An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Wild Bunch,   The (Director's Cut) (polsk omslag) (DVD) Wild Bunch, The (Director's Cut) (polsk omslag)

Udgivet 21. oktober 2010 af Warner Bros. 9788375588361 / UPC# 9788375588361

Wild Bunch,   The (Director's Cut) (polsk omslag) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 1969
USA - Farve - 145 min
Ønskeliste
ActionDramaWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Wild Bunch, The
Dansk titel: Den vilde bande
Instruktør: Sam Peckinpah
Medvirkende:
Pike Bishop  William Holden
Dutch Engstrom  Ernest Borgnine
Deke Thornton  Robert Ryan
Freddie Sykes  Edmond O'Brien
Lyle Gorch  Warren Oates
Angel   Jaime Sánchez
Tector Gorch  Ben Johnson
Gen. Mapache   Emilio Fernández
Coffer  Strother Martin
T.C  L.Q. Jones
Vis alle medvirkende...
Stikord: Kult-favorit
Episk
Krudt og kugler
Mexico
Røveri / heist
Smugling
Tyve og røvere
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Polen
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Tysk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Booklet DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 32

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Mogens
Peter J
Peter S
Jan

Den vilde bande

1969 var et godt år for alle os western-fans. Vi fik hele tre godbidder, der i dag alle betragtes som klassikere i genren, nemlig Gorge Roy Hills Butch Cassidy and the Sundance Kid, Sergio Leones Once Upon A Time in the West og ikke mindst Sam Peckinpahs The Wild Bunch.
    Set i Ocar-sammenhæng vandt ingen af de tre film prisen som årets bedste. Den gik til John Schlesingers Midnight Cowboy, som kunne lyde til at være en western, men i virkeligheden var en barsk moderne fortælling fra storbyen New Yorks skyggeside. Årets "ægte" westerns blev forbigået. The Wild Bunch blev på forunderlig og grotesk vis ikke engang nomineret i kategorien.
    Set fra et overordnet synspunkt ligner de tre westerns hinanden meget. De var nemlig alle med til at sætte en norm for voldsudøvelse på film, som overgik alt, hvad man hidtil havde set. De havde også et andet fællestræk: figurernes accept af og forståelse for deres egen skæbne og død som en konsekvens af den måde, de har levet på. For så vidt ikke noget nyt tema i en western.

Når man ser nærmere på de tre film med hensyn til deres stil, hensigt og reelle indhold, så må konklusionen imidlertid blive, at de er vidt forskellige. Og heldigvis for det. Hvor Butch Cassidy and the Sundance Kid fortæller en smittende humoristisk og herligt uhøjtidelig historie om to sympatiske lykkejægeres liv og levned, fuld af sproglige lækkerbiskener fra et veldrejet manuskript, så får publikum med Once Upon a Time in the West en opvisning i stiliseret filmkunst af de helt store. Dialogen er sparsom, til gengæld bliver tilskueren visuelt og med lyd og musik voldtaget filmen igennem, således at man føler, at man har fået en stor filmisk oplevelse, men bagefter spørger sig selv: Hvad gik det hele egentlig ud på?
    The Wild Bunch er noget helt tredje: en dybt alvorlig og meningsfuld film om begreber som ære, loyalitet og sammenhold imellem "rigtige" mandfolk, og den pris, de ikke blot er villige til, men insisterer på at betale for at leve op til disse begreber. I en fantastisk stram, flot instrueret stil, med fotografering og klipning helt i top, skuespillere, der forstår deres rollers betydning og med musik, der koncentrerer sig om at understrege filmens dramatiske og lyriske højdepunkter, er The Wild Bunch en yderst seværdig film, der mere end de to andre westerns fra 1969 fortæller en vedkommende historie. Kunne jeg kun få lov at tage en af de tre film med på en øde ø, skulle det være denne (sammen med et fjernsyn, en dvd-afspiller, en benzindreven elgenerator og en dunk benzin).

