An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Konkurrence
Retssager
Sitemap

Toxic Avenger, The (Director's Cut) (DVD) Toxic Avenger, The (Director's Cut)

Udgivet 25. marts 1998 af Troma TRO9000 / UPC# 790357900039

Toxic Avenger, The (Director's Cut) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 149.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen kan bestilles
Forventet leveringstid: 1-2 uger

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Troma - 1985
USA - Farve - 110 min
Ønskeliste
GysSplatterKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Toxic Avenger, The
Dansk titel: Atomic Hero
Instruktør: Lloyd Kaufman
  Michael Herz
Medvirkende:
  Mitchell Cohen
  Mark Torgl
  Jennifer Babtist
  Cindy Manion
  Gary Schneider
  Andree Maranda
  Robert Prichard
Stikord: The Toxic Avenger
Independent Film
Monstre
Superhelt
Video Nasty
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 0.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Standard Academy
DD 1.0
Engelsk
Ingen
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,34 : 1 Keep Case DVD5 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 10

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

Giftig grøn superhelt

Den nørdede, taberagtige Melvin er til grin i byen og er konstant offer for practical jokes. Ved et uheld falder han ned i en tønde med kemisk atomaffald, og herefter bliver intet det samme igen i den lille by Tromaville. Melvin får pludselig superkræfter, og hans krop og sind forvandler sig til The Toxic Avenger - et monster med en one-man mission om at rydde op blandt New Jerseys hårde kriminelle.

I 1985 havde filmen The Toxic Avenger premiere i amerikanske biografer, og fra da af blev grænsen, for hvad der kunne vises på det store lærred, flyttet. Det var eksempelvis ikke tidligere set i en biograffilm, at to af filmens karakterer tildeler hinanden points efter hvor mange mennesker, de kører ned i deres biler!

Siden sin premiere har figuren Toxic Avenger været et verdensberømt ikon. Legioner af fans fra hele kloden har fulgt Tromavilles deforme superhelt med overmenneskelige kræfter gennem fire spillefilm, en animeret film plus TV-serier, tegneserier, action figurer og meget mere. Toxic Avenger-serien består af:

The Toxic Avenger
The Toxic Avenger, Part II
The Toxic Avenger, Part III
The Toxic Avenger, Part IV: Citizen Toxie
The Toxic Crusaders - The Animated Movie
The Tox Box (4-disc Collection)
Niels Ole

Specielt om denne udgivelse:

- Tromariffic audio kommentarer med Lloyd Kaufman
- Eksklusivt interview med Toxie - 15 år efter han blev berømt
- Interaktiv Troma Intelligens-test
- Interaktiv Tour of Troma Studios
- Lost scenes rescued from the Tromaville Dump... hmmm... archives
- Aldrig-før-sete movie stills fra "The Toxic Avenger" incl. Marisa Tomei i sin første film
- Trailers til "Toxie" og andre Troma-favoritter
- Skuespilleren Mark Torgl afslører sine mest intime hemmeligheder om moppedrengen Melvins transformation
- Samples from the "Toxic Crusaders" animated TV series
- The Radiation March, Troma public service announcement, The Aroma Du Troma og meget mere

Brugerne skriver om Toxic Avenger, The:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 26. juni 2011
Satte Troma på landkortet
Dette er filmen der for alvor satte Troma på landkortet og etablerede mange af de konventioner, som skulle blive gennemgående i deres film.
Filmen udspiller sig i Tromaville, en naboby til New York City, hvor man kan se byens skyskrabere. Det svansede skvat Melvin ryger i en tønde radioaktivt affald og bliver til det store grønne superhelteuhyre The Toxic Avenger. Han tager sig kærligt af byens slemme drenge, der får fingrene i fritterne, eller rettere, frituregryden eller får lavet en blodig milkshake i munden eller bliver grillet i pizzaovnen. Fine special make-up fx af Jennifer Aspinell, der må tage en ikke ringe del af æren for filmens succes. Det er med Toxic Avenger som med Airplane, det er hit-og-miss humor, men det går generelt for stærkt til at man gider bekymre sig om forbierne. Det er en meget lavbudgettet film, men underholdningsværdien fejler ikke noget. Lad være med at vise den for folk uden sans for sort, politisk ukorrekt, humor og find fem fejl banden. De forstår ikke at værsætte den.

