Udgivet 21. december 2017
af Universal (DK)
|
52GSU8313392
/
UPC# 5053083133924 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Imagine Entertainment
-
2017
USA
-
Farve
-
115 min
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
American Made
I det sidste årti af Den Kolde Krig involverer CIA sig i en række lyssky operationer mod kommunistiske partisangrupper og et enkelt revolutionært styre i Mellemamerika, sandinisterne i Nicaragua. Det bliver chancen for den dristige pilot Barry Seal (Tom Cruise). Den ene vej flyver han illegale våben til Contra-oprørerne i Nicaragua uden om de amerikanske myndigheder. Den anden vej flyver han kokain for de colombianske narkokarteller. På den ene side en sand patriot, på den anden side en narkosmugler. Men det gør ikke noget, når man er på de godes side! Barry Seal bliver styrtende rig. Hans elskede kone Lucy og deres børn lever i luksus, og de mange penge, der strømmer til den lille flække Mena i Arkansas, gør dem populære i lokalsamfundet. Som til gengæld ikke stiller spørgsmål til, hvad den livlige trafik fra Seals private lufthavn handler om, og ser igennem fingre med, at CIA træner Contra-partisaner på en base i nærheden.
American Made er en satirisk gengivelse af forspillet til det, der siden blev kendt som Iran-Contra-skandalen, hvor CIA så igennem fingre med, at deres uautoriserede udenrigspolitik i Mellemamerika blev udnyttet af narkosmuglere. Historien er ganske sand, og piloten Barry Seal er en virkelig person.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om American Made:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
31. marts 2019
|
|
Våben og kokain |
|
Tom Cruise spiller for en gang skyld en smule tilbagelænet i rollen som piloten, der beslutter sig for at tjene lidt flere penge ved at smugle våben til oprørerne i Nicaragua, og hiver kokain med tilbage til Miami. Filmen fremstår ufokuseret, men den er sandelig underholdende nok, og Liman lægger ikke skjul på, at man ikke skal tage det hele alt for alvorligt, selvom det ellers er en ret obskur baggrund det hele udspiller sig på; han forsømmer da heller ikke at rette lyskeglen på en række problemer med daværende og senere præsidenters dispositioner i 80'erne. Men det fylder ikke alverden, og filmen er hvad den fremstår som, nemlig fordringsløs adspredelse. God balance mellem humor og spænding.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
23. december 2017
|
|
Satirekomedie |
|
Filmen forsøger at sælge sig selv som satire og komedie, og med den vejledning i baghovedet kan man da også godt ane noget satirisk og noget morsomt, men det er på en måde underspillet til fordel for action. Tom Cruise, som spiller ganske tilforladeligt, især i sine scener sammen med Domhnall Gleeson, synes mest optaget af at dokumentere sine evner som pilot. Den politiske satire smøres på ved hjælp af dokumentariske videoklip af præsidenterne Carter, Reagan og Bush samt en kort reference til en vis senator Clinton. Der er en lille smule Michael Moore over den metode, men blot i al beskedenhed. Der er noget fanden i voldsk over flyvningen på filmens billeder, men det fylder for meget i forhold til netop satiren eller komedien. Filmen bliver ufokuseret og periodisk, den forlader vore små grå i samme øjeblik skiven er taget ud af spillemaskinen.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
23. september 2017
|
|
Tilbagelænet komediedrama |
|
Ser vi bort fra Tom Cruise i hovedrollen som piloten Barry Seal, er det næsten udelukkende ukendte navne på rollelisten. Dette er den dramatiserede historie om airlinepiloten, der lokket af penge og eventyr begynder at flyve for CIA. Men hvorfor nøjes med at have last med den ene vej til Mellemamerika, i form af våben og ammunition til de nicaraguanske Contra-oprører, når man nu kan fylde flyveren med kokain til hjemturen og tjene en klatskilling på det? Det er et fjerlet og tilbagelænet komedie-action-drama, som i hvertfald har et slægtskab med Lord of War med Nicolas Cage.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af American Made - klik her
Start en debat om filmen American Made - klik her
Start en debat om denne udgave af American Made (4K Ultra HD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|