An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Rambo   IV: Extended Cut (Blu-ray) (BD) Rambo IV: Extended Cut (Blu-ray)

Udgivet 12. september 2019 af Midget Entertainment BR0614 / UPC# 5705535064262

Rambo   IV: Extended Cut (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Millennium Films - 2008
USA - Farve
Ønskeliste
ActionSplatterThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Rambo IV
Instruktør: Sylvester Stallone
Medvirkende:
John Rambo  Sylvester Stallone
Sarah  Julie Benz
School Boy  Matthew Marsden
Lewis  Graham McTavish
Diaz   Reynaldo Gallegos
Reese  Jake La Botz
En-Joo  Tim Kang
Major Pa Tee Tint  Maung Maung Khin
Michael Burnett  Paul Schulze
Jeff   Cameron Pearson
Vis alle medvirkende...
Stikord: Rambo
Blod & Splat
Jungle
Massakre
Missionær
Thailand
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 36

Gennemsnit: 9.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Killing's as easy as breathing

I grænseområdet mellem Thailand og Burma har der været borgerkrig i 60 år. En blodig, rå og nådesløs krig, der dagligt koster civilbefolkningen dyrt, ikke mindst når Burmas korrupte militær går på jagt efter ufrivillige unge mænd til deres styrker. Det kan anbefales, at holde sig på Thailands fugtige jungle-jord, og det er da også, hvad John Rambo (Sylvester Stallone) gør. Han har slået sig ned ved Salween-floden. Han lever af at fiske og fange giftige slanger, som han sælger videre. Han har en båd og et par lokale hjælpere, passer i øvrigt sig selv og har lagt sine våben til side.
     En dag ankommer en lille gruppe amerikanske læger og missionærer anført af Sarah Miller (Julie Benz) og Michael Bennett. De skal ind til landsbyer og flygtningelejre i Burma med medicin og gode budskaber, og de har fundet ud af, at John Rambo har en båd, som han kan sejle ind i det borgerkrigsramte område. Burmas militær har lagt så mange landminer ud, at det er for farligt at rejse over land, derfor må de ad Salween-floden. Rambo advarer dem mod det risikofyldte projekt, men lader sig til sidst overtale til at deltage af en insisterende Sarah og den, trods alt, gode sag, hun og gruppen repræsenterer. Tidligt får de, om bord på Rambos båd, et varsel om krigens blodige virkelighed, da de bliver bordet af pirater. Men de når frem til deres mål. Midlertidigt.

Så bryder helvede løs.

To uger senere opsøges Rambo i Thailand af en præst, der som sidste udvej har hyret en håndfuld skrappe lejesoldater til at gå ind i Burma for at redde Sarah og missionær-gruppen.

Rambo eksisterer i to versioner:
  • Theatrical Cut: ca. 91 minutter
  • Extended Cut: ca. 99 minutter

Brugerne skriver om Rambo IV:

Anmeldt af CT, Vanløse 7. september 2010
En væmmelig film
En action-film, hvor lemmer flås af i stadig stigende hast og blodet sprøjter her, der og alle vegne. Rambo har aldrig været mere vred på verden end i denne film - og et par takker mere hævngerrig. 



Det er klart, at hvis man siger "grineren" til det, så går filmen da rent ind. Men man sidder nu med en mærkelig smag i munden efter at have udsat sig selv for denne blodrus. Og hjem traver Rambo til familien, lykkelig og renset.



Jeg havde nok håbet, at han tog det lige så seriøst som med Rocky-afslutningen. Vendte mere tilbage til udgangspunktet i First Blood - var lidt interesseret i Rambo som ødelagt Vietnam-veteran - måske med endnu et opgør på amerikansk grund. 



Man føler intet for personerne i denne film. Det er en væmmelig film.



Men jeg har jo kun mig selv at takke - jeg så den - desværre.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 19. maj 2009
Burmas farligste mand
Man kan sagtens plædere for at Stallone er vendt tilbage til de gode gamle 80´er-dage, hvor alle de kommunistiske lakajer verden rundt fik smæk af dræbermaskinen John Rambo. Men i betragtning af hvad vi nu ved om amerikansk involvering i andre lande som en del af problemerne, virker filmen her håbløst fascistoid. Man kommer til at tænke lidt på John Wayne og hans "The Green Berets".
Som film er der heller ikke voldsomt meget at komme efter. Plottet er skødesløst håndteret, og karaktererne er skabeloner. På actionsiden skal der dog ikke lyde noget brok fra min side.
Man må sige at der sker noget, specielt til sidst hvor Rambo går amok med et kollosalt maskingevær!