Anmeldt af lookalot, København K 23. august 2010
Spildevandshævneren
Nogle år siden jeg så den, men jeg husker den som værende ganske underholdende; så er man til genren, så bør man ikke vige udenom The Toxic Avenger!


Anmeldt af Allan, Næstved 19. februar 2010
Suk...
Toxic  Avenger, The Det er her er den dårligste film jeg nogensinde har set.

Mere kan jeg ikke sige. Mere behøver jeg ikke sige.

Bund-4:
1. The Toxic Avenger (1984) - Jeg prøvede virkelig at finde NOGET som helst godt. Hverken lyd, billede, skuspil, handling, effekter, figurer, bryster, ja, alt overhovedet! Intet var godt. Jeg mener det. Se den aldrig nogensinde.

2. Pirates of the Caribbean: Ved Verdens Ende (2007) - Etteren var fantastisk, toeren var bedre, men jeg måtte to gange i bio for at acceptere sandheden; Det var en skuffelse af olympiske dimensioner. Elendigt skuespil (selv af Johnny, som nok er ved at blive træt af rollen), alt for mange plots, en dårlig handling, og værst af alt - troldkvinden bliver pludselig 12 meter høj og bliver til krabber. Hvordan kunne det ske..?

3. Garfield: The Movie (2004) - Som stor Garfieldfan havde jeg virkelig set frem til en god stund i biografen, men da katten (helt ude af karakter) danser sammen med Futte, til sangen "Hey Mama" af Black Eyed Peas (i øvrigt min absolutte hadesang), var det bare for meget. Jeg skammede mig virkelig over at have betalt penge for at se den.

4. Aliens Vs. Predator 2: Requiem (2007) - Elendigt filmet og lyssat. Sort skærm det meste af tiden. Teenagere skulle aldrig have været blandet ind i Alien-serien.

Anmeldt af Holliday, Brovst 10. december 2007
Another World
Siger man The Toxic Avenger, siger man også Troma Entertainment. Et af de få uafhængige filmselskaber i USA som formår, at gå helt sine egne vegne bl.a. uden om de traditionelle distributionskanaler og har gjort det til en kunstart (og god forretning) at eksilerer i 'dårlig filmsmag'. Både af den ubevidste og især den bevidste slags. Troma blev grundlagt i 70'erne af bl.a. Lloyd Kaufman (Toxic Avenger instruktør) og har opbyggede hurtigt et trofast kultfølge og 'up late night publikum' og med dvd'ens fødsel var grundlaget for alvor skabt til udbredelsen af Troma til resten af verden. I dag udgiver Troma ikke kun egne produktioner, men opkøber andre, ofte "glemte" eller små ukendte produktioner og har desuden sin egen festival (Tromadance Festival) hvor glade amatører kan få vist deres film og sågar få dem udgivet.

Med en Troma titel er du (næsten) altid dødsikker på følgende punkter:

1. Karikeret skuespil og tyk skåret symbolik med fedtkanten i behold.
2. Overdreven genbrug af Locations og rekvisitter, samt skuespillere.
3. Over the top tegneserie vold.
4. En velduftende ironisk distance.
5. Patter
6. Titler som er out of this world, bl.a.:

Class of Nuke 'Em High, Redneck Zombies, Surf Nazis Must Die, Chopper Chicks in Zombietown, A Nymphoid Barbarian in Dinosaur Hell og selvfølgelig The Toxic Avenger.

