creasy bliver sat til at passe på Ramos' lille datter Pita. Han skal køre hende til og fra skole og passe på hende, når hun skal til sine fritidsaktiviteter. I en by, hvor der er flere hundrede kidnapninger om året, er det en nok så vigtig opgave. Til at begynde med er Creasy temmelig afvisende over for den lille pige, der ellers gør sit bedste for at vinde ham for sig, og til sidst må han overgive sig, og sammen finder de to fælles grund. De udvikler et venskab, og Creasy begynder at bevæge sig ud af den skygge, han har levet i de sidste mange år.
     Men så en dag sker katastrofen. Da Pita kommer ud fra sin ugentlige klavertime, bliver hun overfaldet af en gruppe mænd og kidnappet. Creasy kæmper bravt, han får endda skudt et par af kidnapperne, men resten slipper væk med Pita, og Creasy bliver dødeligt såret.
     Da han kommer på benene igen, er han vred. Meget vred.
    Han sætter alt ind på at finde Pita, før hendes kidnappere beslutter sig for at gøre hende fortræd, og hvis der er nogen, der går i vejen for ham, bliver det det sidste, de gør. Han brager gennem Mexicos underverden. I løbet af et par dage får han gjort mere, end det dybt korrupte mexicanske politi kan nå på 10 år. Selv den mexicanske betjent Manzano kan godt se, hvad det er, Creasy har gang i, så han holder sig på behørig afstand.
     De mexicanske kidnappere er kendt for ikke at tøve et øjeblik med at slå deres ofre ihjel, hvis der er de mindste problemer. Nu er spørgsmålet så, om Creasy kan finde vej til bagmændene, inden al den ballade, han laver, bliver for meget for dem.

Filmen

I en scene i Man on Fire skal Creasy have oplysninger ud af en mand. Han tager en rulle gaffa og taper mandens hænder fast til rattet i hans bil. Han gør det således, at alle 10 fingre stritter ud fra rattet. Så tager han en kniv frem og fortæller manden, at hvis han ikke får de oplysninger, han skal bruge, vil han skære hans fingre af! Manden nægter selvfølgelig at snakke, og i næste øjeblik er hele forruden dækket af blod fra hans afskårne finger. Men her er fidusen - det er det mindst forfærdelige, manden bliver udsat for i Creasys hænder. Jep, det er ikke en film for sarte sjæle.
     Tony Scott, der står bag kameraet, har før leget med hævn-genren i Kevin Costner-filmen Revenge fra 1990, der aldrig helt fungerede. Der er dog meget mere gods i Man on Fire, blandt andet fordi den er inspireret af rigtige begivenheder – kidnapninger af denne slags er et stort problem i Mexico – og det skiller den ud fra de utallige Schwarzenegger- og Stallone-film, der også handler om hævn.
     Jeg må også indrømme, at filmen overraskede mig ved at være temmelig barsk. Jeg synes ikke, vi er vant til at se hård og kontant vold i en stort produceret Hollywoodfilm. Når Creasy tager fat på sit hævntogt, går det vitterligt ikke stille for sig.
     Visuelt spiller Scott på alle tangenterne. Med udgangspunkt i sine utallige reklamefilm har han altid været eksperimenterende med sin visuelle stil, men her er vi virkelig langt ude. Der var en snert af samme stil i Spy Games og i den lidt mislykkede BMW kortfilm Beat The Devil (der kan ses på www.bmwfilms.com), men med Man on Fire har han fundet den perfekte kombination af det historiske og det visuelle.
     Scott og hans fotograf, Paul Cameron (Swordfish, Gone in 60 Seconds), bruger alle tænkelige tricks til at suge os ind i Mexicos dystre underverden. De overeksponerer billedet, bruger flash-frames, håndholdt kamera, de zoomer ind og ud, skruer op og ned for kamerahastigheden. De skifter frem og tilbage mellem forskellige filmstocks - nogle gange er farverne helt overgearede, andre gange er billedet næsten afbleget. Når personer taler andet end amerikansk, står oversættelsen af deres replikker ikke bare som undertekster. I stedet glider ordene hen over skærmen, ind og ud mellem billederne i en imponerende opvisning af visuelt flair.
     Alt dette er med til at give filmen et råt look, der ikke bare siger en del om Creasys sindstilstand, men også illustrerer, hvilket kaotisk og potentielt dødbringende land vi bevæger os i. Hele filmen bliver gennemsyret af en ubehagelig fornemmelse, som om man blot behøver at dreje om det forkerte gadehjørne, så vil man blive fundet en måned senere i en skraldespand.