Anmeldt af Allan, Næstved 13. april 2009
Var det det?
Jeg har fulgt Stallones "Rocky"-serie og synes at alderen gjorde "Rocky Balboa" langt bedre end den havde været hvis den var blevet lavet lige efter "Rocky V". Fantastisk og en af de absolut bedste i serien.
Købte i sidste uge alle fire "Rambo"-film, uden at have set dem før, bare for nysgerrigheden om den nye film er god.
"First Blood" synes jeg er et mesterværk fuldt på højde med "Deer Hunter". Genial og smuk på sin egen måde.
Ved "Rambo: First Blood part II" går det galt. Hvorfor sender de ikke manden i terapi? Han er jo syg på grund af krigen. Men nej, de sender ham i endnu en kamp, som han åbenbart ikke har noget imod. Det er forkert, og serien døde efter dette punkt. Fede actionscener, men så skulle man have brugt en anden figur. Måske fået Arnold Schwarzenegger ind med en ny figur, og en ny actionstjerne med en ny figur i den næste og så videre.
"Rambo III" er det samme. Kedelig og ubrugelig. Korteste anmeldelse nogensinde. Hvorfor er Rambo, som er kamuflagens mester, i en ørken?

"Rambo" - hvad er der galt med titlen? Hvordan kalder man en film "Rambo III" og så den næste "Rambo"? Det giver ikke mening.
Filmen er mega kort, giver ikke noget specielt nyt (andet en 10 millioner liter blod) til serien. Actionscenen med Rambo og hans maskinkanon er hård og flot, men filmen derimod er meget skuffende og ikke værd at vente 20 år på at lave. Selve filmen er kun 76 min hvorefter der er 10 min rulletekster med Rambo der går ned ad en sti. Hvad gik galt?
Jeg tror Stallone er i en form for midtvejskrise, så han vender tilbage til succeserne. Måske derfor at en "Rambo V" desværre er på vej.
"Rambo III", "Rambo", "Rambo V" - Jesus Christ...

Rædselsfuld og spild af tid. Se de seks "Rocky"-film, "First Blood" eller "Commando" med Schwarzenegger i stedet.

Anmeldt af René, Åbyhøj 29. januar 2009
"Fuck the World!"
En del er sket, siden de tre første film i serien:
John J. Rambo er nu blevet noget ældre og lidt tungere i det, og er også mere desillusioneret og opfyldt af livslede, end nogensinde før. Citatet oppe i overskriften siger vist alt. Han er også blevet endnu mere fåmælt, end i tidligere Rambo-film. Al dialogen ligger nu stort set hos de øvrige medvirkende, men denne fåmælthed misklæder egentlig ikke hans rolle. Samtidig har filmen nu også fået et gevaldigt pift opad på såvel billede- som lydsiden: Pist væk er de små-kornede billeder og den tamme dåselyd fra 80'erne. Når den gamle 500-punds bombe fra 2. Verdenskrig bringes til sprængning midt inde i Burma's jungle, får man virkelig smæk for skillingen i fireren.

Men heldigvis er et par ting dog også stadig ved det gamle - i det mindste set i forhold til Rambo-filmene nr. 2 og 3: John Rambo er stadig ganske ferm med kniv, bue og pil, og han har heller ikke helt glemt, hvordan man med sveden tapløbende ned ad ansigtet indædt bider tænderne sammen bag en king-size maskinkanon, mens de tomme messinghylstre sprøjter til alle sider. Og så er filmens sidste 10-15 minutter i vanlig stil forvandlet til et kæmpemæssigt skydetelt, hvor fjenderne (ligeledes i vanlig stil) aldeles hårdnakket nægter at søge dækning, når de er under beskydning. Genkendelsens glæde skal man bestemt ikke undervurdere, her.

Ganske udmærket underholdning, som man ikke skal tage for mere, end hvad det er. Af de i alt tre sequels vil jeg næsten betegne "Rambo 4" som én af de mere vellykkede. Den er trods alt væsentlig bedre, end den katastrofalt ringe "Rambo III" i Afghanistan. Så, alt i alt en positiv oplevelse, som jeg for år tilbage nok ville ha' forsvoret at skulle skrive om en Rambo-film. Hehe. Bare gi' den gas, Sly.
Go-go-go!!

