An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Dyrlægens plejebørn (Remastered) (DVD) Dyrlægens plejebørn (Remastered)

Udgivet 8. januar 2015 af Nordisk Film 2297131 / UPC# 5708758707121

Dyrlægens plejebørn (Remastered) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1968
Danmark - Farve - 105 min
Ønskeliste
FamiliefilmKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Dyrlægens plejebørn
Instruktør: Carl Ottosen
Medvirkende:
Dyrlæge Linsager  Dirch Passer
Dr. Louis Hansen  Ove Sprogøe
Birgitte  Judy Gringer
Dr. Linsager  Carl Ottosen
Carl Nielsen  Karl Stegger
Dorte Nielsen  Susanne Bruun-Koppel
Niels  Folmer Rubæk
Fru Eriksen  Else Petersen
Benny  Axel Strøbye
Kirsten  Lone Hertz
Vis alle medvirkende...
Stikord: Jul, julemænd & nisser
Dyrlæge
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

- dansk film

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 27

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Dyrlægens plejebørn:

På en smuk gammel gård i Kirke Sønderup deler dyrlægen doktor Linsager (Dirch Passer) praksis sammen med Jordemoderen Birgitte (Judy Gringer) og lægen Louis Hansen (Ove Sprogøe). De deler opgaverne imellem sig. Hvis den ene skal forbi den andens patienter, kikker de til dem. Birgitte virker samtidig som husbestyrerinde for Louis. Han er ikke rigtig rask, men han prøver at skjule det for sine to venner. Linsager kører rundt i sin "Rolls Royce". Den har sine særheder, den skal have et skub for at komme i gang. På en af egnens gårde bor Carl Nielsen (Karl Stegger) sammen med sin datter Dorthe (Susanne Bruun-Koppel). Hun er forelsket i gårdens karl Niels (Folmer Rubak), men hendes far siger, at Niels ikke er noget for hende, så hun har ikke talt til sin far i 6 dage. Kirsten (Lone Hertz) er gravid. Hun fortæller doktor Hansen, at faderen er cirkusdirektør Don Pedro (Axel Strøbye). Kirsten har optrådt som artist i hans enmastede cirkus. Han er et kapitel for sig selv. Han går i panik hver gang talen drejer sig om bryllup. En dag ringer telefonen hos dyrlæge Linsager. Det er en thailandsk kvinde (Helen Michelsen), som skal til Bangkok for at ordne et arvespørgsmål. I den anledning vil hun have sin datter i en børnepension. Sagføreren (Mogens Brandt) anbefaler Dr. Linsager som har en glimrende børnepension, som han varmt kan anbefale. Da fruen vil ringe får hun at vide, at der findes en Dr. Linsager både på Sjælland og i Jylland. Hun vælger at ringe til Sjælland, hvor hun får at vide, at det er en pension for "dyre-børn". Men prisen spiller ingen rolle for hende, da intet er for godt til datteren. Det er en pige fortæller hun. Hun er halv siameser. "Glimrende" siger Dr. Lindsager, "jeg har en sådan i forvejen". Da Winnie (Winnie Mortensen) ankommer, viser det sig, at Dr. Lindsager har troet, at det drejede sig om en siameserkat, for han er nemlig dyrlæge og så udvikler historien sig med en lang række overraskelser, forviklinger og misforståelser. En dag dukker Don Pedro tilfældigt op i Kirke Sønderup for at rekreere sig, men han forstyrres af høns og gæs, på den grund han har lejet. Gensynet med Kirsten er lidt køligt, som Don Pedro siger. "Jeg er lige ankommet og så kommer du anstigende med et barn, hvor det dog ligner dig". Kirsten gør ham opmærksom, at det er ham, der er faderen. Endelig lykkedes det at få fastsat en dato for brylluppet. Don Pedro gennemlever sine aners endeligt på bryllupsdagen, men der var en ting de glemte, derfor blev de straffet. En dag opdager Birgitte, hvilke piller Louis tager og hun sørger for, at en specialist tilser ham. Hun "forærer" ham sin ene nyre. En dag, lige før jul, kommer dyrlægen hjem fra en af sine konsulationer og Winnie er væk. Linsager er totalt slået ud. Louis er kommet hjem fra sygehuset og længes efter komme igang igen med arbejdet. Og da han og Birgitte, som alle tidligere år, kikker ind til Lindsager, siger han til dem, at han ikke har lyst til at "jule", at han helst vil være i fred. Et øjeblik efter ringer det på døren og han lukker op. Udenfor står Winnie med udbredte arme og strålende øjne og siger "Pap". Det var det, som skulle til for at sætte skub i tingene, så der kunne fejres en rigtig dejlig juleaften. Med sangene "Jeg har så mange mange", "Vil du gifte dig med mig?" og "Julesne".
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Dyrlægens plejebørn:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 14. december 2014
En våd klejne
Det var denne og andre lignende film, der i 68 førte til oprøret.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 24. februar 2009
Julekvalme
Man får julekvalme af denne klæge kage af en julefilm. Der er hverken retning eller mål den Morten Korchske historie og resultatet er en gang forvirret folkekomik. For syns skyld fremvises et menageri af aber, lamaer mv. hos dyrelægen i filmens begyndelse for derefter at forvinde ud af filmen. Absolut uinspireret.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 17. marts 2008
Dur lægen? Nej!
Jordslået Korch´eri efter den slappe Ottosen-formel der har samme effekt som de let smertestillende piller Dirch Passer her giver til såvel mennesker som kreaturer i sin lille landpraksis. Han har et par go´e replikker, som sædvanligt helt løsrevet fra filmen iøvrigt, og historien er i teorien charmerende. Og så er der en god lille rolle til pigen der fejlagtigt får et ophold hos den hjertensgode dyrlæge. Men andet godt er der vist ikke at sige. Alt sejler og Strøbye´s beretning for Sprogøe i konsultationen om ægteskabets realhistorie er symptomatisk for Ottosens gennemgående mangel på afgrænsning af et i forvejen kaotisk manuskript.

Ret din egen anmeldelse af Dyrlægens plejebørn - klik her

Deltag i debatten om filmen Dyrlægens plejebørn - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Dyrlægens plejebørn
Thomas Aquinas

Dyrlægens plejebørn (Remastered)
Se alle titler her
Sendt 2014/12/15 17:03:38 IP: Logget Svar...

Dyrlægens plejebørn

Hvilke andre film førte til 68, Svend Erik?

Start en debat om denne udgave af Dyrlægens plejebørn (Remastered) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45