An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Hulk (Eric Bana) (Blu-ray) (BD) Hulk (Eric Bana) (Blu-ray)

Udgivet 7. maj 2012 af Universal (DK) DSB8258340 / UPC# 5050582583403

Hulk (Eric Bana) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Marvel Studios - 2003
USA - Farve - 138 min
Ønskeliste
ActionAdventureGysScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Hulk
Instruktør: Ang Lee
Medvirkende:
Bruce Banner  Eric Bana
Betty Ross  Jennifer Connelly
Ross  Sam Elliott
Talbot  Josh Lucas
Father  Nick Nolte
David Banner  Paul Kersey
Edith Banner  Cara Buono
Young Ross  Todd Tesen
Harper  Kevin Rankin
Mrs. Krensler  Celia Weston
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Incredible Hulk
Based-on-a-comic
Monster
Superhelt
Videnskabsmænd
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Besøg filmens hjemmeside
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 63

Gennemsnit: 8.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Mogens
Lars

Jeg er stor. Jeg er grøn. Og jeg er godt gal i skralden!

The Hulk er baseret på Jack Kirbys velkendte tegneserie fra 1970, og forventningerne til filmen har derfor været enorme.
    Til et tophemmeligt militærprojekt indkaldes særligt dygtige universitetsstuderende til at medvirke i skabelsen af "The Gammasphere", en maskine, der forandrer celler. Men noget går galt, og den arrogante universitetsstuderende Bruce Banner får evnen til at forvandle sig til et gigantisk, kraftfuldt, grønt menneskelignende væsen – "The Hulk". Det bliver starten på Banners kamp med sine indre dæmoner og ydre fjender...

Ang Lee (Tiger på spring, drage i skjul) har instrueret filmen, og i hovedrollen ses Eric Bana (Black Hawk Down) som Hulk. Den Oscarvindende Jennifer Connelly (Et smukt sind) spiller filmens heltinde, mens Nick Nolte (U-Turn) spiller Bruces Banners far. Stan Lee har skrevet manuskriptet.

Ang Lee og den 7-dobbelte Oscar-vindende f/x supervisor Dennis Muren havde fra begyndelsen ambitioner om at skabe en storslået Hulk-figur, som evnede at spille en levende rolle. De ville derfor minimere brugen af "Motion capture" til at starte med, da denne teknik ifølge Dennis Muren ofte har en tendens til at få bevægelserne til at stivne og dermed ikke virke virkelighedstro. Derudover ville teknikken samtidig begrænse til kun at vise menneskelige bevægelser, hvilket effektteamet ønskede at udbygge og udfordre. En stor del af effekterne blev derfor foretaget ved hjælp af CGI. Effektfirmaet ILM skabte hele 1165 muskler i Hulk, og for at skabe den ultimative menneskelignende Hulk blev der også brugt mange timer på detaljerne såsom rynker, hår, sår og snavs på kroppen. De sidste måneder i processen blev brugt til finpudsning af Hulks ansigtsbevægelser og selve muskulaturen.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Hulk (Eric Bana):

Anmeldt af Kasper, Aalborg 12. oktober 2007
Hulk
Videnskabsmanden Bruce Banner (Eric Bana) har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross (Jennifer Connelly) skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.

En lidt tynd action/SF-film, især de første 45-50 min. synes jeg var lidt kedelig, men der efter blev det dog lidt bedre, men ikke nok til at redde filmen.

Anmeldt af Monkeyman, København S 17. august 2007
AAAAGGHHH
Lang tid og med meget spænding blev Hulk modtaget, men jeg må sige at man blev noget skuffet. Effekterne kan man bestemt ikke klage over og der var da også 20 min. hvor der uafbrudt sker noget, men det er i den sidste del af filmen. For tempoet i starten er meget langsommelig og trækker ud i langdrag. Filmen er blevet klippet nogen steder på sådan en måde, at det er ligesom at læse et tegneserieblad, og det er røvdårligt. Men alt i alt så er Hulk ikke så ringe endda.