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 25. december 2008
He's Back!
Stallone slap nogenlunde heldigt fra Rocky Balboa, og det kom derfor ikke som den helt store overraskelse, at han kort tid efter besluttede sig for at genoplive Rambo-figuren. Serien havde imidlertid ligget i dvale i godt tyve år, og Vietnamkrigen, som Rambo-mytologien udspringer af, virker i dag som en fjern fortid. Man kan derfor med rette spørge sig selv om, hvor relevant figuren er i dag. Hertil kommer at kapitel to og tre i Rambo-serien var lettere pinlige, og at der derfor var overhængende fare for, at en ny film blot ville fortsætte en nedadgående formkurve.

Med udgangspunkt i disse kendsgerninger var det derfor med afdæmpede forventninger, at jeg satte mig til at se dette seneste skud på stammen. Da de sidste bad guys var splattet ud og filmen var slut, stod det dog også krystal klart, at der ikke var tale om noget mesterværk. Omvendt var det heller ikke den totale katastrofe, som man kunne have frygtet.

Filmens største problem er plottet. Som det oftest er tilfældet med actionfilm er historien så totalt forudsigelig og fyldt med klichéer, at man på intet tidspunkt bliver overrasket. Der er intet i filmen, der for alvor fanger ens interesse, og der er ingen nuancer eller finesser som kræver, at man er specielt opmærksom. Er man nogenlunde bekendt med actiongenren, vil man kunne tale med om denne film blot man har set traileren.

Filmens persongalleri er heller ikke just noget at råbe hurra for. Rambo-figuren fylder (ikke overraskende) det hele, mens de andre karakterer er papirtynde. I de gamle film fik Rambo modspil af sin gamle oberst, men denne gang er Stallone overladt til sig selv. Hvad angår Rambo-figuren, så bliver vi heller ikke meget klogere på ham. Der er enkelte scener i begyndelsen af filmen, hvor vi hører manden reflektere over sig selv og sit liv, men da først han får en kanon i hånden er der ikke længere plads til den slags, og i tedet bliver vi vidner til et langt blodbad, som fylder stort set resten af filmen. Selvom han har rundet de 60, er Rambo selvfølgelig stadig i stand til at udslette snesevis af modstandere. Hvad det angår, går filmen altså godt i tråd med 2eren og 3eren.

På trods af alt dette, kan filmen dog sagtens ses. Der er lavet mange langt dårligere actionfilm for langt flere penge med langt større stjerner, og Stallone får det hele overstået på under halvanden time. Er man vokset op med 80er actionfilm er det vel lige før, at der ikke er nogen vej udenom.

Anmeldt af rambo444, Tjele 8. august 2008
satan den er fed
der er kun en ting at sige den er fed

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 21. juli 2008
Løsrevne lemmer og replikker
Gode billeder? Yes. Gode replikker? Ja, én. Gode figurer? Nope. God historie? Nix, kun en ualmindelig tynd kop te. Forudsigelighed? Ja, i dén grad. Masser af unødvendig slash? Yes. Godt score? Kan ikke huske det.
Hvad får vi ud af det? Et almindeligt videospil, her dog med den pensionsberettigede Sly i en meget mut udgave. Han ordner ikke engang missionærpigen, men hun får så sin egen dræbermissionær. Hmm.
Tak for kaffe, drenge. Det må være den filmfattige sommer, der får visse anmeldere på denne side til at eksplodere i stjernestøv. Filmen i sig selv kan næppe forårsage en så festlig ejakulation.

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe 24. juni 2008
RAMBO LIKE A MOTHA-FUCKER!!!..
Rambo  IV Skulle jeg nøjes med at bruge tre ord for den seneste, og nok sidste med Stallone himself?... ville jeg nok vælge - lad mig se.... bum bum bum, tænke tænke... Nåh jo!, her kommer de tre ord : "PIKKE HÅRD ACTION!"...
Rambo er lavet i lige precis den ånd der gjorde, at nogen af os Elskede de gamle film - specielt "First Blood"(så den FIRE gange på En' uge i biffen - Gladsaxe Bio - 10 kr. - gude bio!).. ikke så mange dikke-darre, bare action, og med et plot der kunne være hevet ud af en pixi-bog, hvor de søde og bløde dyr er skiftet ud med, soldater, lede politi-mænd, og sindsyge tredieverdens lejesoldater. Alle kan være med - selv John Wayne fansne. Det ville være meningsløst, at nedgøre en film som denne.. det ville svare til at skrive en blok om hvor neder flødeboller er'. Hvis du ikke er til dem? - så lad dem ligge. Der er andre der vil æde dem.
Det samme gælder her!. Rambo er for RIGTIGE mænd, - Mænd der stiller sig foran en kvinde på et værtshus, hvis hun er i problemer, mænd der ikke er bange for ting der rasler i mørket, og mænd der kan forstå hvorfor kvinder burte iføre sig nedderdel noget mere, og lægge de mode-rigtige "buks" med hængerøv købt i New Yorker på strøget på hylden, bare en gang i mellem...
Det her er kort, og godt ACTION med hår på BOLLERNE!... enjoy ;)