Filmen er lang - måske for lang - men et eller andet sted er det behageligt at se en amerikansk film, der er fyldt med vold, action og hævn, der alligevel giver sig tid til at bygge et troværdigt miljø op, og som ofrer det, der skal til, for at personerne i filmen bliver vedkommende.
     Den lille Dakota Fanning (I am Sam, Taken) spiller Pita, og hun er bare sød! Scenerne mellem hende og Creasy, hvor hun stille og roligt smelter hans kolde hjerte med sin uskyldige tilgang til livet, er blandt filmens bedste. Denzel Washington er også fantastisk. Han har aldrig haft noget problem med at spille hårdkogte karakterer (se bare Training Day). Derfor er det et friskt pust at se ham som denne dybt plagede, afdankede bodyguard, der pludselig får et formål med sin tilværelse.
     Christopher Walken er i øvrigt også ret fornøjelig at se på som Creasys ven. Det er en af de sjældne, afdæmpede roller, vi bliver præsenteret for her, lige som man – efter Rundown - havde glemt, at manden havde det i sig.

Man on Fire er ikke en typisk fredag aften actionfilm. Dertil er emnet alligevel for grumt. Det er en film for folk, der ikke har noget imod en actionfilm, der giver sig tid til at lade naturligt op til sin historie, men heller ikke bliver afskrækket af masser af brutal vold, og hvis man normalt er til Denzels film, så kan man under alle omstændigheder roligt kaste sig ud i Man on Fire.
David

Brugerne skriver om Man on Fire (Denzel Washington):

Anmeldt af windfeldt, Nørresundby 22. juni 2007
tough as hell
Filmen handler om den afdankede småalkoholiske bodyguard cresey og om hvordan han skal passe på en niårig pige Pita (spillet af dakota fanning) og om hvordan pita langsomt men sikkert får vundet creseys hjerte.
da pita så bliver kidnappet begynder cresey sit hævntog lad actionen begynde.

Denzil washington og dakota fanning gør det da for så vidt hæderligt men filmen mister sin intensitet efter en time og derefter går det ellers ned af bakke.
Hævntogtet giver lige pludeselig ingen mening hvorfor skal ofrene dø på de bizarre måder.

Så der er en masse handlingsmægsige huller som bliver gigantiske ogi det hele taget virker hele filmen til , at gå i tomgang i perioder.
Kan ikke anbefales.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 20. maj 2007
Man on Fire
En rigtig spændende film fra Tony Scott.
Washington spiller fantastisk.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. april 2007
Kold hævn
Filmen er sådan set fed nok, men Scotts overeksponerede og retoriske brug af effektjagende klippehysteri er for meget, undtagen måske i angrebet på konvojen, der er meget blæret lavet. Filmens overdrevne sentimentale side er jeg heller ikke meget for, og den første time hænger kun lidt sammen med den anden og gør etableringen af motiv noget letkøbt. Men filmen er meget spændende og som Borgen er inde på, er den vanvittigt flot filmet! Fed idé med uret og cylinderen! Scott gør brug af plottwists man har set før, og som mildest talt virker som tyndslidte klichéer, men tempoet udvisker forventningen om dem. Den er okay underholdning uden mange kanter.
Bedste replik tilhører Washington: "I´d wish you...had... more...time!"

Anmeldt af Borgen, København NV 25. oktober 2005
Visuelt noget af det mest spændende jeg har set længe. Klipning og kamera er simpelthen bare for lækkert, og man kan kun imponeres over hele den visuelle side. Omvendt er manus meget løst og ufokuseret, for mange elementer har ingen betydning, og filmen bliver derfor ALT for lang. Vi snakker mindst 30 min måske mere kunne uden tvivl være cuttet ud. Plottet er måske forudsigeligt, men stadig seværdigt

