An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Killing Them Softly  (DVD) Killing Them Softly

Udgivet 9. april 2013 af Midget Entertainment ME985 / UPC# 5705535046725

Killing Them Softly  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 49.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Weinstein Co. - 2012
USA - Farve - 97 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Killing Them Softly
Instruktør: Andrew Dominik
Medvirkende:
Jackie  Brad Pitt
Driver  Richard Jenkins
Mickey  James Gandolfini
Markie Trattman  Ray Liotta
Frankie  Scoot McNairy
Russell  Ben Mendelsohn
Johnny Amato  Vincent Curatola
Steve Caprio  Trevor Long
Barry Caprio  Max Casella
Dillon  Sam Shepard
Vis alle medvirkende...
Stikord: Gangster
Hævn / selvtægt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 4

Gennemsnit: 7.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Killing Them Softly

Lejemorderen Jackie Cogan (Brad Pitt) hyres til at dræbe et par lokale gangstere efter at puljen fra en lyssky pokerturnering bliver røvet.

Instruktøren Andrew Dominik lavede tidligere den stemningsfulde The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford (2007) - hvis titel er nærmest lige så lang som plottet til Killing Them Softly. Dominik har også forsøgt at tegne linier mellem filmens nærmest ikke-eksisterende handling og finanskrisen.
David

Brugerne skriver om Killing Them Softly:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 4. juli 2013
The Trattman Affair
Det er for skuespillerne og den gode historie at man skal se denne film, for der sker ikke meget i det ydre. Til gengæld er det nogle gode karakterer der tegnes op og særligt Gandolfini - i en af sine sidste film - er rigtig god som en liderlig hitman der ikke rigtigt kan finde ud af at være professionel når det gælder. Brad Pitt krukker gevaldigt, men det gør han stadigt mere og man lever med det. Richard Jenkins er som altid on-target i endnu en fin birollepræstation. Dialogen er for langstrakt og egentlig ikke særligt påfaldende og filmens allegoriske vinkel har jeg svært ved at se, medmindre man trækker den MEGET langt. Når dét så er sagt, så er filmen meget underholdende og fint skruet sammen selvom den er langtfra så raffineret som nogen hævder. Tarantino er ikke tilnærmelsesvis i fare her og hans eftermæle er sikret med og uden denne film.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 11. maj 2013
Cogan's Trade
Her er hilsner til såvel Scorsese, Coen som Tarantino, ja, der er måske ligefrem tale om homage til sidstnævnte.
New Zealandske Dominik tager den amerikanske neoliberalisme under kontant behandling, idet han sætter lighedstegn mellem murder inc., det politiske USA samt Bernie Madoff og co. Der er ingen forskel på det kyniske syn gangstere, politikere og finansfolk anlægger, når de helt kolde i røven tømmer lommerne på hinanden og godtfolk. De, der stritter imod, får nogle tilbud, som de ikke kan sige nej til.
Der spilles rigtigt godt på alle hylder, og skuespillerne har rigeligt at gøre godt med. Så meget, at det bliver idelig fornøjelse, at være vidne til.
Og så alligevel. Man spørger sig immervæk, om Dominik har lagt sig uselvstændigt tæt på Tarantino, og om ikke hans dialoger allesammen er lige præcist et par sekunder for lange, så det for ofte går ud over rytmen. Taber filmen ikke momentum i en jævn takt? fordi Dominik absolut skal give sig selv lejlighed til at vise, hvor dyb og subtil han er?
Mit svar er, at selvom det er en god film med masser af vid, så er den også en smule ude af balance, så den nok aldrig går hen og tager plads mellem klassikerne. Mindre kan selvfølgelig gøre det, og det må vi så nøjes med. Hvilket jeg ikke tror var Dominiks hensigt.

Anmeldt af Monkeyman, København S 4. januar 2013
America is not a country... it's a business!!
1 ting skal du hvert fald have inde i dig før du begynder at overveje at se Andrew Dominiks "Killing Them Softly", og det ene magiske ord hedder: Tålmodighed!!!
For hvis du regner med en hurtig pumpet film med en spændingskurve der konstant flytter sig... ja, så bliver du en skuffet filmgænger! Men er du derimod parat til at tag imod en film der giver sig selv tid, meget tid endda før de hårdkogte sporadiske scener af kynisk og blodig vold opstår, ja så er du mere parat til at give dig i kast med filmen.

"Killing Them Softly" ligner og er måske en gangsterfilm, men det er samtidig også en meget politisk film, som fuldstændig næsten hudløst og brutalt kritisere det amerikanske samfundssystem, hvor alle udnytter alle... og hvor det hele er bare business, og ved filmens slutning er denne metafor mere end tydeligt sivet ind i hjernen, så hvis du er en neo-kapitalist der mener at USA's samfundsstruktur ikke fejler en pind... ja, så vil du bestemt ikke ha' det svært med at kigge med onde øjne imod filmen!

Jeg vil gerne indrømme (trods jeg er borgerlig på det danske stemmebarometer) at jeg er vild med "Killing Them Softly", der er et værk der virkelig formår at fortælle sig selv og komme med et brand varmt ´´statement´´, som hvert fald bør eftertænkes.
Dialogen er sublim og skuespillet er fejlfrit... og når volden så indtræder, ja så er der smæk for skillingerne!

Jeg kan sagtens se hvorfor almindelige mainstream orienterede mennesker ville finde filmen mere end kedelig, men har du tålmodighed og vil du ha' vedrørende strimmel... så giv helt sikkert denne en lurer!

Ret din egen anmeldelse af Killing Them Softly - klik her

Start en debat om filmen Killing Them Softly - klik her

Start en debat om denne udgave af Killing Them Softly - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45