Toxic Avenger er en af de film jeg ejer både på video, laserdisc og DVD og det er på trods af, det langt fra er verdens næst bedste film, eller min yndling. Men grinte du bl.a. af Evild Dead II, Bad Taste og Brain Dead, og er du til dårlig smag, spandevis af blod og et total kikset persongalleri med skuespillere som får den samlet cast i Lille Per filmene til at virke som om de groft underspiller og ikke mindst en helt igennem vidunderlig udpenslet slapstick gore, så glem alt om 100 million $ heltene Daredevil, Batman og manden fra Krypton, du kan nøjes med at ta' til New Jersey og se vores helt bekæmpe miljøsvineri, selvoptaget 80'er yuppier som tilbringer livet til dyrkelse af jeg og kroppen og en slet skjult hyldest til Death Race 2000. Please enjoy!


Anmeldt af Monkeyman, København S 8. december 2007
Deform helt fra New Jersey
Set i bakspejlet så har min mening ændret sig en smule, når det kommer til Lloyd Kaufmans lille b-films MASTERPIECE "The Toxic Avenger", ja generelt er jeg vendt på en tallerken... for fra førhen at give filmen 2 stjerner, så synes jeg inderst inde at vi mere er ovre på 3 1/2.... for man skal tag filmen som den er!
En barnlig og dårlig filmet B-film, som er MEGA underholdende fra start til slut!!!!
"The Toxic Avenger" er nådeløst infantilt og er en ren dræber, når det kommer til alt hvad der hedder fin kulturelt og mainstream... for når lowbudgetselskabet Troma laver noget, så kan man altid regne med en sjov lort indpakket i selofan!!!

Så grib din gulvmåtte og vær parat til at skide i bukserne af grin!

Ret din egen anmeldelse af Toxic Avenger, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Toxic Avenger, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Toxic Avenger, The
Falkbøll

Toxic Avenger, The (Director's Cut) Toxic Avenger, The: 21st Anniversary (2-disc) Toxic  Avenger, The (The Japanese Cut)
Se alle titler her
Sendt 2007/12/10 00:01:21 IP: Logget Svar...

Monkey - monkey.....

En lille hilsen fra en der også lavede film i sandkassen..
Nogen gange er det' ikke altid hvor teknisk godt en film er lavet, men hvad den har betydet, og selvfølgelig hvor sjov den er - først og fremmest laver Troma nok mest komedier, deres har bare en masse virke-midler du normalt ikke vil opleve i en typisk Hollywood film, så som udpindslet splatter (endda rimeligt dårligt lavet.. who gives a shit - når du sidder med homi'erne og smoker blundts, og drikker kaffe, eller måske en lille bruski).
Troma har betydet rigtig meget for film som vi kender dem i dag, prøv at læg mærke til stilen i den snart komende "POSTAL".. massere af film er tydeligt inspireret af Tromas fanden-i-vold, agtige stil.
Jeg vil give dig ret i at tiden, hvor man kunne dyrke "Toxic 1" er nok løbet fra os, men stadig fortjener den i hvertfald min respekt. Prøv at tjekke "Mulva the Zombie Ass Kicker" hvis du er til "thrash-cinema" - den skilder helt sikkert fårene fra bukkene... Peace
Monkeyman

Sendt 2007/12/10 22:53:05 IP: Logget Svar...

Trash-cinema

Til Falkbøll:
Jeg har stor respekt for de små filmfolk, der kæmper imod den næsten uovervindelige Hollywoodmaskine, for at få deres værker frem i lyset. Film fra det lille selskab Troma siger mig personligt ikke forfærdeligt meget, men jeg syntes stadig at de er sjove at se på. Jeg er bestemt ikke den type der kun er vild med dyre amerikanske filmproduktioner, og jeg har da set flere low low lowbugdet film der var gode. Evil Dead filmene er noget jeg selv syntes er pisseherligt og underholdende at se, men det betyder heller ikke at jeg mener det samme, når jeg ser film som Bad Taste eller The Toxic Avenger 1,2,3 eller 4. Så selvom jeg ikke er vild med Troma film, så respektere jeg fuldt ud det de laver og hvad de har gjort. En film kan sagtens værer så dårlig, at den er god. Der er sgu heller ikke noget bedre end at én Trashfilm, når man er fuld eller har enorme tømmermænd. Men hvis du er helt vild med The Toxic Avenger, så lad mig anbefale én film ved navn Street Trash, den er næsten i samme overdrivende stil og bedre efter min menig. Peace i ligemåde
Falkbøll

Sendt 2007/12/11 14:57:15 IP: Logget Svar...

