An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Strangers, The (norsk omslag) (Blu-ray) (BD) Strangers, The (norsk omslag) (Blu-ray)

Udgivet 11. februar 2009 af Sandrew/Metronome NBDSF4685 / UPC# 7071400046854

Strangers, The (norsk omslag) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Rogue Pictures - 2008
USA - Farve - 85 min
Ønskeliste
GysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Strangers, The
Instruktør: Bryan Bertino
Medvirkende:
Kristen McKay  Liv Tyler
James Hoyt  Scott Speedman
Dollface  Gemma Ward
Man in the Mask  Kip Weeks
Pin-Up Girl  Laura Margolis
Mormon Boy #1  Alex Fisher
Mormon Boy #2  Peter Clayton-Luce
Mike  Glenn Howerton
Stikord: Hjemmerøveri
Home Invasion
Old Dark House
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 16

Gennemsnit: 8.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Strangers

Kristen og James opholder sig i et hyggeligt, afsides liggende sommerhus. En tidlig morgen banker det på døren, og tre maskerede fremmede trænger ind i huset. Natten, der følger, presser parret langt ud over alle de grænser, de troede, de havde, og de må tage brutale midler i brug for at forsvare deres hjem. Scott Speedman fra Underworld filmene og Liv Tyler fra Ringenes Herre spiller det unge par. Filmen vækker minder om film som Straw Dogs og den franske Them.
Dennis

Brugerne skriver om Strangers, The (Scott Speedman):

Anmeldt af richthofen, Valby 30. august 2010
Jeg var faktisk overrasket over
hvor god denne her gyser er. Jeg forventede det sædvanlige amerikanske gyser opkog, hvilket det til dels også er hist og her. Men indledningen er virkelig pænt skruet sammen, med den anspændthed der er mellem de 2 skuespillere og som bliver forklaret i små flashbacks. Ideén er interessant og småvoksen, set i forhold til, hvad vi ellers får serveret fra amerikanske Hollywood gys. Det er en Dejlig overgang til det filmen selvfølgelig handler om - gys.

Lyden er feeed maaand. Fx den banke på lyd er uhyggelig i sig selv når man sidder og høre det i DD5.1. Jeg hoppede lige en lille mikrocentimeter da den kom og jeg sidder med det samme og tænker at de bare IKKE skal åbne den dør.

Også vil jeg kommentere lidt på Renes "ditten og datten" nedeunder: :o)

Se filmen igen, Rene og læg denne gang mærke til detaljerne. :p

"Hvordan fik de indtrængende adgang til huset"?

De kommer ind igennem terrasse døren (eller hvad det er) - den mandlige karaktér lukker den igen senere i filmen.

"Hvorfor fik dén af de indtrængende, som blev ramt af haglskud ude ved døren, overhovedet ingen sår eller mén af det?"

Den indtrængende flytter sig lige før skuddet.

Og så til de mere halv useriøse genre betonede spørgsmål fra René:

"Hvordan er det muligt for de indtrængende at kunne bevæge sig uopdaget rundt inde i huset - helt uden at blive afsløret af f.eks. knirkende gulvbrædder"?

Måske knirker gulvet ikke i huset? Måske har gulvbrædderne fornyelig fået olie?

"Hvordan er det muligt at kunne smadre bilens ruder, uden at det samtidig også kan høres inde fra huset"?

Måske er huset superduper lydisoleret? Måske de indtrængende havde et viskestykke med til, at afdæmpe smadrevinduelyden?

"Hvorfor skal skurkene i denne type film evig og altid være udstyret med evnen til lydløst at kunne dukke op og forsvinde igen, som ved et knips med fingrene"?

Godt spørgsmål! Måske de indtrængende har supernatural powers? Måske paranormal powers?

"Hvorfor skal 'chok'-effekten i horror-film ALTID ledsages af en støjende lydeffekt, som alligevel ikke længere skræmmer nogen, der i forvejen har set et par gyserfilm eller tre?"

Rigtig godt spørgsmål!!

Med sådanne, jeg kan faktisk ikke rigtig lide genren spørgsmål, kunne man sidde og pille, hvilken som helst genre film ned. Og er man i en af sine yndlings film genre, er man naturligvis mere klar til at cutte filmen some slack.

I øvrigt en anbefalelsesværdig amerikansk gyser uden de amerikaner sædvanlige teeny stereotyper. Godt tempo og fed atmosfære.