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 28. november 2006
Tegneseriefilm
Jeg synes faktisk at The Hulk er det bedste Ang Lee har lavet. Ja, det er korrekt. Bedre end Brokeback. Der er masser af superhelte-action, hvor der faktisk går mere tegneserie end film i balladen, hvilket måske burde være et mål for alle de ivrige superheltefilmmagere? Effekterne er der ikke noget at klage over og man nyder at se den grønne kæmpe springe atmosfæren tynd eller bashe muterede hunde.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 3. maj 2006
God vilje, men...
Det er selvfølgelig morsomt, at Ang Lee forsøger at tilføre de mange kedelige filmatiseringer af tegneserier nye ideer. Han prøver at give figurerne dybde, og for en udvendig betragtning kunne det måske sine steder se ud, som om han har held med det. Men det bliver aldrig interessant, tvært imod. Fyldige figurtegninger er intet værd, hvis de spændes op mod sort/hvide banaliteter, hvor især ondskab er så ufattelig stor, at den mister grebet i tilskueren. Selv om det er sympatisk forsøgt, og flere af stjernerne strammer sig vældigt an, skjuler det ikke den kendsgerning, at denne film er meget, meget kedelig.

Anmeldt af ChelseaHotel, København SV 15. februar 2006
at ride på tegneseriefilmatiseringens bølge
I denne tid hvor tegneseriefilmatiseringerne raser, kan jeg ikke undgå en gang i mellem at blive lidt træt af superhelte. Nogen gange er de bare lidt for fantastiske alle sammen. Bortset fra Hulken. Og så meget må man give ham.
At filmen så ikke fungerer særlig godt er en anden sag. Klipningen er er designet til at ligne tegneserier. Og hvis man synes det er interessant, kan man med fordel ligge Hulken tilbage på hylden og i stedet samle en kopi op af Skycaptain and the World of Tomorrow (dog er det vigtigt at vide at denne film har formået at have mindre substans end Hulken rent historiemæssigt) eller Sin City som begge er langt mere konsekvente. Personligt synes jeg den stil - i denne film - er lidt irriterende og distraherende.
Historien bruger meget lang tid om at komme i gang, hvilket ville have været fint, hvis den var i stand til at holde ens opmærksomhed fanget. Men det kan den ikke.
Det korte af det lange er, at i dette orgie af tegneseriefilmatiseringer er der nogle der hurtigt vil gå i glemmebogen. Sådan en er The Hulk. Ikke standard superhelt, men heller ikke original nok til at blive anerkendt for som noget specielt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. februar 2006
Raseri i grønt
Egentlig meget vellykket, men det er rigtigt at det tager en evighed inden filmen kommer igang. Bana er ok som Banner, mens Nolte er decideret fremragende som den skruppelløse far. Et godt klimaks afrunder en lidt ujævn film, men der er mere for de små grå end man er vant til i denne type film.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 10. april 2005
It's alive...
Anderledes indgangsvinkel til superheltefilmene fra Mr. Ang Lee. Især adskiller Hulk sig med en interessant klipning, og top udnyttelse af mediet. Hulk (ham den grønne) er 100% CGI skabt, og det kan man elske eller hade. Filmens største problem er imidlertid, at den har en slem pacing. Filmens første halvdel er al for lang. Fokuset på Banner er sådan set helt fin, men desværre er det bare ikke interessant nok til at holde hele vejen til mål. Og da der så endelig skiftes gear, er det for sent og ender i en lidt for lunken cocktail.

Ang Lee og co. skal ha' ros for at ta' chancer og ikke at vælge de lette løsninger. Desværre er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der kommer en god film ud af det. Men interessant så afgjort.

Anmeldt af Filt, København Ø 12. februar 2004
Don't make me angry!
Hulk er en af de mest vellykkede superhelte-filmatiseringer til dato. Den er kunstersisk interressant, filmisk banebrydende (her snakker vi altså om klipningen), og så er det gennemført CGI (på nær hundene, FØJ!).

