An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Season of the Witch  (DVD) Season of the Witch

Udgivet 5. juli 2011 af Nordisk Film 1844831 / UPC# 5708758679671

Season of the Witch  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 149.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2011
USA - Farve - 95 min
Ønskeliste
ActionEventyrAdventure
Filmens specifikationer
Original titel: Season of the Witch
Instruktør: Dominic Sena
Medvirkende:
Behmen  Nicolas Cage
Felson  Ron Perlman
Debelzaq  Stephen Campbell Moore
Hagamar  Stephen Graham
Eckhart  Ulrich Thomsen
The Girl  Claire Foy
Kay  Robert Sheehan
Card. D'Ambroise  Christopher Lee
Peasant Turk Girl  Rebekah Kennedy
Jail Bailiff  Andrew Hefler
Vis alle medvirkende...
Stikord: Hekseri / trolddom
Middelalder
Nonne / munk
Religion / Kirke / Gud
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 16

Gennemsnit: 7.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Season of the Witch

Nicolas Cage og Ron Perlman spiller hovedrollerne som Behmen og Felson i dette højspændte, overnaturlige action eventyr om to heltemodige Korsriddere, der vender hjem efter årtiers udmattende slag mod muslimerne i Guds navn – kun for at finde deres hjem udslettet af Den sorte Død, Pesten. En gruppe af Kirkens højt placerede gejstlige er overbevist om, at en lokal kvinde i virkeligheden er en heks og ansvarlig for den dødelige sygdom. Så de befaler Behmen og Felson at eskortere den hekse mistænkte kvinde til et fjernt kloster, hvor munkene vil udføre et rensende ritual, der vil bringe den forbandede sygdom til ophør. Så en lille gruppe mænd tvinges ud på en skræmmende, farefuld rejse, der kommer til at teste deres styrke og mod til det yderste. Men efterhånden som rejsen skrider frem, erfarer den unge kvinde mørke hemmelighed og står over for en skræmmende naturkraft, hvis fortsatte eksistens vil kunne ændre verdens skæbne for altid.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Season of the Witch:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 20. oktober 2012
Ak og Ve
Glimrende ide med en middelalder roadmovie, hvor omdrejningspunktet er kristendom og humanisme, krydret med tro på hekse og dæmoner. Temaer, der utroligt nok, er aktuelle i visse miljøer den dag i dag. Disse foræringer anfægter såmænd ikke vores manuskriptforfatter det ringeste. Han vælger at bruge stoffet til at skrive sig langt ind i en gennemsnits teenagehistorie med flade portrætter og en fortælling, der ikke aner, hvor den vil hen. Den ved knapt om den gider underholde, hvorfor vi får så mange klicheer hældt i hovedet på mest klodsede vis, at filmen bliver gabende kedelig i sin forudsigelighed.

Skuespillerne? Ja, det ligger lige for at udnytte nogle af de klicheer, som alene castingen udgør, men det har instruktøren ikke villet. Godt for det. Desværre har han heller ikke haft andre ideer med deres evner. Derfor ender også dette aspekt i filmen helt farveløst, og skuespillerne virker det meste af tiden overladt til sig selv.

Billederne er formodentligt ganske billigt produceret. De ligner en gennemsnits TV-serie med de grelle blå lys til at illudere nat og uhygge. Ligesom "Forbrydelsen". Dermed ender de også som kliche, hvor blåt og rødt skal udgøre den visuelle dynamik. Eks. De natlige fakler i varmt lys mod de blå baggrunde. Det er for banalt.

Hermed har filmen næsten ikke andet at byde på end en oprindelig god ide, der ikke udfoldes og ikke mestres, ja, man tvivler på, at instruktøren overhovedet har set den, og man fristes til at hævde, at "Rosens navn" har levet forgæves.

Lad det være sagt igen. Når dæmoner eksponeres så eksplicit som her, taber de al deres kraft og fremstår kun i ynk. Og er vi sikre på, at de i "virkeligheden" er grønne?

