An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Changing Lanes  (DVD) Changing Lanes

Udgivet 1. januar 2013 af Paramount PTCA1000370456 / UPC# 883929303465

Changing Lanes  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount - 2002
USA - Farve - 98 min
Ønskeliste
DramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Changing Lanes
Instruktør: Roger Michell
Medvirkende:
Gavin Banek  Ben Affleck
Doyle Gipson  Samuel L. Jackson
Valerie Gipson  Kim Staunton
Michelle  Toni Collette
Stephen Delano  Sydney Pollack
Mrs. Delano  Tina Sloan
Walter Arnell  Richard Jenkins
Stephen Gipson  Akil Walker
Ellen  Ileen Getz
Mina Dunne   Jennifer Dundas
Vis alle medvirkende...
Stikord: Advokater og retssager
Biler / biljagt
Hævn / selvtægt
Trafikulykke
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 6.9 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Lars
Søren

Changing Lanes:

Gavin Banek (Ben Affleck) er en succesfuld advokat i et stort firma. Denne morgen skal han aflevere et dokument i retten. Et dokument, der gerne skulle give firmaet sejren i en vigtig sag og gøre ham til medejer. Samme morgen er Doyle Gibson (Samuel L. Jackson) også på vej i retten. Han er telefonsælger. Han kæmper med alkoholisme og mod sin ex-kone for at få lov til at blive ved med at se deres fælles barn.

De to mænd, fra vidt forskellige verdener, støder ind i hinanden på motorvejen. Der sker dem ikke noget, men Gibsons bil bliver ødelagt, og han trygler Banek om at give ham et lift, så han ikke kommer for sent til retten. Banek, der kun har tanke for sig selv, afviser dette, ræser af sted og efterlader Gibson midt på motorvejen. Men han kommer også til at efterlade det dokument, han skulle aflevere!

Da Banek dukker op i retten uden dokumentet, får han en kontant besked: Hvis ikke han fremskaffer det, inden dagen er omme, vil sagen blive smidt ud. Det er noget, der meget vel kan true hele hans firmas eksistens. Han må have fat i det dokument... Koste hvad det vil!

Men med sit liv i ruiner er Doyle Gibson ikke specielt venligt stemt for at give Banek dokumentet tilbage, så han må ty til andre metoder. Han får en af sine kontakter til at lukke alle Gibsons konti og erklære ham konkurs. Det er startskuddet til en bitter kamp, hvor de to tager stadig mere udspekulerede og ondskabsfulde metoder i brug for at genere hinanden. Det er skruen uden ende...

"Changing Lanes" er en på mange måder atypisk Hollywood-film. Hele handlingsforløbet virker, som om det kunne være sket i virkeligheden. Der er ingen af de to, der pludselig bliver til supermænd eller udvikler "Mission: Impossible"-lignende evner til at snyde hinanden. Alt er inden for rimelighedens grænser. Det gør filmen til en effektiv og relevant lille thriller.

Ben Affleck og Samuel L. Jackson er tydeligvis godt tilpas med at få lov til at få plads til at spille, og ikke blive udmanøvreret af kæmpe eksplosioner og dyre special effects. De spiller deres roller på en sympatisk og ligetil måde. Det gør det umuligt at vælge side, og det gør bare filmen endnu bedre. Instruktøren Roger Michell har tidligere lavet Notting Hill, men det kan man heldigvis ikke mærke. Udover Affleck og Jackson er filmen spækket med stjerner i mindre roller: William Hurt, Sidney Pollack, Toni Colette (The Sixth Sense) og Amanda Peet (The Whole Nine Yards).
Morten Dam

Brugerne skriver om Changing Lanes:

Anmeldt af lookalot, København K 26. oktober 2009
sporskifte midt i myldretiden
Jeg var overrasket over denne film. Den er både dybere og mere medrivende end jeg havde forventet. Desuden er jeg ikke alt for vild med Ben Affleck med det mystisk store underhageparti. Men det er nu mest på grund af hans middelmådige skuespil og noget kedelige udstråling.
Men jeg synes at han er blevet fint castet til Changing Lanes og gør det ganske godt. Helt klart en film der er værd at se.

Anmeldt af Monkeyman, København S 20. november 2008
Det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt
Bundsolid lille spændningsfilm, der forstår han holde både handling og tempo godt oppe i vejret. Ben Affleck er ikke så irriterende som han kan være, og Samuel L. Jackson er fin i sin rolle og ser ud til at kende de filmiske spilleregler. ''Changing Lanes'' er et fint eksempel på hvad der i yderst tilfælde kan ske, når to vidt forskellige samfundslag kollidere med et brag. Jeg skal hvertfald se filmen igen i den nærmeste fremtid.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 15. juni 2007
Changing Lanes
Det moderne samfund skelner mellem rigtigt og forkert, godt og ondt, raseri og forløsning. I et øjebliks selvoptagethed og vrede mister to mænd evnen til at skelne. Denne kamp ændrer livet for dem begge.
En spændende film med Affleck og Jackson, men så er den heller ikke bedre. Synes den bliver lidt for lang de sidste 35 min.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. november 2005
Jura eller moral?
Noget så sjældent som en spændingsfilm med dybde. Én begivenhed ændrer dagen for to mænd og deres familier og den indre svinehund bjæffer højt og vedvarende på begge sider! Interessant og tankevækkende med godt spil fra Affleck og Jackson.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 30. marts 2005
Thriller?
Filmen om to mænd, hvis veje krydser hinanden på de mest indviklende måder, er blevet omtalt som en thriller. OK, den indeholder spændingselementer, men jeg ser den nærmere som en sædekomedie: hvordan gør du dine uheldige gerninger "gode" igen?
Filmen foregår på hverdagsniveauet, hvor Ben Affleck og Samuel L. Jackson hver især yder en af deres bedste præstationer som repræsentanter fra hvert deres samfundslag.
Jeg anbefaler i høj grad denne film.

Ret din egen anmeldelse af Changing Lanes - klik her

Start en debat om filmen Changing Lanes - klik her

Start en debat om denne udgave af Changing Lanes - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45