An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Star Trek  IV: The Voyage Home (50th Anniversary Steelbook) (Blu-ray) (BD) Star Trek IV: The Voyage Home (50th Anniversary Steelbook) (Blu-ray)

Udgivet 18. juli 2016 8308201 / UPC# 5053083082017

Star Trek  IV: The Voyage Home (50th Anniversary Steelbook) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 20 kr - normalpris 249 kr
Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount Pictures - 1986
USA - Farve - 119 min
Ønskeliste
AdventureScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Star Trek IV: The Voyage Home
Dansk titel: Rejsen tilbage til Jorden
Instruktør: Leonard Nimoy
Medvirkende:
Admiral  William Shatner
Captain Spock  Leonard Nimoy
Dr. Leonard "Bones" McCoy  DeForest Kelley
Capt. Montgomery "Scotty" Scott  James Doohan
Cmdr. Hikaru Sulu  George Takei
Cmdr. Pavel Chekov  Walter Koenig
Cmdr. Uhura  Nichelle Nichols
Amanda  Jane Wyatt
Dr. Gillian Taylor  Catherine Hicks
Ambassador Sarek  Mark Lenard
Vis alle medvirkende...
Stikord: Star Trek
Futuristisk
Rumskibe / Rumfart
Tidsrejse
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 11

Gennemsnit: 7.9 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Søren

Star Trek IV: The Voyage Home (50th Anniversary Steelbook):

William Shatner, Leonard Nimoy og resten af besætningen på U.S.S. Enterprise flyver af sted i et af de mest roste og fængslende Star Trek-eventyr nogensinde.
    Det er det 23. århundrede, og Jorden trues af en mystisk fremmed kraft, der fordamper havene og ødelægger atmosfæren. I et desperat forsøg på at redde menneskeheden skal Kirk og hans besætning rejse tilbage i tiden til San Francisco i 1986, hvor de møder en verden fyldt af punk, pizza og busser med lige byttepenge, der er fuldt ud lige så fremmed som noget andet, de nogensinde har mødt i galaksens fjerne egne.
    En spændende, action-spækket mission for stjerneskibet Enterprise!

Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Star Trek IV: The Voyage Home:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 10. september 2016
Nu med hvaler
Det skal nok holde fans og almindeligt dødelige beskæftiget hvor vidt dette fjerde kapitel er en "ægte" Star Trek-film eller blot et knæfald for komedien, men uanset hvad, så er filmen mildt underholdende, selvom historien bliver en anelse fjollet hen ad vejen. Man fornemmer en begyndende metalttræthed hos flere af de medvirkende, men heldigvis lyser Catherine Hicks filmen op med sit energiske spil som hvaleksperten der kommer på tidsrejse. Lidt for omstændelig film, men man hygger sig da med den mens det hele står på.

Anmeldt af René, Åbyhøj 4. august 2010
Så skal verden lige reddes ... igen-igen
Denne gang er det dog ikke Will Smith eller Bruce Willis - men derimod Captain James T. Kirk og hans gæve slæng fra USS Enterprise, der skal redde Jorden fra undergang.

En extra-terrestrisk helvedesmaskine har parkeret sig udenfor Jordens atmosfære og sender nu en stråle ned, der lammer al elektronik, sætter al brændstof ud af kraft, og får alle verdenshavene til gradvist at fordampe. Det eneste svarsignal, som kan afværge dimsens anslag mod Jordens overlevelse har en frekvens, der præcist svarer til pukkelhvalens sang. Der er bare lige et lille problem: Pukkel-hvalerne har været uddøde de sidste ca. 200 år. Altså sætter Kirk og Co. kurs imod fortiden, for at bringe et par pukkelhvaler med hjem til fremtiden, til forhåbentlig at kunne afværge katastrofen.

Besætningen ser - bortset fra Admiral Kirk og Commander Uhura (der begge synes at have nydt godt af menneskets bedste ven; ansigtsløftninger) - godt nok ud til at være betænkeligt tæt på pensionsalderen i Star Fleet. Især 'Beam-Me-Up'-Scotty, Spock og dr. McCoy ligner efterhånden et par halvgamle nisser. Jeg gætter på, at "Scotty" i årenes løb tillige har fået uniformen lagt ud, et par gange eller fem. Men de bliver dog troligt ved. Og lur mig, om ikke "det grå guld" nok også alligevel får klaret ærterne denne gang.

Star Trek Filmen "The Voyage Home" er et kærkomment afbræk fra alle de sædvanlige kulisse-scenarier, idet en stor del af filmens handling foregår on location i 1980'ernes San Francisco. Der synes også at være en del mere humor til stede i denne film, end normalt. Sekvenserne, hvor besætningen skal forsøge at falde i med 'de indfødtes skikke', ved at indsætte farverige og profane gloser i sproget, er i al fald ganske morsom.

Og alle Spock's uden tvivl velmente og nogenlunde behjertede - men dog totalt misforståede - forsøg på at mestre denne vanskelige kunstform, kan velsagtens få én og anden til at indse, hvor dybt tåbeligt det tit lyder når nogen anvender et primitivt sprog, der konstant skal plastres til med alskens kraftudtryk. "Det er ikke baseret på fornuft, eller særlig logisk" - som vor ven Spock sikkert ville sige. Hehe.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 1. juni 2009
Hvem pukler pukkelhvalerne for?
Besætningen på Enterprise pukler for at få et par pukkelhvaler bugseret ud i fremtiden og landgangsholdets genvordigheder i San Francisco skildres - altsammen i en let og munter tone. Med den søde Catherine Hicks som marinebiolog med adgang til et par hvaler, der kan fragtes ud i fremtiden. Sjov og finurlig Trek film med økogrønt budskab

Anmeldt af Monkeyman, København S 5. august 2007
Nu med hvaler...
En meget underlig drejning i Star Trek filmuniverset. Det er meget komik i filmen, men det virke godt skruet sammen. En anderledes Trek film med meget lidt vold i. Sikkert én film Trekkierne elsker......... at hade.

Anmeldt af Karina, Søborg 9. januar 2006
Total skæg Star Trek
Uventet humoristisk tilgang til de kendte Star Trek eventyr. Historien er god, og det, der kunne falde lidt til jorden - tidsrejser er altid en balancegang - reddes af den lette, muntre tone.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 6. juni 2005
Star Trek Komedie
Den fjerde i rækken af Star Trek film er noget atypisk, idet den et langt stykke hen ad vejen er en komedie. Alligevel må filmen dog generelt betegnes som vellykket, selvom den ikke ligefrem kan kaldes for noget mesterværk.

Ret din egen anmeldelse af Star Trek IV: The Voyage Home - klik her

Start en debat om filmen Star Trek IV: The Voyage Home - klik her

Start en debat om denne udgave af Star Trek IV: The Voyage Home (50th Anniversary Steelbook) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45