Anmeldt af René, Åbyhøj 3. oktober 2009
Desværre intet nyt under solen
Der er jo en grund til, at Horror-genren aldrig rigtig blev min foretrukne filmgenre. Og det kan vel dybest set koges ned til følgende postulat:

"Har du set fem vilkårlige (nyere) horrorfilm, jamen så kender du i virkeligheden allerede de fleste af dem". På ét eller andet tidspunkt, så når mange af os vel også til dét punkt, hvor genkendelsens glæde bare ikke længere er nok til at kompensere for tilstedeværelsen af forslidte "chok-effekter", eller producenternes inderlige modvilje imod at fravige en vel-gennemprøvet formel. For skal man fremover ha' fat i et bredere publikum, end blot lige dem fra "Hard Core-fanklubben", så er det ærligt talt på høje tid med lidt nytænkning fra branchens side. Ryst posen, for hulen!

Under forteksterne på "The Strangers" beretter Laurence Fishburne med alvorstung gravrøst, at handlingen i denne film er baseret på "virkelige hædelser", og at alle omstændighederne omkring hændelserne endnu ikke er "fuldt klarlagt". Det sidste tør sandelig nok antydes, makker. Faktisk kunne jeg sagtens fristes til at få dén tanke, at det hele bare er rent opspind og et produkt af manuskriptforfatternes livlige fantasi. Jeg formåede dog aldrig at leve mig ind i filmens klaustrofobiske stemning, for jeg blev konstant distraheret af ubesvarede spørgsmål, der poppede op:

- "Hvordan fik de indtrængende adgang til huset"? Lige pludselig er de bare indenfor og sætter pladespilleren igang, flytter rundt på røgalarmen, smider mobiltelefoner i pejsen, etc.
- "Hvorfor fik dén af de indtrængende, som blev ramt af haglskud ude ved døren, overhovedet ingen sår eller mén af det?"
Er hans ansigtsmaske mon blevet forstærket med kevlar?
- "Hvordan er det muligt for de indtrængende at kunne bevæge sig uopdaget rundt inde i huset - helt uden at blive afsløret af f.eks. knirkende gulvbrædder"?
- "Hvordan er det muligt at kunne smadre bilens ruder, uden at det samtidig også kan høres inde fra huset"?
- "Hvorfor skal skurkene i denne type film evig og altid være udstyret med evnen til lydløst at kunne dukke op og forsvinde igen, som ved et knips med fingrene"?
- "Hvorfor skal 'chok'-effekten i horror-film ALTID ledsages af en støjende lydeffekt, som alligevel ikke længere skræmmer nogen, der i forvejen har set et par gyserfilm eller tre?"


Hvorfor ditten? Hvorfor datten? Det irriterer mig bare alt sammen, og der er så meget BS i "The Strangers", som jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at æde råt.

Under sådanne betingelse er det jo nærmest umuligt at blive indfanget af filmen på dens egne præmisser, og i bund og grund er jeg nok bare dødtræt af al forudsigeligheden i denne type film. Jeg vil i stedet hellere overraskes af noget nyt og lidt anderledes. Og jeg føler mig også sikker på, at det snildt burde kunne lade sig gøre: Det drejer sig nok mere om viljen til at turde tage skridet bort fra den sikre sti, som andre horror-instruktører allerede har betrådt i hobetal. "Men ..... var filmens afsluttende 'chok-effekt' med Liv Tyler så overhovedet ikke nogen overraskelse?", vil enkelte læsere af denne anmeldelse sikkert spørge om. Øh, nej! Faktisk, så forventede jeg det nærmest på forhånd. Lidt ligesom i dén film ("Carrie"?), hvor en hånd pludselig skyder op fra gravstedet, og griber fat om benet. Ren afslutnings-kliché lige umiddelbart inden rulleteksterne, som desværre også har formået at danne skole indenfor genren.