Anmeldt af Monkeyman, København S 23. juni 2008
En pensioneret krigsveteran vender grusomt tilbage
Efter 20 lange års fravær er det igen tid til at slibe jagtkniven, og få nogle virkelig badguys ned med nakken, for Sylvester Stallone springer hér ud igen igen som den langhåret og arret dræbermaskine John J. Rambo. Denne gang skal vores helt redde en gruppe missionærer, der lider en grusom skæbne i møde, da de bliver tilfangetaget af en stor gruppe sadistiske burmesiske soldater.
Så nu er Rambo godt knotten, og med hjælp fra en gruppe lejesoldater, kan nedslagteriet begynde så småt.

I ''RAMBO IV'' får man virkelig noget får pengende, hvis man elsker at se folk blive skudt i smadder. Effekterne i filmen er konstant så blodige, at man nogle gange er lidt tvivl om det nu er én splatterfilm eller én actionfilm man ser, men pyt nu med det.
På trods af filmens realativ korte spilletid, ønsker man sig ikke flere minutter, for man har fået den potion af spænding og blodspøjt, der skal til for ha' haft en ret underholdende filmoplevelse. Man kan faktisk nå så langt ved at sige, at Sly har haft mere succes ved at genoplive Rambo, end han havde med Rocky Balboa. Og efter man har luret dette herlige hjerneløse voldsorgie, får man meget lyst til at se det igen og håbe på at det kommer en 5'er snart i biograferne.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 22. juni 2008
Country For Old Men
Heldigvis er den gode Stallone hverken antisemitist eller spritbilist, så vi må nøjes med den fedeste gang action splatter tilsat et knivsblad morale, som er set i lang, lang tid fra Hollywood fabrikken.

Rambo er tilbage og endnu mere knotten end før, og gør hvad han gør bedst. Rambo IV er over the top med vidunderlige headshots, eksploderende kroppe, biler, både, hunde og katte. Hvor er det herligt og hvor er smukt og hvor er det svært ikke at trække på smilebåndet. I øvrigt er filmen yderst flot fotograferet. Havde der været lidt mere pesudo dialog og en sjov haircut havde det været ren No Country For Old men...og måske *gisp* en Oscar.

N.B. For de interesserede er det ikke en Claymore mine der har indbygget en a-bombe. Den er bare placeret op ad en ueksploderet bombe fra et fly fra 2. verdenskrig.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 20. juni 2008
Rambo splatterfest
Det vil være synd at kalde Rambo IV for original, det er et opkog af tidligere Rambo-film, Missing In Action I og II, Bat 21 og andre film i genren. Historien kan stå på bagsiden af et frimærke. Blot har Rambo fået nogle nye gooks at slå ihjel: Burmesiske regeringssoldater. Og det gør han med flid og ildhu så blodet sprøjter. Ikke at Stallone, som selv har instrueret, er en fantastisk instruktør. Det er han ikke. Derfor er Rambo IV acceptabel underholdning, ikke fantastisk som f.eks. Mel Gibsons Apocalypto. Overdrivelsen fremmer forståelsen i Rambo IV. En Claymore mine eksplodere med et atombombelignende brag. Når folk bliver skudt i hovedet, så får de ikke et hul i hovedet: Næh så ryger hele hovedet. Det kan godt blive lidt ensformigt i længden, thi variation er ikke Stallones stærke side. Men han ved hvornår det er tid til at slutte, spilletiden er yderst dynamisk, så efter 77 minutter ryger slutteksterne altså på.

