An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Heimat      2: Chronicle of a Generation (1992) (7-disc) (DVD) Heimat 2: Chronicle of a Generation (1992) (7-disc)

Udgivet 21. juni 2010 af Second Sight 2NDVD3177 / UPC# 5028836031772

Heimat      2: Chronicle of a Generation (1992) (7-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 399.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 200 kr - normalpris 599 kr
Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1984-2004
Tyskland - Farve
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Heimat - Eine deutsche Chronik
Dansk titel: Hjemstavn
Instruktør: Edgar Reitz
Medvirkende:
Maria   Marita Breuer
Hermann Simon   Henry Arnold
Clarissa Lichtblau  Salome Kammer
Marie-Goot   Eva Maria Schneider
Glasisch Karl   Kurt Wagner
Eduard   Rüdiger Weigang
Wiegand   Johannes Lobewein
Lucie   Karin Rasenack
Pauline   Eva Maria Bayerwaltes
Katharina   Gertrud Bredel
Vis alle medvirkende...
Stikord: Heimat
Historisk
Episk
Familiekrønike
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Anamorphic (16:9) Trailer
Ja Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 7Denne udgivelse indeholder 7 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Standard Academy
DD 2.0
Tysk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,34 : 1 Box Set DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 5

Gennemsnit: 9.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Mogens

Heimat: A German Chronicle

Heimat (på dansk Hjemstavn) er Edgar Reitz' internationalt meget omtalte og roste tyske TV-serie. Den er velsagtens for vores naboer syd for grænsen, hvad Lise Nørgaards Matador er for os danskere.

Heimat 1: A Chronicle of Germany er fra 1984 og består af 11 episoder. Her fortælles historien om livet i den lille landsby Schabbach i Hunsrück gennem perioden 1919-1982.
     Den centrale person er Maria (Marita Breuer), som vi ser vokse fra en 17-årig pige til en ældre kvinde. Vi følger hendes familie, der må tackle krisen efter 1. Verdenskrig, Nazismen, 2. Verdenskrig, genopbygningen af Tyskland og den efterfølgende stigende velstand i landsbyen, der kan ses som symbol for hele den mægtige nation.

Heimat 2: Chronicle of a Generation er fra 1992 og består af 13 episoder. Hvert afsnit foregår i en periode mellem 1960 og 1970. Længden på disse perioder varierer fra én dag til flere år. Heimat 2 var den hidtil dyreste og mest ambitiøse TV-produktion i Tyskland, og pengene var godt givet ud.
     Vi følger en gruppe unge mennesker (hovedsageligt musik- og filmstuderende) i 1960'ernes München, da ungdomsoprøret sætter i gang. Hver episode fokuserer på én fra gruppen, selv om den overordnede historie om hovedpersonen, den unge komponist Hermann Simon (Henry Arnold), fortsætter. Filmen fortæller sine historier om kærlighed, venskab, ulykke, tab, kunst og politik med væsentlige historiske begivenheder som baggrund.

Heimat 3: A Chronicle of Endings and Beginnings er fra 2004 og består af 6 episoder. Dette er ikke blot en fortsættelse til begivenhederne i Heimat 2, men samtidig en krønike over et meget afgørende årti for Tyskland - nemlig perioden fra 1989 til 2000.
     To af hovedpersonerne fra den anden serie, Hermann Simon og Clarissa Lichtbau (begge spilles af de samme skuespillere, Henry Arnold og Salome Kammer), genforenes efter næsten nøjagtig 29 år. Deres sidste kærlighedsnat i november 1970 afsluttede den forrige serie. Nu, den 9. november 1989, under Berlin-murens fald, mødes Hermann og Clarissa igen ved et tilfælde. De to tidligere elskende indleder et forhold, og Clarissa tager Hermann med hjem til sin hjemstavn, Schabbach, hvor han besøger sin familie og barndomsvenner (flere af dem er de samme skuespillere som i Heimat 1).

Husk også Die andere Heimat fra 2013.

