An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Gran Torino (Blu-ray) (BD) Gran Torino (Blu-ray)

Udgivet 22. juli 2011 af Warner Bros. (DK) 1000158280 / UPC# 5051895038697

Gran Torino (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Malpaso Prod. - 2008
USA - Farve - 116 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: Gran Torino
Instruktør: Clint Eastwood
Medvirkende:
Walt Kowalski  Clint Eastwood
Father Janovich  Christopher Carley
Thao Vang Lor  Bee Vang
Sue Lor  Ahney Her
Mitch Kowalski  Brian Haley
Karen Kowalski  Geraldine Hughes
Ashley Kowalski  Dreama Walker
Steve Kowalski  Brian Howe
Barber Martin  John Carroll Lynch
Tim Kennedy  William Hill
Vis alle medvirkende...
Stikord: Hævn / selvtægt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 27

Gennemsnit: 9.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

Gran Torino

Clint Eastwoods 29. film som instruktør er kærligt blevet kaldt Geriatric Harry.
     Clinten spiller den sure gamle stodder Walt Kowalski, der netop har mistet sin kone. Nu er familien bekymret for ham, for han bor helt alene i et stort hus i et kvarter, der stille og roligt bliver overtaget af immigranter. Men Walt har nu ikke tænkt sig at følge familiens råd om at flytte, selv ikke da en asiatisk familie til hans store irritation flytter ind i huset ved siden af. En aften, da en flok bøller forsøger at få nabofamiliens søn Thao med i deres bande, jager Walt dem væk med et gevær og bliver på denne måde, ganske uforvarende, en helt for kvarterets undertrykte familier, der lever i frygt for disse bander. Thaos søster Sue beslutter sig for at række en hånd ud til Walt, og det lykkes hende langsomt at få lokket ham ud af sin hule. Walt ender med at tage Thao under sine vinger, og han bliver venner med familien ved siden af.
     Det er dog ikke helt uden omkostninger at rage uklar med banderne.

Gran Torino er noget nær den mest simple historie, man kan forestille sig. Den er så simpel, at det næsten gør ondt. Hver scene virker helt åbenlys og velkendt, og Clinten har spillet den samme rolle hundrede gange før. Tænk Dirty Harry som pensionist, Sergeant Highway fra Heartbreak Ridge 20 år senere, eller bare Frankie Dunn fra 2004's Million Dollar Baby. Vi kender filmen, vi kender historien, vi kender rollen, men - det virker alligevel. Helt usandsynligt godt!
     Der er ikke andet at gøre end at overgive sig, når Clinten - på 78 år - træder ud af sin pickup truck, trækker en pistol ud af jakken og fortæller en gruppe gangbangers, at de skal holde deres kæft og lære nogle manerer! Som Clinten står der og vakler, ligner han en bunke løse knogler i en pose af hud, men når han hiver sit våben frem og hvæser, er man ikke i tvivl om, at han mener det alvorligt. Det kan kun lade sig gøre, fordi alle de berømte helte, Clinten har spillet igennem sin karriere, hænger ved, selvom han træder ind i en anden film. Andre skuespillere ville ikke kunne slippe af sted med at spille Walt på denne måde, for de har ikke den bagage, der skal til. Vi er så langt ude, at Walt rent faktisk knurrer ad folk som en gammel hund, når der er noget, der ikke passer ham!
     Gran Torino bliver heldigvis blødt op af en charmerende, humoristisk tone, der dukker op til overfladen med jævne mellemrum. Clinten ved godt, det hele er en stor kliché, han ved også godt, at vi ved det, og af samme grund lykkes det ham at lege med vores forventninger undervejs og hive et par overraskelser ud af ærmet. Gran Torino er ikke den hellige, selvretfærdige film om de sande amerikanske værdier, som traileren godt kunne få en til at tro. Den er barsk nogle steder, men den er også sjov, og så er den vanvittig underholdende. Clinten kan sgu endnu!
David

Brugerne skriver om Gran Torino:

Anmeldt af Monkeyman, København S 5. august 2010
Bankekød til slemme gangster-drenge
Clint Eastwood, er dette virkelig din sidste film foran kameraet? Hvis disse rygter skulle gå hen og vise sig sande, må jeg sandelig sige at du med "Gran Torino", slutter af på den bedste tænkelige måde!