Anmeldt af David, Ribe 18. januar 2004
Total grøn i skallen!
Jeg har ikke særlig mange delte meninger om Ang Lee's filmatisering af Hulk, det eneste jeg egntlig har hørt er: "Den er røvdårlig", "dem er for kedelig", og " jeg gider ikke at se på Bruce Banner". Jeg tror at folk har den meget kedelige tendens til at forvente at man ser "helten", i dette tilfælde i Marvel filmatiseringer, lige fra en start af hvor han smadrer løs på "de onde", men Hulk er langt fra såden en figur, han er ikke "den gode" i filmen selv om man holder med ham, han er bare en person som er blevet offer for hans fars gen-eksperimenter.
Jeg har aldrig selv læst tegneserier, men jeg må sige at jeg har taget alle filmatiseringer af tegnefilm til mig, og det er alt lige fra Stephen Norrington's mindre gennemførte LXG, til Sam Raimi's Spiderman. Men Hulk fortæller en historie om Bruce Banner, og jeg synes selv at filmen var så godt fortalt at jeg ikke rigtig lagde mærke til hvornår der var vild action med Hulk, eller der var eftertænksomme scener med Bruce Banner.

Anmeldt af Nuka Wølk Mathiassen, København S 20. juli 2003
ANTI KOMMERCIEL
Der står klart at der er delte meninger om Hulk filmen af Ang Lee. Og mange har også gået ind i biograferne med store forventninger efter andre Marvel helte filmatiseringer såsom Blade, Daredevil, X-men og Spiderman. Og allerede inden folk så Hulk, var der mange som gik og havde en opfattelse af, at det de skulle se var endnu endnu en superhelte film. Men Hulk er ikke nogen helt, i hvertfald ikke i begyndelsen af hans liv, som filmen bygger på. Han er et monster, han er den følelse som almindelige mennesker hver dag undertrykker for at fungere i et civiliseret samfund. Han er et fire meter højt bundt af rent raseri.
Som ung læste jeg ofte tegneserier, og oftest Marvels Spideman og Hulk. Derfor har Hulk altid været en farvorit, og jeg har længe ventet på en filmatisering. Efter at jeg har set filmen kunne jeg ikke forestille mig andre end Ang Lee som instruktør. Hans meget personlige skildring af Hulk, har efter min mening ramt plet. Jeg var på intet tidspunkt skuffet over filmens historie, skuespillet, fotograferingen(meget tætte tegneserie closeup's af vrede ansigter), visuelle effekter (Hulken) og den meget passende tegneserie agtige klipning, med splitscreen. Kun slutningen var en smule tam, og virkede suspekt(to be continued ending).
Ang Lee spiller mere med følelserne end med musklerne i Hulk, og det er meget modigt med genren taget i betragtning. Resultatet er en mere æstetisk film, og i forhold til de andre superhelte film næsten anti kommerciel. Det gør også at Hulk skiller sig ud fra mængden og forbliver en speciel film oplevelse. 3.5 thumb's up!

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe 1. juli 2003
HULK 2! HULK 2! HULK 2! HULK 2!!!
Kort og godt "HULK" STYRER!!.
Den er hammer fedt lavet med stor kærlighed til original mediet - Fed! tegne-serie måde filmen er klippet på - vi snakker split split split split osv. screen!, og hvor er det dejligt at min søn - nu også kan side, og nyde "Hulken" på samme måde vi andre sad og åd den råt som tv-serie tilbage 70/80'erne. Der er noget over "Hulk", og Ang Lee har fangt "det", de "hong kongere" ka bare det lort!

Ret din egen anmeldelse af Hulk (Eric Bana) - klik her

Start en debat om filmen Hulk (Eric Bana) - klik her

Start en debat om denne udgave af Hulk (Eric Bana) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45