Anmeldt af Martin Christensen, Munkebo 1. oktober 2009
Fis i en hornlygte
De første 45 minutter fungerer rigtig god der fik jeg et par gode cho, men efter der er der kun en ting at sige CRAP, filmen prøver at være meget psykologisk og vil have at man skal have sympati med de to hovedpersoner, men det gør man ikke filmen bliver kørt ud hvor man sidder og tænker så godt dog ind og nak dem for satan, virkelig dårlig skuffet.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 1. juli 2009
Det er ude med Liv
Alle husejeres mareridt bliver vakt til Liv i denne film, der spiller på seerens mest primitive frygtreaktioner. Det sker, så man bliver fastholdt længe. Desværre bygger filmen kun på én streng ud fra devisen: at mer af det samme er bedre end lidt. Ud fra en dramatisk vinkel holder sådan en fortælleanskuelse ikke. Men en forskrækkelse diverteres der altså med, og da fortællerne har lagt sig tæt op ad virkeligheden, fungerer den del af projektet udmærket. Er det nu ude med Liv? Forhåbentlig ikke, men vi oplever næppe en 2'er.

Anmeldt af Monkeyman, København S 6. juni 2009
Uden nåde
Dette er kort fortalt en kold og kynisk lille film, der med garanti vil få nakkehårene til at stå lige lodret op på nogle mennesker.
''The Strangers'' er hverken en revolutionerende eller har en høj struktureret fremgangsmåde inden for gyserfilms genren, men den er aldeles spændende og intens. Når først filmen for alvor kommer igang, så slipper den ikke dens tilskuere, men istedent langsomt begynder at kvæle dem. Tag ikke fejl, det er en usædvanlig simpel film, men så sandelig også noget af det mest underholdende og skrækindjagende, der blev udgivet i 2008.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 31. maj 2009
De kom ved daggry
Et ungt par tager ud til et lidt øde beliggende sommerhus efter en fest. De er ved at gøre sig klar til natten, på deres egen måde, da det pludselig banker på døren. Det bliver starten til et natligt mareridt som bare bliver stadigt værre.
Selvom filmen ikke er en mestergyser, så fastholder den sit tag i tilskueren uden de store problemer. Den skaber klart en klaustrofobisk stemning, og det irrationelle i begivenhederne er kun med til at gøre det mere nervepirrende. Men filmen er for beskeden efter min mening; den går ikke linen ud, selvom den på sin egen måde faktisk er ret chokerende. Måske historien skulle være strakt lidt mere i tid? Under alle omstændigheder seværdig nok. Spørgsmålet er dog, om den er slidstærk nok til at sætte sig varige aftryk i genren?

Anmeldt af Mose, Pandrup 24. marts 2009
God og effektiv gyser
The Strangers er en effektiv lille gyser og den kommer da også lidt ind under huden. Plottet er ikke synderlig gennemtænkt, men skuespillet, lyden og effekterne er med til at give filmen en lille smule realisme, som understreger spændningen alle tiders.
Dog skal det siges at filmen IKKE er baseret på virkelig hændelser. Den er inspireret af en hændelse fra instruktørens barndom, hvor en fremmede dukker op hos ham og spørger efter en person, som ikke bor der. Samme nat blev der begået tyveri i nogle huse i nabolaget. Ingen mord eller noget. Det var rent fiktion til markedsføringen, som tidligere er blevet brugt til film som Texas Chainsa Massacre. Rimelig fesen, hvis du spørger mig, men That’s Hollywood!!

Anmeldt af Stoney, Farsø 6. februar 2009
Pisse uhyggelig!!
Se den! Helst sent om aftenen, med lyset slukket. Jeg har set mange gyser film, men denne er helt klart blandt de fem mest uhyggelige!

Anmeldt af jona, Køge 30. januar 2009
Et fedt gys!

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe 28. oktober 2008
Baseret på sand historie...
Strangers, The (Scott Speedman) Fin Søndags-Horror. Bliver aldrig helt Creepy, men dem' er der jo også langt i mellem... Pludset her' Er dog Liv Tyler - hun er svær, at blive træt af ;)
Lad os sammen, lukke vores øjne små, og tænke lidt tilbage på "One Night at McCools"........... Jeg ved ikke hvorfår?, men pludselig kommer jeg i tanke om, at Swift'en trænger til en vask :)
Yeah BABY!.. Scream-Queen familien har lige fået et nyt medlem! -
Det er sku lige før, at hun er Sød når hun bliver bange.. Et must bliver filmen aldrig, det er 'der simpelthen for meget Good-to-go Horror på hylderne til... Men kikkes kan den da'.

Ret din egen anmeldelse af Strangers, The (Scott Speedman) - klik her

Deltag i debatten om filmen Strangers, The (Scott Speedman) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Strangers, The (Scott Speedman)
Holliday

Strangers, The (Scott Speedman) (Blu-ray) Strangers, The (Scott Speedman) Strangers, The (norsk omslag) (Blu-ray) Strangers, The (Scott    Speedman)
Se alle titler her
Sendt 2009/10/03 23:42:48 IP: Logget Svar...

