|
af DreamWorks
|
BSL2100
/
UPC# 5051368210018 |
|
|
Denne vare føres ikke i Laserdisken.
|
|
|
 |
Paramount
-
2003
USA
-
Farve
-
119 min
|
 |
 
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
| David |
 |
|
|
|
Paycheck:
Michael Jennings (Ben Affleck) udfører tophemmeligt teknologisk arbejde. Når han bliver bedt om at udføre et job, bliver han lukket inde i et rum, så han kan arbejde uforstyrret. Når jobbet så er færdigt, bliver hans hukommelse slettet, og på den måde er der ingen, der kan få fingre i de superhemmelige informationer, han har i hovedet. Ikke engang ham selv. Det får han selvfølgelig en kæmpe stak penge for. Normalt tager et job højst et par måneder, men en dag får han et tilbud, han ikke kan afslå. Et helt specielt job, der vil kræve 3 år af hans liv. Til gengæld venter der en rekord stor pose penge, når jobbet er færdigt. Trods advarsler tager han jobbet. Han træder ind i det kontor, hvor han skal tilbringe de næste 3 år, og døren bliver lukket bag ham.
3 år senere vågner Michael op, og han kan naturligvis ikke huske noget. Han sidder foran sin arbejdsgiver, der lykønsker ham oven på et veloverstået arbejde. Hvad det end var, Michael var med til at arbejde på, så lykkedes det i hvert fald. Michael tager straks hen i sin bank, og her får han lidt af et chok. Der står ingen penge på han konto. Han får at vide, at han selv har sagt nej til betalingen, og i stedet for sin løn får han overdraget en brun kuvert.
Inde i kuverten ligger 20 objekter. En nøgle, et adgangskort, en pakke cigaretter osv. Helt almindelige hverdagsting.
Men før han får lejlighed til at tænke mere over det, bryder helvede løs. Pludselig er han en jaget mand med både politiet og hans tidligere arbejdsgivere i hælene. Michael må flygte og forsøge at finde ud af, hvad han har lavet de sidste 3 år, kun hjulpet af 20 helt almindelige hverdagsgenstande.
Hong Kong instruktøren John Woo har med film som Face/off og Mission Impossible 2 for alvor fået etableret sig selv som et stort navn i Hollywood, og Paycheck fortsætter i den velkendte Woo stil. Her får han rig lejlighed til at kaste sig ud i sine kendetegnende actionscener med masser af slow-motion, skarpt komponerede billeder og vilde stunts. Det hele klippet sammen med Woos enorme sans for rytme og timing.
Ben Affleck ser måske lige lovlig pæn og poleret ud, og selv om der er gang i Paycheck, kommer den aldrig op på siden af Woos andre film. Alligevel burde der være nok gang i det til at tilfredsstille de fleste actionfans. Og det skader heller ikke at Uma Thurman - som Afflecks kvindelige modspil – er smukkere end nogensinde.
David
|
|
Brugerne skriver om Paycheck:
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
24. august 2012
|
|
Tip til fremtiden |
|
Interessant præmis som filmen leger med. Hvor meget der er tilbage af Philip K. Dicks oprindelige ide ved jeg ikke, sikkert ikke særligt meget. Men hvad gør det når man er underholdt hele vejen igennem.
Der går lige lovligt meget Woo-martial-art action i den til sidst, hvor eksplosionerne overdøver det mere interessante budskab om, hvorvidt man skal pille ved fremtiden eller ej.
Nuvel, det kan man leve med. Affleck og Thurman udgør et slagkraftigt team til det endelige opgør.