Handlingen i The Wild Bunch koncentrerer sig om en gruppe midaldrende fredløse, der holder til i grænselandet mellem USA og Mexico i tiden før 1. verdenskrig og mærker fremskridtets ubønhørlige pust i nakken. Anført af Pike Bishop (William Holden) består gruppen yderligere af Dutch Engstrom (Ernest Borgnine), brødrene Lyle og Tector Gorch (Warren Oates og Ben Johnson), mexicaneren Angel (Jaime Sanchez) samt den ældre og snakkesalige Freddie Sykes (Edmund O'Brien). Filmen starter på bedste dramatiske vis, da banden overfalder og røver en bank i Texas, et nøje planlagt kup, der er tænkt som det sidste, før de trækker sig tilbage. Pikes tidligere kompagnon Deke Thornton (Robert Ryan) er efter et fængselsophold blevet lovlydig og har opsnuset, hvad banden er ude på. Sammen med en gruppe mænd, der er bevæbnet til tænderne, ligger de klar til at tage imod Pikes bande fra byens hustoppe, så snart denne forlader banken. Sølvmønterne i pengeposerne er erstattet af billige spændskiver. Der opstår et voldsomt skyderi, hvor også mange tilfældigt forbipasserende bliver skudt. Alt er et kaos af kugler, blod og røg, men på trods af den svære beskydning lykkes det gruppens hovedmedlemmer at stikke af. Mens Deke Thornton og hans gruppe af skydegale psykopater er i hælene på dem, overvejer de nye muligheder for "indtjening".
    I en mexicansk landsby møder banden den berygtede lovløse general Mapache, som hyrer dem til at stjæle en ladning våben og ammunition beregnet til hans mænd. Våbnene befinder sig på et tog, godt beskyttet af regeringssoldater, men Pike og hans mænd overlister dem og stikker af med den kostbare last. Angel har forlods reserveret en kasse med geværer til en gruppe mexicanske frihedskæmpere, som skal bruge dem i kampen mod Mapache. Generalen modtager sine våben og betaler for dem, men tilbageholder Angel, da hans spioner har fundet ud af, hvad Angel har gjort. Modvilligt må Pike og hans bande se til, at Angel bliver tortureret og mishandlet. Da de i forvejen har problemer med deres samvittighed over samarbejdet med den usympatiske sadist Mapache, beslutter de sig for at forsøge at befri Angel i en sidste afgørende kamp, hvor de fuldt bevidste om deres totale underlegenhed går en sikker død i møde.
    Nogle dage senere når forfølgerne frem blot for at konstatere, hvad der er sket. På trods af, at han har måttet påtage sig jægerens rolle, har Deke Thorntons sympati hele tiden har været på sine modstanderes side ("We're riding against Men", "How I wish I were with them", har han undervejs udtalt til de folk, han ufrivilligt er blevet udset til at lede). Nu konstaterer han med følelser af både vemod og glædelig tilfredsstillelse, at hans gamle ven Pike fik en ærefuld død.

The Wild Bunch er klart den kontroversielle filminstruktør Sam Peckinpahs bedste film. Hvor han i flere af de film, der fulgte efter (Straw Dogs, Bring Me the Head of Alfredo Garcia og Pat Garrett and Billy the Kid) med rette blev beskyldt for at være sygeligt optaget af vold, grænsende til det farcemæssige, så er voldsscenerne i The Wild Bunch sat ind i en kunstnerisk sammenhæng, der giver mening for den historie, han vil fortælle. Temaet er ikke volden selv. Iøvrigt: sammenlignet med excesserne i mange volds- og actionfilm af i dag, må volden i The Wild Bunch nærmest betegnes som harmløs, i hvert fald når filmen ses nuomstunder.
    Som banebrydende og nytænkende western hører The Wild Bunch til i filmhistorien sammen med John Fords Stagecoach, Fred Zinnemans High Noon og Clint Eastwoods Unforgiven.

Peter S

Specielt om denne udgivelse:

  • Fra den særlige serie "Westerny - Wielka Kolekcja" med booklet-indpakning
  • Audio: Engelsk DD5.1 (+ tysk, spansk, ungarsk)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, spansk, portugisisk, polsk m.fl.
Special features:
  • Kommentarspor med Sam Peckinpah-eksperterne Nick Redman, Paul Seydor, Garner Simmons og David Weddle
  • Sam Peckinpah trailer gallery

Brugerne skriver om Wild Bunch, The:

Anmeldt af lookalot, København K 25. januar 2019
Den blodige bande
Fremragende - en af de bedste westerns der overhovedet er lavet!

Anmeldt af René, Åbyhøj 25. september 2008
"Someone, get that horse off my foot!"
Af Sam Peckinpah har jeg indtil nu set 8 af hans film:
"Invasion of the Body Snatchers", "The Ballad of Cable Hogue", "Straw Dogs", "The Getaway", "Cross of Iron", "Convoy" og "The Osterman Weekend". Og jeg må tilstå, at jeg synes at han som instruktør er meget svingende. Og så kan jeg især ikke lide, hvad han med filmen "Straw Dogs" har reduceret G.M. Williams' fremragende spændingsroman The Siege of Trencher's Farm til.

Den senest tilkomne film i min samling, som Peckinpah har instrueret, er så "The Wild Bunch". Og jeg havde på forhånd (klogeligt) ikke sat næsen op efter det helt store. Det første gennemsyn af filmen forløb da heller ikke særlig heldigt: Efter knap en time af filmen standsede jeg brat afspilningen, mumlede indædt ét eller andet om "lortefilm", og var mere end parat til at danse en fyrig flamenco på discen. Jeg besindede mig dog i sidste øjeblik, ventede en dags tid og forsøgte så igen.

Anden gang gik det bedre: 'Næsten-for-meget-af-det-gode'-massakren i starten af filmen (kun overgået af Peckinpah's muntre "skydetelt" til slut i filmen) gled denne gang også lidt lettere ned, og der var mere overskud til at også se på filmen som helhed. Og der er faktisk et par formildende omstændigheder ved "The Wild Bunch": Udmærkede skuespil-præstationer, flot fotografering - og endda også en smule forløsende diskret humor undervejs. De amerikanske regeringssoldater i togvognen er f.eks. et ganske fornøjeligt indslag i filmen: Plat, men sjovt.

Når jeg så alligevel kun tildeler filmen sølle 2½ stjerner, så er det fordi jeg synes at kontrasten i visse af scenerne i filmen, hvor Peckinpah hæmningsløst skejer ud, simpelthen stikker alt for meget ud, og gør helhedsindtrykket til noget rod. De tre scener, som jeg personligt opfatter som forstyrrende for filmens helhed er sikkert netop dem, som mange andre vil mene hører til de bedste højdepunkter i hele filmen:

1) Massakren i forbindelse med det mislykkede bankrøveri i starten.
2) Den unødigt lange sekvens cirka midtvejs i filmen, hvor El Generál er i fuld gang med at skyde landsbyen i smadder med et løbsk maskingevær, og
3) det endelige opgør imellem de lovløse og generalens soldater. Netop disse tre scener mener jeg stikker alt for meget ud, til at kunne passes ordentligt ind i resten af filmens mere afdæmpede stil. Men hvad véd jeg i grunden? Jeg synes bare ikke at det fungerer ordentligt sammen.