Ang. uforusiglighed

Så er det nok nærmere Hollywood action genren vi skal have fat i? Måske en Pixar/Disney perle?...eller måske en western? Kunne også være en af de utallige Grisham, eller Grisham light film....og hvad med en kærligheden? Måske endda med Julia Roberts i hovedrollen? Man sidder på kanten af stolen og tænker: Hvad pokker sker der nu?
René

Sendt 2009/10/04 00:01:30 IP: Logget Svar...

Uforudsigelighed i en bestemt film-genre

Hehe. Kan godt se din pointe, Holliday.

Så må jeg vel også retfærdighedsvis indrømme, at mange horrorfilm måske alligevel indeholder et lille gran af "uforudsigelighed". Ret skal være ret.

Og derfor sidder man også - som du selv er inde på - helt ude på kanten af stolen, og tænker med tilbageholdt åndedræt: "Hvad er det så denne gang?
En gut med ishockey-maske og en kniv? Eller en fyr med lædermaske og en motorsav? Eller måske bare en hætteklædt, vranten fisker med en kødkrog?"

Jo-jo, mulighederne er både mangfoldige og spændende.

Denne gang var det så åbenbart en lidt mentalt afsporet familie på tre (far, mor og datter?), som fik sig et gevaldigt kick ud af at rende rundt med fastelavnsmasker for ansigtet og stofmaske over hovedet. Det må ellers ha' været noget af en bedrift for dem at jagte deres ofre rundt ude i skoven i mørket, med dé masker for ansigterne. Ikke én eneste gang hører man nogen af dem råbe:
- "Av for helvede! Jeg slog lige mit skinneben imod en træstub. Aj-aj-aj!".
- "Du snakker. Hvad så med mig? Jeg fik en ordentlig blødende rift på kinden, da jeg løb igennem noget tjørnekrat. Hold kæft hvor det svider!" Har vi ikke noget jod og hæfteplaster liggende i bilen?

Dét ville ha' været lidt anderledes og afvekslende, i stedet for alt det andet genbrugs-bavl jeg blev spist af med.
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 00:08:07 IP: Logget Svar...

Altså Holliday, der er forskel...

...på shit og chanel. Jeg kan uden videre følge Renés indvendinger. I en gyselig... undskyld, gyser, skal man gyse ved det overraskende. Ellers kan man da ikke overraskes
Man bliver ikke bange for det kendte.
I mange andre genrer er genkendelsens glæde i langt højere grad en del af konceptet. F.eks. er det undertiden ligefem et kvalitetsstempel for en actionfilm eller en western, at den holder sig tæt op ad de forventninger, den har rejst hos publikum.

Desværre er der ret mange gysere, der ikke gør mig en skid bange, og jeg er ellers en hund efter at blive forskrækket.
Holliday

Sendt 2009/10/04 00:08:23 IP: Logget Svar...

Mere forudsiglighed

Ja, ikke? Lidt som: Hmm, mon James Bond for reddet jorden i tide? Lykkedes det mon Bruce Willies også i 4. ombæring at forhindre terroristerne i at nå deres mål? Løber Sly tør for ammo? Får den lille Havfrue sin prins? Vælger Julia Robets alligevel levevejen som prostitueret? Redder John Wayne nybyggerne? Og ja
Holliday

Sendt 2009/10/04 00:11:18 IP: Logget Svar...

Gys og forudsiglighed

Det er jeg slet ikke enig i S.E. En af spillereglerne i gyset er jo netop det genkendelige og det må man aldrig undervurderer effekten af. Det du ved skal ske, både når det sker og ikke sker. Her handler det i lige så høj grad om HVORDAN det sker! P.S. Så tror jeg (uden at have lavet en videnskabelig markedsundersøgelse, at spørger du folk om forudsigelige genre og de får wetserns som én af dem, vil mange vælge den. Og det ved du jo i hvertfald ikke passer
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 00:14:59 IP: Logget Svar...

Goe gamle Bruce

Klarer den altid. Ellers ville det ikke du. Det, det handler om her er stilen, og spændingen ved, om det lykkes instruktøren at holde sig til konventionen uden at gentage den i detaljer - altså hvordan tilpasser han den de nye tider.

Men jeg tror - Hr. Holliday - du er gået i gang med at sammenligne æbler og pærer
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 00:20:36 IP: Logget Svar...

Det ka' da godt være...

...at jeg skal forsøge en revurdering af mit gysersyn. Og at den form for smæk, jeg forventer, når der ryger en thriller på spillen, er helt urealistisk. Jeg kan da godt se, at en genre har sine publikumskontrakter - ellers er det jo ikke en genre.
Men er der ikke bare langt mellem snapsene i gysergenren?
Holliday

Sendt 2009/10/04 00:21:16 IP: Logget Svar...

Kære S.E

Det argument kan du jo bruge om alting? Der er da absolut også konventioner at holde sig til indenfor gyset, måske endda flere end godt er? Og nej, jeg sammenligner ikke æbler og pære, jeg viderefører bare tanken til andre genre, hvor lyset måske ikke falder helt så spændende på i optikken

Ang. gyset, så er et gys jo også mere end et gys. Så simpel er genre jo ikke. På samme måde, som en western ikke blot er en skråtyggende mand på en hest og en seksløber. Gyset udfordring (det vil jeg give Réne) er (på samme måde som komikkens) at sluger man det ikke, er det svært at fordøje filmen. I Transformers kan man altid tænke: Tjae, det var ikke noget særligt, men der var da gang i den.
Holliday

Sendt 2009/10/04 00:26:44 IP: Logget Svar...

Gys vs. Western

Både og vil jeg mene. Det kommer helt an på hvad du forventer og hvad du kigger efter! Nu ved jeg jo, at du har set flere westerns end de flest danskere har og Falkbøll har ditto med "gysere". Jeg er sikker på, at jeres udgangspunkter ikke er specielt forskellige, selv om det er to vidt forskellige genre? Det handler om at man både søger oplevelsen i en ren wauu effekt, men også detaljen, udviklinge indenfor genren osv. Noget, med al respekt, folk der ikke dyrker en genre med samme intensitet temmelig sikkert vil kigge forbi. Fordi de 1: ikke ser så mange film inden for genren, eller 2: ikke søger den på samme måde.
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 00:27:25 IP: Logget Svar...

Holliday

Jeg tror godt, jeg kan se, hvor du vil have mig hen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har været særlig systematisk i min tilgang til gyset. Det må have en chance en dag.
Blot synes jeg, at den gamle gysermester Hitch spændte bredt i sine bestræbelser på at give os gys, og i langt højere grad udfordrede egne konventioner, end jeg oplever det med nyere gysere. Men måske er der en forskel på gys og suspence?
Holliday

Sendt 2009/10/04 00:34:24 IP: Logget Svar...

Gyset som genre

Så er det jo som du er inde på, en stor forskel på hvad mening mand kalder en "gyserfilm" og hvad de reelt indeholder. Der er film som har elementer af gys, men ligeså meget handler om selve aflivningsprocessen af ofrene (opfindsomhed, blodighed, antal osv.), hvor gyset bliver sekundært, men stadig en primær del. Der er film hvor gyset helt (eller næsten) må vige for det grafiske element (feks. Hostel filmene) og så film, der mixer dem. Der er film som helt ligger det grafiske (volds) element ud til publikum og beder disse om selv at tegne og male det via fantasien og ja, man kunne blive ved.
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 00:45:45 IP: Logget Svar...

Kære Holliday

Jeg er ikke i tvivl om, at dén, der sætter sig ind i og åbner sig for en genres konventioner, er i stand til at profitere anderledes af stoffet, end den spontane nyder. Og måske også få nogle mere nuancerede glæder af genrene.

Jeg vil dog gerne tilslutte mig et argument om, at såfremt man kan underholdes umiddelbart af en film, også uden specielt forhåndskendskab, taler det filmen til ære. Og det er på dét niveau, jeg godt kan følge René - og det er vel der jeg p.t. befinder mig i forhold til de moderne gysere. Jeg var således på nippet til søvngængeri, da jeg forsøgte at komme gennem "Saw". Vil du argumentere for, at jeg kan skaffe mig kundskaber, der kan provokere mig til at gå i gang med "Saw II"?
Holliday

Sendt 2009/10/04 00:58:05 IP: Logget Svar...

Kære S.E (her er vi så høflige)

Sjovt du nævner SAW. Det er en film jeg selv købte lige efter den udkom. Fik den aldrig set, også blev den væk. Så fandt jeg en coll. af SAW 1-4 til 99,- og ja, så skulle den jo købes. Så, så SAW og var faktisk ganske fornuftigt (læse evt. min fremragende anmeldelse )underholdt. Det var ingen åbenbaring, men alligevel (i min optik) en fin lille film, som jeg ingen forventninger havde til. Jeg har endnu ikke set 2-4 og tror, hvis jeg skal være ærlig, at det vare lang tid før jeg kommer til det. Så nej, jeg kan ikke sige hokup pokus og du vil frådende sætte dig til at se, hele serien. Omvendt har du interesse i genren, ville du se dem på et tidspunkt, hvis ikke af andre grunde, så for at have dem som sammnelignings grundlag. Jeg oplevede for et par måneder siden en kammerat som ikke havde set hverken den ene eller andet film med John Wayne. Hans opfattelse af genren var, at Young Guns var ganske fede. Vi så så "Forfølgerne", som vi måtte slukke for, da han nægtede at se den færdig. Så prøvede vi med Rio Bravo, den så han til ende, men under protest. Jeg tror det bliver svært at få ham til at se andre Ford/Hawks produktioner, kendskab eller ej
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 11:41:14 IP: Logget Svar...

Jo, da. Høflighed først og sidst.

Jeg ved godt, at man kan trække heste til trug, men ikke få dem til at drikke. Forleden præsenterede jeg en gammel bekendt for "Transporter", fordi han ellers er til ramasjang, men han sad bare i sin brandert og gjorde sig munter over min filmsmag. Ak.
Men mit spørgsmål går egentlig på, hvorvidt et "studium" af "Saw-genren"s konventioner kan gøre den filmretning mere interessant - rent underholdningsmæssigt?
Jeg er helt med på, at exploitation kan signalere noget, som måske skal anes umiddelbart, og som først ad åre åbner sig for kognitive betragtninger. Eller for direkte fejrende hæder, som Tarantino gør det.
Så måske forlanger jeg for meget.
Og måske skal man skelne mellem suspence og gys?
Jeg elsker ellers at lade mig forskrække. Mindeværdigt står således f.eks. mågens flaksen ud fra klippehullet i "Guns of Navarone", eller den døde mands pludselige tilsynekomst i koøjet i "Jaws" - her indgår chokkene i en længere kontekst, der medvirker til effekten.
Jeg forstår også udmærket fryden ved at skære i eller afsave lemmer. Det var med stor bæven vi som drenge overværede indianernes antydede snittearbejde i tilfangne blegansigter, eller norske frihedskæmpere fjerne egne koldbrandsramte tæer. Men når afsavning bliver plottets eneste formål, får jeg det pludseligt vanskeligt med koncentrationsevnen. Selv når afsavningen indgår i et plot, kan det blive for "løsrevet", f.eks. Ole Bornedals tommelfingersavescene i "Nattevagten". Han tømer scenen for spænding ved at gå over the top. Spielberg bevæger sig lige på kanten til at tømme "Jaws" for spænding ved at lade hajen mæske sig så åbenlyst mod slutningen.

Jeg bliver derfor efterladt med undrende antenner, når folk priser tilsyneladende forudsigelige afsavninger i en fortælling, der ikke foretager sig meget andet. Selvfølgelig kan man sidde og undre sig over, hvem der har anbragt protaginisten i et aflåset rum (Det gør Herzog egentlig også ganske godt med Kaspar Hauser uden at skære i ham), men det er ikke dét, der springer i øjnene.
Så kan man spørge sig: glimrer filmene ved at kalde på en fryd hos seeren over at være tilstrækkelig politisk ukorrekt til at se dem? Altså provokere vores følelse af at være "uartig" og være inde i drengenes hule?
Thomas Aquinas

Sendt 2009/10/04 13:41:17 IP: Logget Svar...

Hvilken tråd!

