Brugerne skriver om Twixt (Francis Ford Coppola):
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
7. juli 2012
|
|
Fem flade flødeboller på et fladt fløddebolle fad |
|
Hej børnlille, nu vil jeg fortæller jer en lille historie...
Det var engang en fyr der hed Francis. Han ville så gerne være en filmmager, og han havde da også en heeeeel masse idéer inde i hovedet. Efter at ha' rodet rundt nede på bunden, af det vi kalder for b-films mageri... så fik Francis endelig en chance for at lave en stor film. Den havde en hel masse slemme fyrer i, der godt kunne lide at give hinanden et ordenlig gok i nøden, så man kom til at ´´sove med fiskene´´. Filmen blev et kæmpe hit, og nu kunne Francis lave alle de gode idéer om til andre store film. Men efter mange år og mange penge i lommen bagefter, så mistede Francis pludselig sin evne til at få gode idéer igen, og den ene film efter den anden viste sig ikke at kunne hamle op med det han forhen lavede. Men en dag kom den gode filmfe fordi, hun svingede med tryllestaven, og WUPTI, så havde Francis igen fået gode idéer inde i hovedet, så nu ville Francis vise at han igen kunne vende tilbage til de gode filmiske rytmer.
OG HAN LAVEDE GODE FILM TIL SINE DAGES ENDE !
Ja, bare det var sådan! Men Francis Ford Coppola har i virkelighedens verden ikke vist sig fra sin bedste side i lang tid, hvilket er lige modsat, hvis man f.eks. kigger på Martin Scorsese karriere. Og med "Twixt", ja da rammer vores legandariske filmskaber bunden. Det er en forfærdelig rodebunke af dårlige idéer, som Coppola på klodset vis prøver at sammensætte på en meget wannabe amatørisk ripp off David Lynch'isk agtig facon. Allerede efter 20 minutters tid har man opgivet at tingenes tilstand bliver bedre, og havde Coppolas navn ikke stået på listen, så havde jeg troet at filmen var lavet af en nyudklækket filmskaber, der ikke havde fundet sin egen stil endnu. Så ja, det er ganske enkelt chokerende at filmen er lavet af... You know who.
Filmens eneste lyspunkt er Val Kilmer, der selvom han ikke spiller dårligt, umuligt kan redde dette værk fra den sikre undergang... og så ligner manden stadig en fed afdanket flødebolle. Jeg vil da ikke afvise, at der sikkert er nogen derude, med en lidt mere tolerant eller markant anden filmsmag, som måske ville kunne finde nogle positive tråde at hive i... men jeg kommer med garanti til at glemme denne film om et par timer!
|
|
|