|
Udgivet 9. juni 2008
af 20th Century Fox
|
3628007000
/
UPC# 5039036037938 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
20th Century Fox
-
2007
USA
-
Farve
-
92 min
|
 |

|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Juno
Juno MacGuff (Ellen Page) er en næsten helt almindelig, frisk pige. Hun gør, hvad der passer hende, uden at skæve til, hvad folk omkring hende mener er rigtigt. Det er derfor, hun springer på den charmerende, men lidt kejtede Bleeker (Michael Cera, Superbad), og det er derfor, hun havner i den uheldige situation, at hun pludselig er gravid. Efter at være kommet sig over det første chok beslutter hendes forældre sig for at støtte Juno, hvad hun end vælger at gøre. Juno kan naturligvis ikke få sig selv til at få en abort, så i stedet giver hun sig, sammen med veninden Leah (Olivia Thirlby), til at lede efter det perfekte adoptivpar til sit ufødte barn.
Fantastiske Ellen Page (Hard Candy) spiller hovedrollen i denne spøjse komedie skrevet af Diablo Cody (aka Brook Busey-Hunt), der mest er blevet berømt, fordi hun er tidligere stripper. Jason Reitman, der lavede den ikke rigtig vellykkede Thank You for Smoking, instruerer.
David
|
|
Brugerne skriver om Juno:
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
4. september 2010
|
|
"They call me the cautionary whale" |
|
Filmplakaten indikerer endnu en fjollet teenagekomedie, men det er den langtfra. I stedet får vi en vittig, hjertevarm film, hvor den 16-årige Junos runde mave er omdrejningspunktet.
Man falder pladask for Junos afvæbnende humor og one-liners, der kommer hurtigere end i en Woody Allen-komedie. Juno, spillet helt vidunderligt af Ellen Page, er gammelklog, selvsikker og afklaret det ene øjeblik og naiv, sårbar og umoden det næste. Hun følger sit eget indre moralske kompas, der slet ikke kan afstemmes med den traditionelle teenagers. Man ønsker skiftevis at kramme pigen og give hende et belærende gok i hovedet.
Juno må langsomt erkende, at hendes strålende graviditetsplan ikke er så perfekt endda - og nogle alvorlige valg må træffes. Man må spørge om hele abort- og rugemor-temaet ikke bliver behandlet ret overfladisk - jo, det gør det. Det er mere et afsæt til komiske situationer og sjove bemærkninger, men der er også varme og mere alvorlige scener, hvor Junos sårbarhed og forældrenes rådvildhed afsløres.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
3. maj 2009
|
|
Hun er med rogn! |
|
Det er hovedsageligt Ellen Pages udtryksfulde ansigt og den velskrevne dialog der bærer denne meget enkle film om en ung mor og hendes oplevelser i forbindelse med graviditeten. Det er bestemt ikke socialrealisme, men et komediedrama med vægten lagt på de optimistiske toner, og det er altsammen meget sympatisk og uden decideret skarpe kanter. En sød film med masser af varme.
|
|
|
Anmeldt af
René, Aarhus C |
26. februar 2009
|
|
Shit! .... Jeg har kage i ovnen! |
|
(øh, mor .... far .... jeg har lige noget at fortælle jer, og I må nok hellere sætte jer ned først: .... )
Svært at forestille sig, hvorledes en helt banal historie om en 16-årig teenage-pige i den rebelske alder, som bliver gravid med sin skolekammerat og lynhurtigt beslutter sig for at bortadoptere skravlet lige så snart 'mandelen er smuttet', kan være så gennemført underholdende. Men filmen er vældig morsom, og dialogen er helt i sin egen bizarre særklasse. Fine præstationer hele raden rundt, og ikke mindst fra Ellen Page i hovedrollen. Jeg ser frem til at følge hendes videre bedrifter på film.
|
|
|
Anmeldt af
windfeldt, Nørresundby |
25. juli 2008
|
|
I am pregnant |
|
Filmen Juno har en mget simpel handling. En ung teenager bliver gravid, og beslutter sig for at give barnet væk til et ordentligt par. Filmen undgår at falde i de store truende kliche huller som ,der vitterligt er i denne genre, og alene det er en præstation i sig selv.
Filmen har envidere et originalt manuskript af diablo cody, der har lavet nogle af de mest minedeværdigt dialoger i nyere tid. Der er endvidere fatastisk skuespil specielt af den unge newcomer Ellen page, der spiller rolen som juno med den frækhed og den skævhed, som manuskriptet lægger op til. årets bedste feel good film.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
17. april 2008
|
|
Feel good... and clever |
|
I bund og grund er her tale om en handling som i mangen feel good sag før denne. Hvad der hæver filmen over de fleste af slagsen er Diablo Codys ordrige men morsomme og "smarte" dialog samt Ellen Pages mindeværdige spil. Det føles som om manuskriptet bærer billederne i en film, som Reitman sørger for at lade vandre af sted af sig selv. Vi kommer til at holde af samtlige figurer i komedien bl.a. fordi man ikke skal krumme tær et eneste øjeblik, hverken over deres handlinger, mangel på samme eller det, de siger. Vi er bestemt ikke i socialrealismeland, snarere bevæger vi os i et eventyr, hvor arketyperne efterhånden "opløses" og nærmer sig rigtige mennesker, der fanger vores udelte interesse. I øvrigt i en grad, så et snarligt gensyn kan komme på tale. Jennifer Garner og J.K. Simmons skal nævnes i dagsbefalingen.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Juno - klik her
Start en debat om filmen Juno - klik her
Start en debat om denne udgave af Juno (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|