Clinten ser efterhånden gammel ud, men der er stadig gang i de gamle lemmer, og med et akavet sammenbidt og efterhånden klichéagtigt ansigtsudtryk, som vi kender fra de gamle westernfilm og især Dirty Harry filmene, springer oldningen ud som en trold i æske, men en fremragende præstation både foran og bag kameraet.
Plottet er ikke særlig original, nej langt fra, men med få midler og en attitude, som bringer herlige fortids minder frem, er dette noget af det bedste vi har set fra Clintens side i de sidste 15 år, og hvis man er i den gunstige situation at man er Eastwood-entusiast, jamen så ville det være meget dumt at springe denne fremragende filmoplevelse frem.
Selvom det er THE OLD MAN, der er midtpunktet, så bør man ikke glemme de gode birolle præstationer, som også er med til at højne og pryde filmen. Det er tydeligt at man ikke har ønsket en stjerneparade af en film, hvor den ene Hollywood celebrity efter den anden gør sin éntre, nej... dette er et indadgående drama, der hiver fat i nogle af de store samfundsmæssige problemer USA er havnet i, men også en historie om hvordan man som en indadvendt person kan kigge i den anden retning og lægge fordommende bag sig.

Underholdende film, der med garanti vil gå hen og blive en klassiker med tiden!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 24. maj 2010
En gnaven polak
Eastwoods sidste film som skuespiller er en rimelig afslutning på en glorværdig - og gloværdig! - karriere som stjerne gennem mere end fyrre år - dét er der vist ikke mange der kan hamle op med. Hans talent for personinstruktør er efterhånden ganske udviklet og selvom han får lidt travlt med at afvikle filmen her i den sidste lille halve time, så falder det hele sådan set på plads. I rollen som den indestængte og bitre Kowalski tegner Eastwood et portræt der på overfladen virker karikeret men som, efterhånden som filmen skrider frem, viser sig at være ganske nuanceret. Som andre er inde på, så er det blevet Eastwoods særkende at han her på sine gamle dage er begyndt at fortælle stadigt mere sammensat og går uden om de forsimplinger som hans tidlige film godt kunne bære lidt præg af. "Gran Torino" er klart en film man skal se igen.

Anmeldt af Jan, Viborg 21. august 2009
I finish things
En af de bedste film jeg har set i år. Ingen i hele verden er, eller vil nogensinde være ligeså cool som Clinten.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 9. juni 2009
Clintens svanesang
En aldrende Clint Eastwood spiller den utroligt sammenbidte og indebrændte pensionerede bilarbejder og koreaveteran Walt, som netop har mistet sin hustru. Da en famile af hmong folk(beslægtet med kineserne) flytter ind ved siden af sker der ting og sager. Walt bliver involveret med familien. Tingene sker lidt ved en tilfældighed og det er hmong familiens unge, Thau og Sue, der fungerer som den isbryder der skal til for at få Walt. Thau som uheldig tyveknægt, presset af en asiaterbande til at stjæle Walts fine Ford Gran Torino '72. Walt jager også banden væk, men de kommer tilbage. Det virker som om Clint har set John Waynes sidste film, den smukke The Shootist. I hvertfald er der et sammenfald af plotelementer. Hvis dette bliver Clint Eastwoods sidste film, så takker han i hvertfald af med manér. Sjældent har Clint spillet så godt. Der er ingen underlægningsmusik til at sovse handlingen ind i. Kun baggrundsstøj. Og det virker fantastisk godt

Anmeldt af ch, Odense C 25. april 2009
Don't call me Wally...
Utroligt som Eastwood kan blive ved med at overraske os med gode filmoplevelser. Filmen er en meget emotionel oplevelse,- man føler virkelig med Eastwood som spiller den gamle, gnavne Walt som befinder sig i sit livs efterår. Jeg følte hele filmen igennem, at det er en meget personlig film for Eastwood, som jo også efterhånden er godt oppe i årene. Rigtig stærk slutning på filmen iørigt.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 24. april 2009
I'm here for confession
Eastwood opbygger sine fortællinger efter de mest klassiske dramaturgiske regler og giver os film med rolig rytme, rensede for manerer og fremstillet med solid håndværksmæssig kunnen over hele linien. Han er efterhånden en suveræn personinstruktør.
De synspunkter, han forfølger i filmene, synes mere og mere nuancerede og med flere og flere sociale implikationer.
Sådan en film er også Gran Torino, der tilmed ejer lidt mere meneskelig varme og humor, end vi har set de sidste 6 - 7 år. Det medvirker alt sammen til at denne film er en rigtig god - og sjælden - oplevelse.

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 20. april 2009
Get off my Lawn
Rigtig fed film med clinten som indebrændt mand der bare vil have én ting og det er fred. Han er for rå i denne her film og rigtig god handling, han lyder så ond i filmen :D kan klart anbefales.

Ret din egen anmeldelse af Gran Torino - klik her

Start en debat om filmen Gran Torino - klik her

Start en debat om denne udgave af Gran Torino (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45