Og afslutningen serveres med humor. Det kan jeg li'.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
18. april 2012
|
|
Ingen fremtid i fremtiden |
|
Der er vel ingen, der forventer, at Woo kan stille noget særligt op med P.K. Dick - og det viser han så her. Alt for meget Woo alt for lidt Dick. Der bliver smadret meget glas og adskillige biler, og det ligner ren rutine. Men man aner dog en god historie med drilsk konvolutstruktur, lige præcis nok til at gøre filmen underholdende så længe den glider over lærredet. Billederne er ganske velproducerede, og skuespillerne nogenlunde disciplinerede. En skam, at så mange af pengene bliver spenderet på rabalder i stedet for et strammere manus.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
16. august 2011
|
|
Film uden nogen stor fremtid |
|
Jeg kan vist godt kalde mig lidt af en Philip K. Dick fan... han var en fantastisk forfatter, og der er ikke mange som kan komme op på samme bølgelængde, når genren falder hen på Sci-Fi. Nogle af hans noveller er igennem tiden faldet i Hollywoods hænder, og når man har så godt materiale, som en Phillip K. Dick novelle.... ja, så skal der meget til for at lave en dårlig film.
Men, desværre så er det lykkedes for John Woo & Co, at lave en meget kikset sci-fi film, der mest af alt skyldes et manuskript med en del plothuller og en lidt middelmådig forsøg på at lave skarpe dialoger. Men, mest af alt, så er John Woo bare ikke den rigtige instruktør til "Paycheck"!! Woo tror at han kan lave en intelligent thriller, men hans evne til at skabe dybde og drama falder, ja vist ikke helt igennem, så delvist. Bevares, "Paycheck" er en underholdende film, der nok vil tilfredsstille det store brede publikum, der normalt kun søger ´´straight forward´´ og lineære fortællinger, men os andre der genre så en dybere og mere psykologisk historie, ja vi må bøje vores hoveder og gå skuffet i seng.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
14. marts 2009
|
|
Din fremtid er i fare |
|
Når forlægget er leveret af Philip K. Dick, så kan det aldrig gå helt galt for en film, og denne her er da også meget underholdende. Fint formidlet puslespilsplot, men også meget forudsigeligt handlingsforløb ellers. Flotte eksplosioner og en masse glas der bliver knust, og alt er som det skal være. Glat og forglemmelig underholdning, der fungerer så længe det står på.
|
|
|
Anmeldt af
Kasper, Aalborg |
19. januar 2008
|
|
Paycheck |
|
Historien kredser om Michael Jennings (Ben Affleck), en hyperintelligent elektroingeniør, som i en periode på tre år skal arbejde med et projekt som vil gøre ham til mangemillionær. Der er dog en lille hage ved projektet. FOr at få sin check skal Michael lade sin hukommelse slette, så han ikke kan huske noget ved det udførte job. Michael ser et liv i luksus fremfor sig og går med på vilkårene. Men i samme øjeblik som erindringen om de seneste år af hans liv forsvinder, får han at vide at han har byttet alle millionerne for en pose indeholdende nitten tilsyneladende værdiløse genstande. Disse genstande viser sig dog at være puslespilsbrikker til hans liv de seneste tre år. Da Michael opdager at han er efterlyst af politiet for en frygtelig forbrydelse, bliver genstandene i posen hans eneste chance for at finde sandheden om hans fortid. Men tiden er knap og Michael er en jaget mand.
En udmærket film fra John Woo, men synes bare, at man har set denne handling så mange gange. Men eller synes jeg da, at "Paycheck" var lidt spændende.
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
28. marts 2005
|
|
Phillip K Dick filmatisering, som egentlig har et rigtigt fedt forlæg men alligevel ikke rigtigt får nok ud af det. Den forfalder til ligegyldig action, istedet for at ydnytte sin sci-fi ramme bedre. Se Blade Runner istedet!
|
|
|
Anmeldt af
Steve Jørgensen, Hellerup |
15. april 2004
|
|
cool movie |
|
!!! Infor !!!
den er en fid men sprisjeld film og man skal ver opmarksom på små ditaliger
!!! OBS !!!
Alle kan se denne film dog skal børn under 7 år ver i voksen selskab
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Paycheck - klik her
Start en debat om filmen Paycheck - klik her
Start en debat om denne udgave af Paycheck (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|