Brugerne skriver om Blackthorn: Butch Cassidy's Final Stand:
|
Anmeldt af
J.H.K., Køge |
14. februar 2013
|
|
Virkelig en veldisponeret film,som leder tankerne hen på en god gammeldags western/vildmarksfilm.Handlingen er fyldig og i god balance med det hele.En film der kan ses igen og igen.En af de nyere film som helt klart skiller sig ud fra mængden...
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
14. november 2012
|
|
Butch den ældre |
|
Det er Sam Shepards præstation som den aldrende lovløse og de dvælende og stemningsmættede billeder der driver denne elegiske film fremad. Man skal ikke forvente særligt megen handling eller ydre spænding for det hele ligger på indersiden, så at sige. Det er en film der, som det påpeges nedenfor, handler om afsked og tilværelsens ubønhørlig march mod tilintetgørelsen. Men det er lige så meget et billede af hvordan det vilde vesten ændrede sig radikalt i årene omkring år 1900 og hvordan den lovløses lod efterfølgende blev. Det er en fortrinlig film, men kun for dem der sætter pris på at tage sig tid til en film.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
24. juni 2012
|
|
Afsked med en legende |
|
70'ernes "Dirt Westerns" yndede at dekonstruere westernlegenden. Denne overraskelse bygger principielt på samme ide, men i stedet for at nedbryde går den ind i en legende og prøver at give den kød og blod. Man kan diskutere om det lykkes, og hvad det skal til for. Men vi, der ikke interesserer os for den side af sagen, får en elegisk men også livsbekræftende krønike om en af de byggeklodser legenderne er lavet af. På den måde befinder filmen sig på særeste vis inde ved kernen af det stof legender og dermed også film er lavet af. Det er ligemeget hvorvidt filmen handler om Butch Cassidy eller en anden god historie. Det, der tæller her, er stemningen, fortællingen om "der var engang" og om mennesker, der må tage afsked på forskellig måde, fordi tilværelsen er fuld af afsked. Afsked med drømme, med venner, med landskaber, med fjender og med livet. Det lyder stort, men det er såmænd kun underholdning. God underholdning fordi man har taget sig god tid, og fordi Sam Shephard og Stephen Rea tilfører filmen et rigtigt godt touch. Filmen indeholder nogle flashbacks for at etablere legenden som Butch Cassidy, heldigvis er de få og korte, for de er totalt ligegyldige - og derfor forkerte. Costner-Waldau spiller en yngre Cassidy. Somme tider, meget sjældent ganske vist, dukker der en god film ud af det blå. Det her er sådan en. Den skal da snart i maskinen igen.
|
|
|