Det var dog en gevaldig udveksling I har gang i her!
For lige at kommentere på "The Strangers", så opfatter jeg ikke dén film som en egentlig gyser, men mest en spændingsfilm med indlagte chok. Det irrationelle ved mordernes handling har ingen baggrund, og dét er en svaghed ved filmen, som jo netop bør profitere af én eller anden form for forklaring for at give "mening". Men hele begrebet - eller forestillingen - om forudsigelighed er jo udgangspunkt for mange diskussioner her på sitet. Og det er jo ikke forudsigelighed - eller fraværet af den - der afgør en films skæbne, men dens evne til at gribe publikum gennem vækkelse af emotioner og kognitive udfordringer af forskellig slags. M.h.t. "SAW" så må jeg krybe til korset og indrømme, at jeg er meget optaget af disse film, fordi de på en meget fiks måde blander ren gore med en overordnet ramme omkring retfærdighed. Når splat er blevet så populært handler det formentlig om vores ubevidste drift hen imod det makabre, og fordi vi har brug for dén kartasis der ligger i at se andre blive savet i småstykker! Der er jo skrevet tykke bøger om netop dette af folk der har viet deres liv til at forstå genrens fundament. Og ja, jeg vil også gerne skelne mellem gys og suspense, og - endnu vigtigere - mellem gys og gore! "Saw"-filmene er efter min mening ikke gysere, men forskruede dyrkelser af det mest ekstreme man kan gøre for at lade retfærdigheden ske fyldest. Skal iøvrigt snart se "SAW V"!
Svend Erik

Sendt 2009/10/04 15:09:06 IP: Logget Svar...

En tynd bog

Hej T.A. Du har vel ikke en anbefaling af en bog. Behøver ikke være særlig tyk, hvor der fortælles noget om gore?
Thomas Aquinas

Sendt 2009/10/04 18:29:27 IP: Logget Svar...

Bøger om gore

Jeg bliver dig svar skyldig, da jeg ikke har sat mig ind i det for alvor. Men spørger lige nogen der har, og vender tilbage!
René

Sendt 2010/08/31 00:23:44 IP: Logget Svar...

til richthofen, Næstved

Tusind tak for din grundige gennemgang af mine mange fortvivlede spørgsmål til filmens logik og troværdighed. Jeg må vel bare ha' sovet gevaldigt i timen - måske endda også lidt under selve filmen.
Det sidste kan sikkert ikke helt udelukkes

Såeh, terrassedøren stod altså åben? Jeg bliver vel næsten nødt til (på opfordring) at gense "The Strangers" for at få dén detalje helt på plads. For jeg kan ærligt talt ikke huske den. Men oprigtigt talt så tror jeg dog ikke, at jeg orker at sidde den film igennem én gang til. Eller rettere: jeg véd det.

Din teori om haglskuddet ude ved døren må vel bygge på ren og skær formodning, for - så vidt jeg husker - så ser vi det jo ikke. Og derfor er det desværre heller ikke helt godt nok til at overbevise mig. Man kunne jo med lige stor ret antage, at han/hun langt ude er beslægtet med Superman, og derfor usårlig over for haglskud. Også en formodning Voilá: Problem solved!

P.S.: Der er godt mange "måske'er" indblandet i din udredning. Også lidt for mange til, at jeg føler mig fuldstændig overbevist om at "The Strangers" i virkeligheden var en skidegod thriller, som jeg bare ikke rigtig forstod at værdsætte. Men godt, at du selv fik noget ud af at se filmen - der skulle jo også helst gerne være noget for enhver smag.
richthofen

Sendt 2010/08/31 02:07:07 IP: Logget Svar...

Hejsa René

Velbekommen! :D

Hvis du ser filmen igen (jeg har set den 2 gange), hvad du så ved du ikke gør , så vil man se at den indtrængende, i et par frames eller 10, mikroflytter sig (eller lægger an til det) lige inden der bliver cuttet tilbage til haglgevær skuddet og døren smadrer og man kan se at han er væk. Sådan opfatter jeg det helt klart. Og det siger jeg ikke for at forsvare filmen for det føler jeg ikke jeg har brug for.

Ang. terrasse døren, ja så er den enten åben eller bliver brudt op. Speedman karakteren lukker den igen, efter han har været ude efter cigaretterne til Tyler.

Alle mine måske'er er selvfølgelig ment ironisk. For du har da en lillebitte bitte pointe Men vi er i en genre, hvor der nogen gange er lov til at smutte en lillebitte tur over, hvor gærdet er lavest.

Forresten rigtig interessant snak i denne her tråd. Og jeg er helt på Holliday's side. :D Selvom jeg helt sikkert også elsker Western film. High Noon og Hang'em High er nogle af mine yndlingsfilm!

René

Sendt 2010/08/31 08:30:29 IP: Logget Svar...

hej igen, richthofen

Jeg havde jo håbet på at kunne revidere mit indlæg lidt, inden du læste og besvarede det. Det blev forfattet i en lidt sen nattetime, alt imens puden og dynen insisterende kaldte på mig. Men jo, tak for sludderen. Jeg er da også helt på det rene med, at hvis man på forhånd er vild med en given genre, så vil der nok altid være ting der glider mere ubesværet ned hos den enkelte, end hvis man ikke er helt så vild med det (Eller hvis der er andre filmgenrer, man bare vægter højere). Jeg regner også med, at producenterne godt selv er klar over dette, og derfor (ofte) bliver fristet til lige at presse citronen en ekstra gang for prins Knud. For de har jo altid en loyal fanskares goodwill at falde tilbage på, hvorimod sådan nogen som mig bare vælger at stå af, og udbryde: "Nej-nej-nej!?? Ikke nu IGEN, for ethundrede og syttende gang??!". Eller noget lignende.

Jeg fangede godt ironien i "måske'erne". Nåede bare ikke at redigere mit forrige indlægget, så svaret også kom til at afspejle det. Men ligesom Svend Erik skriver et sted, lidt længere tilbage i tråden, så holder jeg også selv af et rigtig godt gys. Men så skal det pinrdød også være godt. 'Metervare-gyset' gider jeg til gengæld ikke længere. Been there, done that. Jeg er nemlig efterhånden nået til det punkt, hvor jeg kun kan udholde en massiv ophobning af alle de klassiske gyser-klichéer i en film, hvis der til sidst komer et pudsigt twist, der så alligevel godt kan retfærdiggøre det lidt.
Som f.eks. i "Urban Legend".

Så jeg tog en optimistisk chance med "The Strangers", netop fordi omtalen af filmen slet ikke virkede som den helt typiske Run-of-the-Mill gyser/slasher/horrorfilm - à la "The Hills Have Eyes", "I Know/Still Know/Will Always Know What You Did Last Summer", "Wrong Turn" etc. Jeg forventede derfor nok også noget andet af filmen. Men jeg må jo vel bare se at komme op på hesten igen. Der er højst tænkeligt stadig masser af gode gyserfilm dérude. Det gælder bare om at kunne spotte dem, imellem alle de andre af mere tvivlsom kvalitet. Og dét kan godt være noget af en udfordring.

Nu får vi så se, med "My Bloody valentine 3D" på Blu-ray, som jeg har haft liggende i en 2-3 ugers tid, uden rigtig at kunne tage mig sammen til at gå i gang med se den den. Skidt eller kanel? Det vil snart vise sig.
richthofen

Sendt 2010/09/01 22:31:33 IP: Logget Svar...

Halløjsovs René

Well jeg har normalt ret svært ved amerikanske gysere, fordi jeg synes producenteren presser citronen for prins Knud konstant. Fx alle de gyser film du nævner inkl. Urban Legend er i min verden sådanne typer film. De er ikke værd at have stående på reolen! Jeg bryder mig ikke om dem. Cliché og amerikaner teeny stereotyper all the way.

Men den her The Strangers kunne jeg virkelig godt lide fordi indgangsvinklen/indledningen og karaktererne er mere dybe. Der bliver, efter min mening, spillet fint på det følelsesmæssige indtil der bliver banket på døren, filmen skifter karakter og gyset (som forventet) går igang. Og jeg synes gyset, efter amerikanske standarder, er rigtig fint.

Yes sir, der bliver hevet et par gange i cliché og horror lyd strengene, men det bliver opvejet af en fin stemning og atmosfære og i mangel af teeny latterlige stereotyper. Jeg kan godt lide setuppet - hele ideen! Og det bliver eksekveret ret solidt, efter min mening. Og så er det ikke en happy horror ending. Lige min stil! :D

Hvis du ikke har set den franske horror/thriller Martyrs, så tjek den ud? Hvis du ikke kan lide den (jeg syntes det er et horror mesterværk), ja så har vi 2 bare ikke samme smag inden for den genre.

Forresten er My Bloody Valentine en gang piece of fucking amerikaner teeny horror shit. Men det er selvfølgelig kun min mening.

P.S

"de har jo altid en loyal fanskares goodwill at falde tilbage på, hvorimod sådan nogen som mig bare vælger at stå af, og udbryde: "Nej-nej-nej!?? Ikke nu IGEN, for ethundrede og syttende gang??!". Eller noget lignende."

Sådan har jeg det med amerikanske romantiske komedier. :D

Start en debat om denne udgave af Strangers, The (norsk omslag) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45