Med sin "primitive" animation og mangel på farver er dobbelt DVD'en Mickey Mouse in Black and White nok primært en udgivelse for filmhistorikere. Men sjældent har filmhistorie været så underholdende!
Allerede titlen, Mickey Mouse in Black and White, vil skræmme de fleste bort. Men på den anden side, hvad pokker forventer folk? Mickey ER sort/hvid! Uanset om man filmer ham med Technicolor eller genudgiver ham i computercolorized version, vil han stadigvæk have en sort krop og et hvidt ansigt med store, sorte ører. Resten af verden kan være i alle regnbuens farver, men Mickey vil altid være i black and white.
Brugerne skriver om Mickey Mouse in Black and White: