An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Scrooge (Albert Finney) (Blu-ray) (BD) Scrooge (Albert Finney) (Blu-ray)

Udgivet 11. oktober 2011 af Paramount PRT145974 / UPC# 097361459745

Scrooge (Albert Finney) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 129.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 1970
England - Farve - 114 min
Ønskeliste
MusicalFamiliefilmDramaEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Scrooge
Dansk titel: Et juleeventyr
Instruktør: Ronald Neame
Medvirkende:
Ebenezer Scrooge  Albert Finney
Marley's Ghost  Alec Guinness
Christmas Past  Edith Evans
Christm. Present  Kenneth More
Nephew Fred  Michael Medwin
Mr. Fezziwig  Laurence Naismith
Bob Cratchit  David Collings
Tom Jenkins  Anton Rodgers
Isabel Fezziwig  Suzanne Neve
Mrs. Fezziwig  Kay Walsh
Vis alle medvirkende...
Stikord: A Christmas Carol
Jul, julemænd & nisser
Spøgelser / onde ånder
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Hollandsk
Japansk
Spansk
Sprog: Engelsk
Spansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 12

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Et juleeventyr med musik

Julens magi bliver til en musikalsk lovprisning af selve livet i denne spændende fortolkning af Charles Dickens' elskede eventyr, A Christmas Carol.

Ebeneezer Scrooge (Albert Finney) er en ondskabsfuld gnier, der snyder og bedrager alle på sin vej. Men juleaften konfronteres han med den grusomme skæbne, der venter ham, hvis han fortsætter sine grusomheder.
     Én efter én tager juleånderne fra fortiden, nutiden og fremtiden den skrækslagne Ebeneezer med på en fantastisk rejse gennem tiden - her erkender han i løbet af blot én magisk nat noget, der tager de fleste mennesker et helt liv at lære.

Filmen er krydret med 11 glade sange og en rolleliste, der omfatter navne som Sir Alec Guinness, Dame Edith Evans og Kenneth More. Et herligt eventyr, der kommer til at tryllebinde både unge og gamle i mange generationer fremover.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Scrooge (Albert Finney):

Anmeldt af mutti, Næstved 15. april 2013
fantastisk
Endelig Efter så mange år, jeg så denne udgave i biografen scala i Næstved da jeg var 8 år gammel, den har altid stået som den eneste Scrooge for mig.
Jeg har været en plagsom moder idet jeg har trævlet markedet igennem for at finde denne version, ved et tilfælde fandt jeg den her hos Laserdisken, som iøvrigt skal have stor ros for deres sortiment og fantastiske kundepleje.
Det er en på alle måder rigtig fantastisk udgave af scrooge, og for mig personligt afgjort den bedste ! nok også fordi den tolker historien ud fra en positivt vinkel og julen som en højtid hvor alt er muligt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. december 2011
Nu som musical
-MINISPOILER-

Dickens med musik blev omdiskuteret, ikke bare med denne udmærkede men også lidt støjende fortolkning, også Carol Reeds "Oliver!" fik et par borgerlige ord med på vejen ved dens fremkomst. Til trods for at dette er en engelsk udgave, ligesom Reeds film var det, så var hjemlandets kritikere ikke meget for den og det kan man måske godt sætte sig ind i. For det er en lidt sukret version man bliver præsenteret for, særligt til sidst kammer det helt over med en Scrooge der klæder sig ud som Julemanden himself! Dét kunne Neame godt have undladt! Albert Finney gør en god Ebenezer men han er for ung og selvom han allerede dengang var en fortrinlig skuespiller kan han ikke skjule dette faktum bag nok så god maskering. Richard Harris og Rex Harrison blev oprindeligt tilbudt rollen og Harrison havde sådan set takket ja, men måtte opgive da han var igang med en krævende teaterrolle. Han kunne sikkert have gjort det godt!? Alec Guinness er fin som Jacob Marley omend lidt på kanten til det karikerede. Efter sigende brød han sig ikke om at deltage i filmen og måske smittede det af på hans præstation. En god samling solide støtteskuespillere står imidlertid klar i kulissen med gode præstationer, herunder Dame Edith Evans, Kenneth More, Laurence Naismith, Gordon Jackson, Roy Kinnear og Kay Walsh. Musiknumrene er rimeligt uinteressante med en festlig undtagelse i "Thank You Very Much" som endog bruges på subtil dramatisk vis. Filmens succés er dog sikret fordi instruktøren, til trods for lovligt mange krumspring, forholder sig loyalt til Dickens og fortællingens grundlæggende budskab. Filmen er smukt fotograferet af Oswald Morris.

Anmeldt af Nicolas Barbano, Frederiksberg 18. december 2003
Scrooge - endelig på DVD! Thank You Very Much!
Scrooge (Albert Finney) Blandt de utallige filmatiseringer af Charles Dickens' "Et juleeventyr" er dette min personlige favorit.

Det hænger muligvis sammen med, at jeg kun var otte år, da jeg første gang så filmen, i Palladium i København, sammen med min fætter. Den havde en enorm emotionel effekt på os begge, og dens brug af julen som ramme omkring en dynamisk kollision af stor sorg og stor glæde, liv og død, må især have efterladt dybe spor hos min fætter, som mange år senere valgte at kaste sig ud foran et tog et par dage før juleaften, kun et stenkast fra Palladium.

Jeg har gennem årene vist filmen for mange, som har delt min glæde over filmen, som altid minder mig om mine egne værste menneskelige fejl og giver mig fornyet energi til at tro på og kæmpe for livet og fremtiden.

Filmen bæres først og fremmest af Albert Finney, der vandt en Golden Globe for sit spil som Ebenezer Scrooge. Han træder i karakter via sangen "I Hate People", som en led lille olding med tjavset hentehår og øjne, der syder af had. Senere, ynkeligt klædt i pyjamas og nathue, ser han en yngre version af sig selv og husker sin tabte menneskelighed. Vi deler hans smerte, da han synger "You … You" til kvinden, han engang elskede.

Filmens ord og musik skyldes Leslie Bricusse og byder på fængende melodier som "A Christmas Carol", "Father Christmas" og "December the 25th", samt bevægende sange som "I Hate People", "You … You" og Tiny Tims skamløst sentimentale "The Beautiful Day".

I sangen "Thank You Very Much" forenes det melodiske og det bevægende i en sådan grad, at det er filmens højdepunkt: En bizar, sort-humoristisk sekvens, hvor Londons fattigfolk fejrer Scrooges død med en jublende sejrsparade rundt om hans ligkiste. "Thank You Very Much", synger de, og Scrooge, der har overset ligkisten, synger med, lykkelig over at have udløst en sådan begejstring.

Filmen blev Oscar-nomineret for Bedste Kulisser, Bedste Kostumer, Bedste Musik og Bedste Sang ("Thank You Very Much"). I 1996 blev den genskabt som teatermusical i London. I mange år havde jeg den på vhs i en rædsom panscan-udgave, og det er en velsignelse at kunne opleve den på dvd, hvor især London-kulisserne nyder godt af letterbox-formatet.

Der findes andre seværdige filmatiseringer af "et juleventyr", og jeg har skrevet en artikel om emnet i Mifune nr. 1, men Ronald Neames musical-udgave er og bliver min egen favorit.

Ret din egen anmeldelse af Scrooge (Albert Finney) - klik her

Start en debat om filmen Scrooge (Albert Finney) - klik her

Start en debat om denne udgave af Scrooge (Albert Finney) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45