PS. Der forekommer nogle setdesigns, som virker ganske vellykkede, selvom de også trækker hårdt på klicheerne.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 21. januar 2012
Den Sorte Heks
Noget undervurderet middelaldereventyr hvor både pest, mystik og stærkt overnaturlige fænomener indgår i en sådan set rimeligt overbevisende blanding. Men det halter med manuskriptet og filmens første halve time er noget sjusket skrevet og der mangler i det hele taget noget mere kød på karaktererne; de er simpelthen for fladt tegnede. Glem så lige Cage et øjeblik - ja, manden laver alt for mange film og mange af dem er ikke alt for gode og ja, han spiller stort set sig selv hele tiden og det er ved at blive vanvittigt irriterende. Men i denne film er der egentlig ikke blevet så meget plads til hans krukkeri og det hjælper faktisk filmen fremad. Desuden bliver den ganske livlig til sidst, hvilket også hiver den et godt stykke op. Så havde instruktøren brugt lidt mere tid på sine personer og lidt mindre på klichéer, så var filmen måske blevet decideret god.

Anmeldt af Monkeyman, København S 3. august 2011
Pest, Kolera eller en Nicolas Cage film?.... valget er svært !
Siden jeg giver filmen en karakter der hedder under middel, så tror du vist nok at jeg vil sønder smadre filmen i stumper og stykker, og tilsmudse den til med negative ordvendinger og en løftet pegefinger om at holde sig på lang afstand.

Men faktisk tør jeg godt komme med en lille anbefaling.... det kræver bare at du enten er stor fan eller kan bærer over med at Nicolas Cage igen igen spiller... ja, sig selv... og så endda i middelalderen.
Faktisk så har "Season of the Witch" nogle positive ting i sig, såsom flot fotografering/scenografi og en underholdningsværdi der bestemt ikke kan kaldes for kedelig.
Men dog, så er det ikke nok til at hive filmen op i en karakter, hvor begge mine tommelfingre peger lodret opad.
Det skyldes igen især den gode Hr. Cage, der langt fra passer ind i rollen som tempelridderen Behmen... en rolle som han muligvis har sagt ja til, for at skaffe lidt penge indenbords under disse sværer finanstider.
Resten af de medvirkende gør sig heller ikke bemærket. Ron Perlman er en interessant herre, men man kan også blive lidt træt af hans automatiske macho-stil, som for ham kan være umættelig (han mangler bare en cigar i kæften og to horn i panden, så er dagen reddet) Vores egen Ulrich Thomsen og den verdensberømte horror/skuespiller legende Christopher Lee, er nok filmens mest interessante personligheder, men de er desværre for kort med i filmen, til at man kan nyde dem ordenlig (især Lee).
Effekterne er acceptable.... men man kan bestemt finde det der er bedre! Men, som i de fleste tilfælde, når det går galt for en film, så er hovedkernen til problemet.... Manuskriptet!
Dette manus er skrevet af en fyr, der ikke har langt grundigt meget arbejde i filmen, og derfor bliver "Season of the Witch", desværre et plotmæssigt og dialogmæssigt fattig affære.... ej ikke twistet eller finalen til sidst var godt nok, ja faktisk så havde slutningen en 50% skyld i at filmen i bund og grund fejler.

Men ak, hvis du har 90 minutter og et par kroner at leje filmen for til overs, så er denne film måske en mulighed til en kommende filmaften!

Anmeldt af Elvizz, Faxe 21. maj 2011
" Hadefilm "
Med jævne mellemrum dukker der film op, som anmelderne står på nakken af hinanden for at kunne give den største sviner. Her er et godt eksempel på en film som det er "in" at hade.

Filmen blev slagtet af de amerikanske anmeldere og da den kom til biograferne herhemme, så fulgte de danske anmeldere trop og fortsatte tendensen. Der var ikke mange positive ord at hente fra smagsdommerne...men pudsigt nok kunne man finde utroligt megen ros fra den "almindelige" biografgænger, der var godt tilfreds med filmen.

Selv følte jeg mig også rigtig godt underholdt...spændende historie og virkelig gode effekter. Som nævnt af Extract, er det ikke Ringenes Herre,men mindre kan også gøre det....med mindre man er levebrødsanmelder....og har fået det hele galt i halsen.



Anmeldt af Extract, Dyssegård 29. marts 2011
Heksekunster i pestens tid
Det starter med en heks...men ender med noget andet. Ind imellem fangetransport af anklaget heks. Udmærket rolle til Ron Perlman, god stemning, fotografering mv. Det er dog ikke nogen Ringenes Herre, men OK underholdning. Uden alt for mange overraskelser. Med sin halvanden times spilletid er den lige tilpas.

Ret din egen anmeldelse af Season of the Witch - klik her

Start en debat om filmen Season of the Witch - klik her

Start en debat om denne udgave af Season of the Witch - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45