Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 8.5 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

John

Henry: Portrait of a Serial Killer:

Brugerne skriver om Henry: Portrait of a Serial Killer:

	Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Fakse	23. september 2009
	DU HAR IKKE SET EN SKID - HVIS DU IKKE HAR SET DEN HER!.
	Hov! min anmeldelse er blevet væk???.... Nå!, så får i sku bar en "LookaLot" på den her'. Du har ikke set en Skid! - Hvis du ikke har set Henry!.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Farum	25. oktober 2008
	Twisted minds
	Jeg ved ikke hvad jeg skal tilføje til Hollidays meget rammende betragtninger over denne dybt foruroligende film. Det er alt andet end en sensationsfilm vi er vidne til her. På en ufatteligt nøgtern måde fremstiller instruktøren sine tre hovedpersoner, så man ikke ét øjeblik tvivler på, at de er mennesker af kød og blod og med en komplet smadret psyke. Det er rystende sørgeligt at sidde at se på, faktisk. Filmen er grotesk ubehagelig at sidde igennem, men det bliver aldrig en stil for intentionen synes at være, at vi skal føle disse menneskers ufattelige tab af menneskelighed. Henry står ganske rigtigt som gåden, mens Otis er den debile dræber og Becky det ultimative offer. Det er en forfærdelig film, men lavet med ufattelig sikker hånd. Et helt ned til mindste detalje gennemarbejdet genreværk, der giver baghjul til hovedparten af alle film der siden er kommet. Se bare hvor megen omhu der er lagt i de mange setpieces! Èn af de få film der har matchet den i styrke er "Man bites dog", men ellers synes der ikke at være nogen seriøs konkurrence. Jeg mener, at filmen først blev udsendt fire år efter den blev lavet. Måske fordi censuren havde svært ved at fordøje den?

	Anmeldt af Holliday, Brovst	21. marts 2005
	Du må ikke slå ihjel
	John McNaughton kontrovisielle lowbudget debut film om seriemorderen Henry (Lucas) fra 1986 skiller sig på flere punkter markant ud fra andre fiktive, eller halv biografiske seriemorderfilm, som Hollywood har spyttet ud på samlebånd i de sidste 20 år +. Henry er et portræt af en koldblodig morder, som slå ihjel uden synlig fornøjelse eller formål. Han har ingen indebrændt vrede der skal dulmes via de mange mord han begår. Han slår ikke ihjel med glæde eller vrede. Han har intet han skal hævne, eller et ønske om at lege kat og mus med politiet. Og absolut intet ønske om at blive fanget. Henry slår ihjel for at overleve. Dette er hvad han gør. Henry spilles skræmmende afdæmpet og med stor intensitet af Michael Rooker (Mississippi Burning, Tombstone, Cliffhanger, Rosewood) og hans fængselskammerat Otis, bliver vakt til livet med en nærmest sygelig troværdighed af Tom Towles. Otis søster spilles af Tracy Arnold som vi via for et sjældent indblik i Henrys tanker og fortid. Tracy er ex stripper og søger et nyt liv ved sin bror (Otis), så hun kan sende bud efter sit barn. Hun blev selv som barn voldtaget utallige gange af sin far, en stolt familietradition som Otis prøver at holde i hævd, og efterlader ham som det fuldkommende billede af en dybt forstyrret person. McNaughton film foregår i det grå Chicago og dette matcher filmens tone perfekt. Filmen er befriet for smarte kameravinkler og hidsig MTV klipning. Og dette bevirker at filmens mest foruroligende scene, hvor Henry og Otis slår en familie ihjel. Alt imens at Henry filmer det med et videokamera, er endnu mere rystende og effektfuldt. Tonen i filmen er grå, vejret er gråt og person galleriet er gråt. McNaughton bruger ikke forfærdelig mange resourcher på at etablere sin historie eller scener. Vi får en kort baggrunds viden om Henry, han slog sin mor ihjel (som var luder) fordi hun tvang ham i kjoler og se hende ha' sex med sine kunder, uden dog at McNaughton på nogen måde vælger at gør dette til facit for Henrys mordstrøm. McNaughton lader os heller ikke komme ind i hovedet på Henry. Vi får ikke adgang til hans tanker og via disse måske et hint om, hvorfor han gør hvad han gør. Vi forbliver den passive tilskuere til Henrys og Otis mord orgier. McNaughton vælger også helt bevidst ikke at gøre Henry til et ikon. Han har ingen ishockeymaske, eller yndlings mordvåben. Han har ingen smarte catchframe og får ikke på noget tidspunkt lov til at glide over i rollen som antihelt. McNaughton portrættere Henry som dennes vold: Rå, kold og til benet. Filmen er ligeledes befriet for den humor, som ellers er blevet en mindst lige så vigtig ingrediens for filmmordere, som den udpenslet og grafiske vold. De fleste af mordene i Henry foregår faktisk offscreen. Filmens anden hovedperson Otis, er en novice i gamet i forhold til sin læremester. Han viser da også et helt andet reaktions mønster, når han slår ihjel. Han bliver vred, han bliver ophidset, han bliver liderlig. Otis slår ihjel for sjov! Han er den åbne bog, Henry forbliver mysteriumet. McNaughton har ikke siden hen gjort meget væsen af sig, største signal værdi har nok Mad Dog & Glory og Wild Things

Start en debat om filmen Henry: Portrait of a Serial Killer - klik her

Start en debat om denne udgave af Henry: Portrait of a Serial Killer (Blu-ray & DVD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave