|
Udgivet 3. april 2012
af Nordisk Film
|
1996731
/
UPC# 5708758689021 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Lykkens musikanter - 1962 |
 |
|
| TV-system: PAL |
 Region: |
|
Oprindelse:
Danmark
|
|
- dansk film |
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Lykkens musikanter:
 Fru Lydia Wiljengren (Ellen Gottschalch) er en elskelig ældre dame, for hvem det i løbet af relativ kort tid er lykkedes at formøble en pæn formue. En kæmpemæssig villa er det eneste, den gamle dame til sidst har tilbage, og heri dyrker hun lidenskabeligt sin eneste hobby - den levende musik. Har man talent for sang og musik, er der altid et ledigt værelse i hendes villa - gratis! - Også for elevatorfører Gogol (Dirch Passer) og havemanden Texas (Ove
Sprogøe). Begge lider de af ulykkelig kærlighed til en anden beboer, Solvejg (Ingela Brander). Ind i dette herlige menageri kommer nu Jon Dagerman, som er søn af den rige tømmerhandler Dagerman (Hans W. Petersen). Jons altopslugende
interesse er musik, og han vil aldeles ikke overtage fars forretning. Men farmand har en klemme på ham, for fars bror er sagfører Dagerman (Kjeld Petersen) - og han styrer villaens meget dårlige økonomi.
Som sønnen Jon ses tressernes top-dressman Frede Heiselberg. Hvor meget Dirch Passer mestrede en cello skal være usagt, men Ingela Brander kunne trykke en tenorsax af - og kønt så det ud.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Lykkens musikanter:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
18. maj 2012
|
|
Halløj i Villa Orfeus |
|
Man kan undre sig over at Saga valgte så ujævn en instruktør som Peer Guldbrandsen til denne hverdagskomedie om nogle musikalske eksistenser der kæmper for at beholde deres lejemål hos den excentriske fru Lydia Wiljengren (Ellen Gottscalch), da hendes sagfører Dagerman (Kjeld Petersen) sammen med sin søn Rolf (Bent Mejding) forsøger at overtale den pengegriske tømmerhandler Dagerman (Hans W. Petersen) til at købe ejendommen. Der er optræk til komik hist og her, men desværre mest af den ufrivillige af slagsen, bl.a. da Ove Sprogøe som den guitarspillende gartner "Texas" dubbes til en omgang wild-west crooning. Generelt virker filmen bare kolossalt træg og fremstår mest som et drama med lange indstillinger og højtidelige close-ups. En virkelig ujævn film med en tung rytme og skuespillerne gør ikke det store indtryk, undtagen måske Ellen Gottscalch som husejerinden der sætter sin frihed og det musikalske livsfællesskab med sine lejere højere end noget andet. Konstante og patetisk skrevne musiknumre flyder "generøst" igennem filmen og viser Sven Gyldmarks mere klæge side som komponist. En lidt forglemmelig film.
|
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Lykkens musikanter - klik her
Start en debat om filmen Lykkens musikanter - klik her
Start en debat om denne udgave af Lykkens musikanter - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