Anmeldt af Monkeyman, København S 25. marts 2008
Rå western
For én film der er lavet i anno 1969, så må The Wild Bunch siges at værer en tæmmelig grafisk voldelig sag af slagsen. Det er ikke noget med folk der bare falder om når de bliver skudt, nej de bliver hér på fornemmestevis skudt i smadder, mens de i slowmotion stil bliver indsmurt i deres ejet blod (HERLIGT).
Kendte klassiske amerikanske skuespillere bla. William Holden, Ernest Borgnine og Warren Oates, er også én af faktorende til at man har en god grund til at spilde 2t og 25 min af sin dyrebare tid, på at se denne film. Selvom jeg syntes at filmen gik lidt i tomgang nogle steder, så har The Wild Bunch/Den Vilde Bande alt hvad en western film skal ha´.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 31. juli 2005
Den Bedtse Western Nogensinde
The Wild Bunch er mit bud på den bedste Western nogensinde. Det er en dybt fascinerende skildring af en gruppe mænd, som er blevet overhalet af samfundets udvikling. Peckinpahs instruktion er i topklasse, og Holden, Borgnine og resten af rollebesætningen spiller suverænt. Da de fire gamle outlaws mod slutningen af filmen bevæger sig igennem den mexicanske landsby på vej mod deres sidste shoot out og sikre død, er der ganske enkelt tale om en af filmhistoriens bedste scener. Film bliver simpelthen ikke bedre end det her!!!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 15. juni 2005
Vold med ære?
I 1969 vakte filmen furore på grund af sin voldsæstetik, i dag må også dens øvrige kvaliteter være indlysende. Den vilde bande har levet et liv med ryggen til samfundet, og dens medlemmer er på vedmodsfyldt vis rede til at tage den uundgåelige konsekvens. I en stil, der næsten leder tanken hen på selvbiografi, skildrer Pekinpah den mandfolkeære, som banden vist nok har levet for, og som uddør med dem - det forstår vi af bl.a. de vigtige indledningsbilleder af børnene, der æresløst piner skopioner til døde (og senere morer sig over Angels pinsler).
I slutningen af 60'erne var filmen kontroversiel p.gr. af volden, i løbet af halvfjerdserne faldt dens mandesyn rødstrømperne for brysterne. Hvad kan man mon have mod dette mesterværk i 2000'erne? Jeg har altid nydt den - og mest den europæiske version.
Lucien Ballards foto og Louis Lombardos klip er stærkt medvirkende til filmens status.

Anmeldt af Borgen, København NV 27. april 2005
På alle måder en fremragende western. Peckinpah som vel i dag mest er berømt for sine voldskildringer, leverer en fremragende historie med et glimrende score. Men det der filmen så ekstremt god er klipningen. Den har en helt speciel rytme, som gør hele filmen fantastisk. Ydermere filmens mangel på helte er med til at forøge spændingen, fremragende..

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 2. marts 2004
Storslået Peckinpah!
Et drøn af en western, ikke alene en af Peckinspahs bedste film, men også en af de mest massive film om perioden. Tidsskildringen er sublim og castet er fuldstændig lydefrit. Og filmrytmen er forbilledlig og vel i grunden aldrig for alvor overgået. Et mesterværk! Der er ikke mere at sige om denne geniale film der vedbliver at fascinere. Jo, Jerry Fieldings musik rammer også plet!

Ret din egen anmeldelse af Wild Bunch, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Wild Bunch, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Wild Bunch, The
Patrick

Wild Bunch,  The (Director's  Cut) (2-disc) Wild Bunch,  The (Director's Cut) (Blu-ray) Wild Bunch,   The (Director's Cut) (polsk omslag)
Se alle titler her
Sendt 2003/07/21 18:13:46 IP: Logget Svar...

Censur

Hvis kode 2-ren kommer fra UK, mon den så er censureret
nogen der ved ?
Thomas Aquinas

Sendt 2003/07/21 22:37:04 IP: Logget Svar...

THE WILD BUNCH UN-CUT

Forskellen mellem reg. 1 og 2 er åbenbart 7 min. så noget er der altså udeladt på reg. 2 udgivelsen. Ydermere ser det ud til, at de har ladet filmen være på een side og ikke delt den som på den engelske.
Jeg troede at du havde anskaffet dig dette mesterværk for længe siden!
Patrick

Sendt 2003/08/01 19:58:18 IP: Logget Svar...

Det var meningen

men jeg tøvede fordi den er fra UK, jeg havde bare en fornemmelse af at den ville være censureret.
Sådan er det med superbitudgaven af Desperado og The Patriot
og min Conandvd.
Thomas Aquinas

Sendt 2003/08/01 20:16:39 IP: Logget Svar...

Om THE WILD BUNCH

De er næsten identiske, men den amerikanske er altså helt komplet! Har du set at STRAW DOGS er kommet fra CRITERION?
Patrick

Sendt 2003/08/05 18:21:00 IP: Logget Svar...

