An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Ghost World  (DVD) Ghost World

Udgivet 20. november 2007 af Icon Film Distribution ICON10020 / UPC# 5051429100203

Ghost World  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. United Artists - 2001
USA - Farve - 111 min
Ønskeliste
DramaKomedieSatireUngdomsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Ghost World
Instruktør: Terry Zwigoff
Medvirkende:
Enid  Thora Birch
Rebecca  Scarlett Johansson
Seymour  Steve Buscemi
Josh  Brad Renfro
Roberta Allsworth  Illeana Douglas
Enid's Dad  Bob Balaban
Dana  Stacey Travis
Norman  Charles C. Stevenson Jr.
Doug  Dave Sheridan
Joe  Tom McGowan
Vis alle medvirkende...
Stikord: Independent Film
Based-on-a-comic
Teenagers
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 20

Gennemsnit: 8.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Søren
Morten K.

Mesterlig satirisk teenage komedie

Igennem den seneste tid har Hollywood spyttet teen-film ud, som Gøl-fabrikken producer pølser. Men modsat slagteriet formår Hollywood ikke altid at opretholde en ensartet kvalitet, og ærligt talt, vi har snart fået nok af mere eller mindre identiske, kedelige ungdomsfilm. Men heldigvis sker det, at en lille genistreg som "Ghost World" ser dagens lys, så det kan man vel godt anskue som en eller anden slags rosin i pølseenden!

Filmen starter, som så mange andre ungdomsfilm, med at vi ser en årgang af High School-elever graduere. Men her ophører ligheden med nogen anden coming-of-age film, jeg erindrer at have set. Filmen følger to rapkæftede ikke-helt-almindelige piger, som er af den opfattelse, at de er omgivet af lidt for normale, kedelige tabere. Disse to egocentriske tøser slipper, på mærkværdig vis, afsted med at løbe rundt og more sig på bekostning af omverdenen. De følger efter, hvem de nu møder på deres vej - for at få sig en griner over, hvilke ondskabsfulde tillægsord, de over for hinanden kan klæbe på deres intetanende offer!

En dag melder de tilbage på en kontaktannonce og laver en aftale om at mødes med en nørd af en musiksamler (Steve Buscemi) på en lokal diner. De sætter sig til rette ved et bord og venter på, at manden skal dukke op. Da han endelig ankommer, henvender de sig ikke til ham, men bliver bare siddende og iagttager, hvor stor en taber, han synes at være. Efter at have drukket en milkshake indser han, at hans date nok ikke har tænkt sig at indfinde sig, og slukøret forlader han stedet. De to piger følger efter ham, og så sker det magiske: den ene af tøserne får pludselig en ikke helt så falsk interesse for, hvad der mon gemmer sig bag den sørgmodigt udseende mand. Hun opsøger ham under påskud af at ville købe nogle vinylplader, han har til salg, og et venskab etableres.

"Ghost World" er en smuk, rørende, provokerende, morsom og cool teenage film om den alternative ungdoms møde med den ikke helt så farverige voksenverden. Først hen mod filmens slutning røber den logikken bag sin titel, og den er ikke så jordnær og nem at sluge, som man kunne ønske sig, men til gengæld giver den helt sikkert stof til eftertanke!

Filmen er baseret på den meget roste tegneserie af samme navn, og instruktøren Terry Zwigoff er kendt som manden bag den David Lynch-producerede, forunderlige dokumentarfilm om den ret specielle comic book-forfatter/kunstner Robert "Crumb". De to piger spilles af henholdsvis Thora Birch, som vi husker fra "American Beauty", hvor hun giver den som Kevin Spaceys datter, og Scarlett Johansson, der blandt andet har medvirket i "The Horse Whisperer".
Morten Kaa

Brugerne skriver om Ghost World:

Anmeldt af FSD, Charlottenlund 11. april 2010
Helt speciel
"Ghost World" er en original og morsom komedie med to meget utraditionelle hovedpersoner. Steve Buscemi og Thora Birch er geniale og Scarlett gør det også ret godt. Jeg synes det er dejlig befriende med en såkaldt ungdomskomedie, der faktisk har noget at byde på og ikke bare er lavet for at tjene en masse penge. Kan kun anbefales.

Anmeldt af lookalot, København K 29. september 2009
Super sort, off-beat dramatisk-komedie, som underholder strålende hele vejen igennem. Den er både rørende og virkelig morsom. En lille perle. Steve Buscemi er genial. Og godt at se Scarlett Johansson i en mere "ydmyg" rolle, det klær hende langt bedre.

(Ps: er det bare MIG - eller ser det ikke ud som om at Scarlet´s ene bryst er lidt større end det andet på coveret? Nå, hvad pokker, mine er heller ik lige store!).

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. april 2005
Anderledes
Ja, den havde et eller andet særligt over sig!

Anmeldt af Pintoz, Herlev 23. september 2004
Speciel, men fed
En dejlig anderledes film, med to vidunderlige skuespillere...
En film som er meget wierd, men som fortjener 3 stjerner!

Ret din egen anmeldelse af Ghost World - klik her

Start en debat om filmen Ghost World - klik her

Start en debat om denne udgave af Ghost World - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45