Tak for anbefalingen Monkey..

Jeg tror jeg har købt "Street Thrash" ca 3-4 gange efter hånden.. den sidst udkomne kan jeg varmt sige god for.
Jeg tror der er meter-vis af "Thrash-Cinema" på mine hylder - hvis du ikke er så vild med Troma stilen, så bare glem den der "Mulva" (beskrives bedst som South Park møder Toxic). Gider du at skrive din favorit low-budget title så, hvis du har tid?. behøves ikke at være den All-time fave,, af alle - du kunne også bare kaste et par stykker ud. hilsen Karsten
Monkeyman

Sendt 2007/12/11 22:45:10 IP: Logget Svar...

Low-Bugdet

Hey igen Falkbøll.
Jeg har selv tonsvis af filmtitler derhjemme på hylderne, og da ser mig selv som én person med meget bred filmsmag, så har jeg alt fra de største film til de næsten ukendte værker. Men når jeg køber en b-film, så det ikke fordi jeg syntes den er speciel god, men fordi den er sjov og kikset at se på. Dog er værker blandt de billige producerede film, som er både gode og underholdende at se og dem jeg altid kigge varmt tilbage på, film som: Re-Animator, The Prowler, The last house on the left, The Hills Have Eyes (den originale fra 76) og hvis jeg har nogle absolutte low-budget favoritter, så må det være disse værker: Evil Dead 1 & 2, Hellraiser og John Carpenter's Halloween.
Alle disse nævte film blev lavet få ikke særlig mange kontanter, men alligevel ligner de én million.

Gamle Ed Wood film, syntes jeg er meget morsomme at se og nok som reél fordi de ser så amatøragtige ud, så selvom det ikke er godt kan jeg anbefale The Ed Wood box (den har du måske?). Spanske monsterfilm fra 50'er og 60'er kan man sagtens kalde for Thrash-Cinema, de er lavet for næsten ingenting og det kan ses, men de er skam løjerlige.
F.eks. har jeg en spansk varulve-film med den ''fantastiske'' titlen Frankenstein's Bloody Terror, den har bestemt et thrashi look og skuespillet er rædsomt, men når hovedpersonen bliver til Don Wolfman, så bliver filmen faktisk meget underholdende og sjov at se.

Selvom jeg i den grad elsker at se en dyr/stor Steven Spielberg film, så er der sgu heller ikke noget bedre end at se nogle low-bugdet film, hvor skabernes fantasi og opfindsomhed for frit løb, da de ikke har kassen.

Hvad er dine favoritter i low-budget industrien?

Hilsen Jakob
Falkbøll

Sendt 2007/12/12 11:50:28 IP: Logget Svar...

Jamen der er jo så mange.....