Strawdogs

Der er dage hvor jeg er lige ved at trykke "godkend"-knappen, nu har jeg stadig min indspillede vhs og ja... hvis jeg skal være helt ærlig så er økonomien ikke til Criterion-udgivelser for tiden.
Iøvrigt så jeg at "The Enemy Below" fra 1957 er udkommet på dvd, min ønskeliste med gode minder fra de tidlige vhs-dage et skridt nærmere i at være komplet.
Andre titler fra ønskelisten er bl.a.:
My Darling Clementine
Soldier Blue
The Seven-Ups
Charley Varrick
The Black Windmill
The Wilby Conspiracy
Busting
Race With The Devil(Warren Oates, Peter Fonda)
The Yakuza
Telefon
The Pack
High Risk m. James Coburn, Anthony Quinn m.fl.
Husker du dem ?

Thomas Aquinas

Sendt 2005/06/19 10:45:49 IP: Logget Svar...

Forsinket svar til Patrick

Ser lige (med knap 2 års forsinkelse!) dit svar! Nå, men der er jo kommet flere af de film ud, bl.a. kommer "Race with the devil" også!
Patrick

Sendt 2005/06/20 14:19:41 IP: Logget Svar...

Nemlig

My Darling Clementine, The Wilby Conspiracy er også udkommet. Jeg mangler dog stadig er par Don Siegel film, godt nok er Menneskejagt på liv og død udkommet men den ser ud til at være pan-scannet.
Jeg glæder mig iøvrigt til den nye udgivelse af Wild Bunch, har lige fået Alfredo Garcia og Getaway (deluxe) hjem og det er første gang jeg har set Alfredo Garcia, folk har sikkert deres meninger om den men jeg blev ikke skuffet over den, Sam Peckinpah er simpelthen kult.
Thomas Aquinas

Sendt 2005/06/20 14:50:41 IP: Logget Svar...

Svar om Peckinpah

Ja, han holder da stadigvæk. Var ikke helt vildt begejstret over "Garcia", selvom den har alle Peckinpah-ingredienserne. Jeg tror ikke der er noget nyt over den udgave af "Wild Bunch" der kommer nu her....den erstatter vist bare den gamle reg.2?! Og ja: hold dig væk fra den "Charley Varrick". Blev skidesur, da jeg satte den på og opdagede rædslen.
Patrick

Sendt 2005/06/20 15:45:28 IP: Logget Svar...

Hellere ikke begejstret

over Garcia, men jeg synes hellere ikke den dårlig, den minder mig iøvrigt om Den Vilde Bande, karakteren Bennie minder mig noget om Pike Bishop samt de to mordliderlige gay sidekicks som er på begge film. Måske faktisk en og samme film ? Mænd som er på det forkerte æra og gør sig gældende i Mexico inden døden indhenter dem. "When killers go to Mexico"
Thomas Aquinas

Sendt 2005/06/20 16:06:58 IP: Logget Svar...

Typisk Peckinpah

Ja, der er nogle sammenfaldende ting dér. Men som sagt, der er ikke noget nyt i den der udgivelse. Spilletiden er lagt sammen med dokumentaren, så filmen er ikke 3 timer lang!
Patrick

Sendt 2005/06/20 17:22:52 IP: Logget Svar...

Udover

at denne er anamorphic, håber også at de har bibeholdt den originale monolyd, reg.1-rens 5.1 lyd har jo ikke noget på sig udover i centerhøjtaleren, mindes ikke der kom noget ud af front eller baghøjtalerne.
Thomas Aquinas

Sendt 2005/06/21 18:03:22 IP: Logget Svar...

Tilpasset 16:9?!

Ja, det er jo en væsentlig forbedring at den er anamorphic.
Patrick

Sendt 2005/09/30 13:48:07 IP: Logget Svar...

Billedkvalitet

Er ikke den bedste jeg har set, men den er i anamorph.
9/4-2006, vi snakkede om de tidligere udgaver, glæder mig til at se denne nye udgivelse.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/12/06 12:55:05 IP: Logget Svar...

The Wild Bunch

Den seneste udgave -i 2-disc set- skulle være væsentligt forbedret. Bedre billede, mere extra og i keep-case! Har lige købt den og ser meget frem til at se den!

Start en debat om denne udgave af Wild Bunch, The (Director's Cut) (polsk omslag) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45