Anmeldt af Anime_Man, Gislinge 29. maj 2008
Only one man can help them
Rambo er den fedeste i fortællingen om John j. Rambo. Den er ultimativ, actionfyldt og meget mere voldelig og blodig end vi nogensinde har turde drømme om..

Sly har endnu engang bevist at han stadig er i topform..
Kom bare med Rambo 5 Sly...

For den vil vi fandme gerne se....

Anmeldt af Thrash911, Randers SV 28. maj 2008
Alle tiders!!
Blev positivt overrasket over denne film. At Sly er blevet ældre er åbenbart ligegyldigt. Fed action, og visse gore effekter er ikke for de sarte. En Blu-Ray værd! :)

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 29. april 2008
han er blevet en del ældre, men også en del mere ond :) filmen er rigtig fed og Rambo er bestemt ikke færdig bare fordi han er blevet lidt ældre.

Anmeldt af Jan, Viborg 29. marts 2008
Live for nothing or die for something
Elsker fandme denne film. Så den i biffen og var solgt med det samme. Stallone har lavet årets indtil videre fedeste actionbasker.

Ret din egen anmeldelse af Rambo IV - klik her

Deltag i debatten om filmen Rambo IV - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Rambo
Falkbøll

Rambo  IV: Theatrical Cut (Blu-ray) Rambo   IV: Extended Cut (norsk omslag) Rambo   IV: Extended Cut (norsk omslag) (Blu-ray) Rambo IV: Extended Cut (Blu-ray) Rambo  IV: Theatrical Cut Rambo IV: Extended & Theatrical Cut (Blu-ray) Rambo   IV: Extended Cut (Blu-ray) Rambo   IV: Extended Cut
Se alle titler her
Sendt 2008/04/02 12:07:54 IP: Logget Svar...

digital copy?.....

er der nogen der ved hvad der menes med "digital copy" - jeg troede at ALLE! DVD'er var digitale?.... har også set det andre steder for nylig... what the fuck is up with that?.
robertm1912

Sendt 2008/04/03 12:27:25 IP: Logget Svar...

Digital copy

TVPredictions.com skriver følgende:

"Washington, D.C. (March 10, 2008) -- Lionsgate said its Blu-ray release of Rambo will include an iTunes "digital copy," enabling users to transfer the film to a PC or Apple's video iPod.
The studio said the digital copy will be included on both the Blu-ray and standard-def DVD editions of Rambo, scheduled for release on May 27.
An iTunes digital copy can be transferred to the iTunes web site and then viewed on a PC, video iPod, iPhone or on a widescreen TV with the Apple TV set-top."

Så blev vi så kloge, eller? Personligt kan jeg godt leve uden
Falkbøll

Sendt 2008/04/04 13:07:16 IP: Logget Svar...

danke chøn...

ja, vi blev kolgere.. Og ja det ka da vist være lige gyldigt - film på mobilos, det er for fuglene... Tak skal du ha.
Holliday

Sendt 2008/06/25 12:43:43 IP: Logget Svar...

Hva' er den af Falkbøll?

Ryger anmeldsen op i toppen igen, som der kommer flere til?
Falkbøll

Sendt 2008/08/17 02:24:09 IP: Logget Svar...

det ved jeg ikke .... gør den?

læste lige din bemærkning her i nat (på job) måske fordi jeg ga den et billed?.... he he
Patrick

Sendt 2012/07/09 19:51:40 IP: Logget Svar...

Forskellige billedformater i dvd og bluray?

Før jeg fik mig en bd-afspiller havde jeg den på dvd, hvis jeg ikke husker forkert var den 2;40:1 billedformat? Efter jeg fik bd-afspilleren købte jeg den i bd og den fyldte hele skærmen, det viste sig at den er i 1;78:1 billedformat, men det er måske mig der husker forkert ?
Extract

Sendt 2012/07/09 22:15:02 IP: Logget Svar...

Forskellige billedformater

Iflg IMDB er Rombo i 2.35:1 format, men det da muligt den er filmet til softmasking, således at den også kan udsendes i 1.77:1
Patrick

Sendt 2012/07/10 15:53:58 IP: Logget Svar...

Billedformat

Men det virker, i dvd var den for mig bare en actionfilm med Sly i 2:35 format "wow der røg et hoved osv.", i bluray i 1;77 format virker den mere realistisk og der var øjeblikke hvor jeg væmmedes i selvsamme scener.

Start en debat om denne udgave af Rambo IV: Extended Cut (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45