hvor skal jeg begynde... du må nok hellere få en lidt forkortet udgave jakob.
Første er det selfølgelig et spørgsmål, hvor ligger grænsen - vi ved jo, hvad der "low budget" i Hollywierd, er stort byget i lille DK.
But here goes.. mine favoritter i "low budget" : Klart Evil Dead - inc. 3'eren (nok ikke helt "low") men har siddet over 100 timer i en tattoo-stol for, at få plakaten tatoveret på hele ryggen (skal lige nævnes, den vandt faktisk 2 første premier i Sverig : Malmø/Stockholm sidste år)... Vi går videre, Man bites Dog, Mulva (ny favorit), Night of the living dead, Henry! - Helt klart Henry.. Resovoir Dogs(måske stavet forkert), ja endda den første Elvira - elsker den der "oldschool" stemning, lidt lige som du selv nævner the Prowler, alle de der' lige som the Burning, Friday, klarinet-horror, kan vi kalde dem - det er smukt!. Du nævner også Re-Animator, Halloween - dem med selvfølgelig, ikke så meget the Hills have eyes - OK fed, men igen favorit. mange Troma'er - Toxic du ved, men også Tromas War, og klart Terror Firmer.. Der var jeg vist ved at glemme Texas Chainsaw.. ups! 2'eren er nok min fave... Bubbas got a girlfriend!. Bubba Hotep er også ultra cool!. For ikke at glemme ICHI, og Visitor Q.
Jeg tror jeg kunne blive ved, faktisk er 90% af mine favoritter "B-film"..
Jeg kan tilføje, næst efter Horror, for mit vedkomende kommer komedie... jeg elsker sjove film the Big L, Anchorman, endda også Superbad, Nacho libre, osv. osv.
Tak for rådet med Ed Wood, de har jeg ikke - har godt nok haft den i hænderne et par gange (ikke som boks, dem fra Mis Label) den ryger nok i kurven en dag... Har du selv prøvet Murder set pieces, købte den for nylig, rimelig styk!. Fik lagt en Tokyo Decadence til side, så også rimelig interessant ud, og så til 99 kr. det er kanon at de er begyndt at smide alle de der lowbudget/kult titler ud her hjemme også, og så til en rimelig pris endda - forleden så jeg Maniac som 2disc udgave i Fona til 99 også - ikke dårligt!. Hilsen Karsten
Monkeyman

Sendt 2007/12/12 21:32:56 IP: Logget Svar...

FEDE FILM

Da jeg læste din besked, så jeg at jeg vist havde glemt nogle titler. Camp Slasher's er dælme også en rigtig fed genre, og The Burning + de første 8 Fredag den 13 film er klart de aller bedste, hvorimod jeg ikke bryder mig meget om de 3 Sleepaway Camp film (især 2 & 3). Vi må jo heller ikke glemme den altid underholdende The Slumber Party Massacre og dens 2 sequels.
Og jeg kan forstå at jeg må skynde mig ned til Fona og købe Maniac, det er også en rigtig rå/go' film.
Hilsen Jakob
Falkbøll

Sendt 2007/12/13 11:22:44 IP: Logget Svar...

Laserdisken har dem også på lager

Ja, det er lige som Dead Kennedys sang - a groving boy need he's lunch. Og "Camp" genren er lidt hjørnestenen i en hver seriøs moderne, og sund Horror samling, mangler vist selv Slumber party 2.
Jeg så selv Hatchet i London for et par måneder siden, og blev ordentligt overrasket, tjek også den ud - hvis du altså ikke allerede har været der?.
Om Maniac dobbelt disk.. Jeg så lige, at Laserdisken også har nogen på lager til samme pris nu.
Gode Low-budget komedier kunne man jo hurtigt nævne CLERKS.. (kom lige i tanke om). Hilsen Karsten
PS. Hhrøj!, så lige en trailor på FANGORIAS hjemme-side, på en film der hedder MACHINE GIRL..... prøv at tjekke den ud - fik mig til at tænke på Meatball Machine, Kill Bill, og Resovoir Dogs på en' gang.
Monkeyman

Sendt 2007/12/13 22:42:29 IP: Logget Svar...

Tak for rådet. Tror at jeg starter med at købe Maniac og den helt nye Blade Runner Box her på Laserdisken . God Jul og godt lowbugdetfilm kiggeri fremover. Hilsen Jakob
Falkbøll

Sendt 2007/12/14 08:58:54 IP: Logget Svar...

Jo tak.

Og så må man håbe der ligger nogen gode pakker under juletræet... Jeg ved jeg får Bruce Campbells selvbiografi, den glæder jeg mig til at læse. God Jul her fra også - Karsten.

Start en debat om denne udgave af Toxic Avenger, The (Director's Cut) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45