I forbindelse med sin doktorafhandling vil den anerkendte professor i børnepsykologi Onkel Erik ombygge et gammelt tysk bunkeranlæg fra 2. verdenskrig til et familie-terapi-center med hjælp fra sin søsters fem børn. Det skal vise sig, at Onkel får rig mulighed for at afprøve sine teorier om fri opdragelse og familie-sameksistens. Det kommer naturligvis ikke til at gå helt, som han havde ventet, og da ejeren af det lokale wellness-center viser sig at være i lommen på de lokale politikere, som heller ikke skyr nogen midler for at stikke en kæp i hjulet for Onkels familie-terapi-projekt, må selv den skrappe nabo Fru Flinth træde i karakter og hjælpe til med at svinge håndtasken og de gamle tyske kanoner. I fællesskab og med lidt hjælp fra nogle rekvisitter fra krigens tid tager de kampen op mod de skumle boligspekulanter.
Tekst fra pressemateriale
Brugerne skriver om Min søsters børn vælter Nordjylland:
Lidt ynkeligt forsøg på at genoplive det gamle koncept, men Peter Mygind er ikke nogen erstatning for Axel Strøbye og historien er alt for tynd til at filmen kan holde sig selv oppe. Skuespillet er alt for overgearet og det er heldigt at filmen ikke er længere end den er for migrænen er ved at være en realitet når man rammer de 60 minutter (hvis ikke langt tidligere). God finale hjælper dog gevaldigt på en type familiefilm som ikke udmærker sig ved at ville særligt meget andet end at hive folk i biografen og tage deres penge ved samme lejlighed.