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 11. april 2005
"Painting his masterpiece"
Scott og Helgeland deler denne hævn-film i 2 meget forskellige akter, der næsten mister den indbyrdes forbindelse. I første akt etableres noget af det store persongalleri; Denzel får god tid til at vinde publikums sympati, (det lykkes ubesværet) og Dakota Fanning får demonstreret hvor uhyggeligt og næsten for påfaldende prof, hun er. Alle har dog jordforbindelse, og man nyder historien og spillet. Så kommer 2. akt med hævntemaet. Nu bliver den lidt for lange film nødt til at trække på stilen for at variere historien: vi skal have tintede farver, fastmotion, jagged cutting, ridser (som i Seven og City of God m.fl.), under- og overtekster, scoren meget kraftigt ind over og you name it, for at variere de mange drab...
Effekterne er måske hver for sig interessante nok, men her hober de sig desværre op, så man skal sidde og bære over med Scott. Det er synd for den udmærkede historie, han er i gang med at fortælle.
Vel, jeg er færdig med at bitche. Tilbage står nemlig trods alt en hæderlig film, der underholder effektivt, ikke mindst på grund af nogle af de fedeste scott-billeder længe set - og i den lille time, der kunne have været skåret væk, er man alligevel i godt selskab der ude på kanten af stolen.

Anmeldt af Morten, Holstebro 7. november 2004
ikke som vendtet
Jo så kom denne nye film som virkede god men den var faktisk ikke noget særligt,
i alle trailer både i usa og her hjemme har man vist reklame for en barsk film og selv bts anmelder kalder den barsk hævnfilm.

Lad mig sige hævnfilm ja men barsk nej der sker nogle ting men man ser aldrig rigtig noget fx skædre han fingre af en men man ser det ikke bare lidt blod på ruden,
det er jo trodsalt en voksenfilm så lad os da se det.

Nå men når man høre om den gode historie filmen har som lyder troværdig og det hele er man vild efter at se filmen men også der går det galdt da vores hovdeperson op til flere gange burde være død men næ nej han lever.

Dog må man sige at filmens skudespil er i top,
så alt i alt en ok film men det der med barsk holder ikke.

Anmeldt af Nuka Wølk Mathiassen, København S 7. august 2004
Denzel on Fire
Denzel spiller den hårdt drikkende og udbrændte CIA operativ John Creasy, som tager en lukrativ opgave i Mexico City som bodyguard for den lille pige, Pita Ramos (spillet utrolig flot af newcomer Dakota Fanning). Mexico har en høj kidnapnings rate, og chancen for at ofret overlever er lille. Creasy er på selvmordsranden, men Pitas positive personlighed vinder ind på den ellers modvillige "babysitter" Creasy. Lidt efter lidt udvikles der et stærkt venskab mellem de to, og med Pitas påvirkning, forsvinder langsomt Creasys lyst til at ende hans eget liv. Men så bliver Pita kidnappet, og Creasys indebrændte personlige helvede antændes og eksploderer som et ekstremt voldeligt hævntogt mod enhver gerningsmand som har haft nogen form for indblandning i Pitas kidnapning.
Denzel Washington præsterer endnu engang at spille en mega-badass i stil med hans rolle i Training Day, men rollen som Creasy er meget mere kompleks og melankolsk. Tony Scott har endnu engang genopfundet sin stil. Bare rolig det er stadig Tony Scott stil, men bare på crystal meth. Ligesom hans BMW kortfilm, med Clive Owen, Gary Oldman og James Brown, bruger han samme klippestil (hurtige klip, zoom, colour correction, freeze og undertekster). Hvis man kunne lide hans BMW kortfilm, vil man elske Man on Fire, men stilen falder helt sikkert ikke i alles smag. Også filmens tempo er ulig hans øvrige værker, eller andre film i samme genre for den sags skyld. Man on Fire ligger stille og roligt ud. Vi får tid til at lære de enkelte personer at kende, men mest af alt for vi lov til at følge med i Creasys og Pitas udviklende forhold til hinanden. Dette bidrager kun mere til filmens sidste del, og giver en stærkere effekt. Nu skriver jeg "sidste del", og det er også som om filmen er delt i to: del 1 - Creasy og Pita bliver venner (den blide del), del 2 - Creasys hævn (voldsorgie). Endnu engang levere Harry Gregson-Williams et genialt score til filmen, som virker ekstremt godt med filmen.
Jeg kan kun stærkt anbefale denne film. Hvis man er Tony Scott freak, så SE DEN! Vil man bare gerne se en anderledes actionfilm, så SE DEN! Og til jer piger der synes at revenge-film er noget bras, og at Tony Scott kun laver hjernedøde macho film, med lækre babes og et hav af overflødige actionscener, så SE DEN, og bliv overrasket!

Ret din egen anmeldelse af Man on Fire (Denzel Washington) - klik her

Start en debat om filmen Man on Fire (Denzel Washington) - klik her

Start en debat om denne udgave af Man on Fire (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45