An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Toy Story: The Ultimate Toy Box  (DVD) Toy Story: The Ultimate Toy Box

Udgivet i  oktober 2000 af Buena Vista DIS18668 / UPC# 717951005816

Toy Story: The Ultimate Toy Box  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 1995/1999
-
Ønskeliste
Filmens specifikationer
Original titel: Toy Story
Stikord: Walt Disney
Pixar Animation
Toy Story
Legetøj
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Ja Production Notes Ja Music video
Ja Documentary Ja Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Ja Multi-angles Ja Cast & Crew
Ja Hidden Features Ja Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 3Denne udgivelse indeholder 3 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DD-EX 5.1
Engelsk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case DVD9  

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Søren

Toy Story: The Ultimate Toy Box:

John Lasseter bragte det populære makkerpar, kludedukken Woody og den intergalaktiske space ranger Buzz Lightyear, til verden i 1995 i den første 100 % computer-animerede tegnefilm. Den fik en overvældende succes, der indtil da kun var tegnede Disney-film forundt.
    Derfor skyndte Disney sig selvfølgelig at købe Lasseters firma Pixar, men det gik heldigvis ikke ud over kvaliteten. Først kom A Bug’s Life, som blev fulgt op af Toy Story 2, som fuldt ud lever op til den første. Lasseters idé med at se verden fra en drengs legetøjs perspektiv var i grunden simpel, men udførelsen var til gengæld genial. Med den seneste computerteknik (og det, de opfandt hen ad vejen) skabte Pixar et univers uligt noget, vi tidligere havde set.
    Det vigtigste talent vil altid være historiefortællingen, og her brillérer John Lasseter i en sådan grad, at han er blevet betegnet som vor tids Walt Disney. Lighederne mellem de to mænd er mange, men man kan nok argumentere for, at der ikke havde været nogen John Lasseter uden Walt Disneys pionerende forarbejde - men det er en helt anden diskussion.

Den eksklusive og ganske dyre box er proppet med ekstramateriale, og det er dén, vi vil koncentrere os om her.
    The Ultimate Toy Box indeholder tre plader, der hver især byder på mange special features. Toy Story indeholder således Lasseters Oscar-vinder, Tin Toy, der var en vigtig inspirationskilde for Toy Story. Der er audio kommentarer med Lasseter og hans hold, et making of-program, et længere klip fra filmen med stemmer fra det meste af verden (ja, også fra Danmark), og så nogle knap så morsomme interviews med Woody og Buzz. Sjovest er de 52 originale klip, som Pixar lavede til TV for at promovere filmen - der er rigtig mange gode imellem.
    På disc 2 er der en enkelt anden kortfilm, Luxo Jr., hvilken vel nærmest lagde grunden til Lasseters ekspertise i at give statiske objekter liv, endnu et kommentarspor, smugkig på Pixars næste film Monsters, Inc. og så fraklip á la A Bug’s Life, hvor karaktererne begynder at grine, glemmer replikker osv. De fleste af de nævnte goodies er også at finde på region 2-pladerne, men så var der jo også noget med en 3. disc!
    Guf, guf og mere GUF! Bedre kan jeg ikke beskrive disc 3, som indeholder alt det, man overhovedet kan ønske at vide om tilblivelsen af de to film. Skiven er inddelt i hovedkategorier fra baggrundshistorien over design, animation, musik og lyd til fraklippede scener og info om reklamekampagnen, så det er let at finde rundt, og her er virkelig mange timers underholdning. Eneste mangel er vel egentlig kun resten af John Lasseters kortfilm, som - selv om de ikke alle har vundet Oscars - giver et bredere billede af hans talent. For special feature buffs som jeg er der ingen vej uden om The Ultimate Toy Box.
Hjalte

Brugerne skriver om Toy Story: The Ultimate Toy Box:

Anmeldt af Filt, København Ø 12. februar 2004
Ultimate!
Denne box er virkelig Ultimate!

Skriv din egen anmeldelse af Toy Story: The Ultimate Toy Box - klik her

Deltag i debatten om filmen Toy Story: The Ultimate Toy Box - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Toy Story: The Ultimate Toy Box
Christian


Se alle titler her
Sendt 2002/07/12 09:29:59 IP: Logget Svar...

OH YEAH!

(Denne anmeldelse er for region 2-udgaven af "The Ultimate Toy Box")


"The Ultimate Toy Box" står der uden på dette fantastisk flotte box-set. Om man skal købe dette sæt eller ej kan besvares med et nyt og simpelt spørgsmål: kunne du lide filmene eller blot én af dem?


Hvis dette et tilfældet, så er der bestemt ikke noget at fortænke sig på. Lad være med at gå på kompromis, og brug de penge der skal til for at få den ultimative oplevelse ud af disse pragtfulde film!!!


Box-set'et består af to feature-DVD'er (sjovt nok med hhv. Toy Story og Toy Story 2 på ). Lige ved siden af sidder en tredje DVD proppet med extra-materiale. Selve boxen er den flotteste DVD-box jeg nogensinde har set, og det er lige før den er pengene værd i sig selv!


Jeg erhvervede mig denne DVD-juvel i England, og tænkte: ja, mine meget små børn (når jeg får sådan nogle ) kan så ikke se dem lige med det samme, idet den danske dialog mangler. Nixen bixen! Det gjorde den ikke. Begge DVD'er indeholder både det engelske og det danske lydspor! Undertekserne er også på begge sprog. Suverænt!


Disney ved hvad de skal tage for sine DVD'er, og det kan bestemt ikke siges, at denne box er billig, MEN! ... til gengæld - når man køber en DVD fra Walt Disney Pictures - kan man være sikker på, at det er den suverænt flottest mulige kvalitet. Toy Story og 2'eren med er bestemt ingen undtagelse. Skarpheden er overvældende, selv bedømt ud fra DVD-standard!


Disc 3 er som sagt fyldt med extra-materiale. Jeg kan ikke rigtig beskrive den, for der er simpelthen materiale om ALLE facetter af produktionen! Der mangler virkelig ikke noget. Som om dette ikke var nok, så er der på feature-DVD'erne masser af ekstramateriale i forvejen!! Bl.a. er der en dokumentar på hver af dem, og der følger også to af Pixars berømte kortfilm med (de berømte "Tin Toy" og "Luxo Jr." (den med arkitektlampen)).


Ingen tvivl om at dette her er den ultimative Toy Story-DVD. Den får et meget stort 13-tal (men selvfølgelig ... det burde den også få til den pris!). Alle Toy Story-fans: gå efter guldet! Det vil i bestemt ikke fortryde.

Sofus

Sendt 2003/01/24 10:41:13 IP: Logget Svar...

R2 mangler audio kommentarer

Selvom det er The Ultimate Box, er R1 udgaven mere ultimativ en den engelske R2 udgave. R1 har nemlig audio kommentarer på begge film med bl.a. John Lasseter. Tilgengæld har R1 versionen så ikke dansk tale.

Men man forventer jo efterhånden fra Disney, at man er nød til at købe de danske versioner til sine børn, og R1 versionerne til de voksne. Så det er jo ikke overraskende.

Start en debat om denne udgave af Toy Story: The Ultimate Toy Box - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45