Specielt om denne udgivelse:

  • Heimat 2: Chronicle of a Generation (1992)
  • 13 episoder fordelt på 7 DVD-plader.
  • Spilletid ialt: 1509 minutter (ca. 25 timer)
  • Original 4:3 aspect ratio
  • Tysk tale med valgfri engelske undertekster
  • Materialet er blevet digitalt remastered, og boksen indeholder endvidere Heimat 2: An Introduction - en 60-siders bog med noter skrevet af filmhistorikeren David Parkinson
1. episode: De første sange
Den unge fyr Hermann forlader sin landsby og tager til München for at studere musik. Allerede den første dag møder han mennesker, der bliver hans venner. Han forelsker sig i Clarissa, men begynder samtidig at bekæmpe kærligheden.

2. episode: I en andens øjne
Juan, en ung chilener, forsøger at udnytte sine talenter, for dem har man mange af. Hermann bliver ven med ham, men Juan kysser Clarissa; og Hermann mister alt, hvad han ejer og har hos fru Moretti.

3. episode: Skinsyge og stolthed
Evelyne leder efter sin mor, altimens jealousi mellem Hermann, Clarissa og Juan skaber splid og gør venner til fjender.

4. episode: Ansgars død
Ansgar og Evelyne bliver uadskillelige, og Helga skyder på Ansgar for at dræbe deres kærlighed. Clarissa vinder cellokonkurrencen med Hermanns koncert, men han står i skyggen af hende og lider under det. En kunstnerfest får en brat ende, da Ansgar forulykker.

5. episode: Frihedens lege
Helga er plaget af længsler; hun og Hermann oplever optøjerne i München, hvor Hermann bliver slået ned af en politimand og flygter fra byen. Hermann kommer til Helgas elskovsrede i provinsen og bliver tre kvinders drøm.

6. episode: Kennedys børn
Den dag, da den evige filosof Alex oplever Kennedys død. Clarissa værger sig mod at få et barn, som har to fædre. Hermann værger sig mod Helgas drømme og møder Schnüsschen. Præsidentens død redder Helga fra selvmord.

7. episode: Juleulve
Clarissa er ved at dø efter en abort. Hermann giver sin koncert og bliver helt alene. Da julen nærmer sig, må han holde sig til Schnüsschen. Clarissa flygter fra klinikken og atter en gang forpasser hun det rette øjeblik med Hermann.

8. episode: Brylluppet
Schnüsschen fejrer årsskiftet i Hunsrück og sætter sig for at blive gift snart. Clarissa rejser til Paris for at spille for en berømt cellolærer, men kommer til bryllupsfesten, da alle forlængst er fortvivlet.

9. episode: Den evige datter
Hermann og Schnüsschen forkæler deres barn og forsøger at være lykkelige. Clarissa vender tilbage fra Californien og hendes cello går i smadder. Hvordan Volker bliver en stor pianist og kommer Clarissa nærmere. Fru Cerphals far dør, og en æra er derved til ende for alle.

10. episode: Fremtiden er slut
Reinhard kommer tilbage fra Mexico og finder ikke længere vennernes villa. Han forsøger at lave en film sammen med Rob om husets forsvinden. Clarissa bliver mor. Reinhard rejser til Venedig for at skrive en drejebog, og han lærer Esther at kende dér.

11. episode: En tid til tavshed
Esther besøger koncentrationslejren i Dachau sammen med sin far og taber sporet efter sin mor. Clarissa opgiver sin cello, Helga bliver politisk bevidst, og Rob mister synet for en tid.

12. episode: En tid til mange ord
Stefan rejser til Berlin for at optage sin første spillefilm. Schnüsschen bliver studerende og "realiserer" sig selv. Clarissa opdager glæden ved at synge sammen med en amerikansk veninde.

13. episode: Kunst eller liv
Hermann rejser efter Clarissa gennem Europa og finder hende endelig i Amsterdam. Han oplever Clarissas "Heksesabbat", og tilbringer en lang nat med hende. Hermann vender tilbage til sin landsby i Hunsrück for at lære kunsten at vente.

Skriv din egen anmeldelse af Heimat: A German Chronicle (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af Heimat 2: Chronicle of a Generation (1992) (7-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45