|
Udgivet 23. april 2007
af 20th Century Fox
|
2422601054
/
UPC# 5039036033015 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
20th Century Fox
-
2003
USA
-
Farve
-
110 min
|
 |
  
|
|
|
| DVD-pladens specifikationer |
|
| TV-system:
PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse:
England
|
Uden danske tekster
|
| Tekster: |
Engelsk
|
|
| Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
League of Extraordinary Gentlemen, The: Definitive Edition:
Sean Connery er tilbage i rollen som den legendariske storvildtjæger Allan Quatermain og i spidsen for "Det hemmelighedsfulde Selskab".
Året er 1899. En mystisk terrorist, der kalder sig Fantomet, truer verdensfreden. Alverdens ledere skal samles til konference i Venedig. Fantomets plan går ud på at udløse en kædereaktion af eksplosioner, som skal få den prægtige stad og alle, der opholder sig i den, til at forsvinde i bølgerne. Modstræbende lader Quatermain sig lokke væk fra sit afrikanske paradis og hjem til England, hvor den gådefulde secret service-chef, M (Richard Roxburgh), præsenterer ham for sin plan – og for Det hemmelighedsfulde Selskab: Kaptajn Nemo (Naseeruddin Shah), vampyren Mina Harker (Peta Wilson), en usynlig mand ved navn Rodney Skinner (Tony Curran), Dorian Gray (Stuart Townsend) og Dr. Jekyll/Mr. Hyde (Jason Fleming). I 11. time kobler et ungt brushoved, den amerikanske Secret Service Agent Sawyer (Shane West) sig på selskabet. Om bord i Kaptajn Nemos højteknologiske atom-ubåd, Nautilus, sættes kursen nu mod Venedig. Det hemmelighedsfulde Selskab har 96 timer til at redde verden!
En klog og erfaren leder, fem mænd (her fire mænd og en kvinde) samt en ilter yngling, der vokser med opgaven... Denne dramaturgiske gruppering så man første gang i Akira Kurosawas klassiker De syv samuraier, og sidenhen er den set utallige gange i masser af film. Og naturligvis er det helt særlige raffinement denne gang, at de syv personer hver især er løftet ud af syv af samtidens populære (og siden ofte filmatiserede) spændingsfortællinger, hvilket giver rig anledning til stribevis af indforstået vittige bemærkninger og spøjse krydshenvisninger.
Filmen er baseret på tegneserien af samme navn, skrevet af Alan Moore (som også skrev From Hell) og tegnet af Kevin O'Neill.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om League of Extraordinary Gentlemen, The:
|
Anmeldt af
Vaesen, Nykøbing F |
27. juni 2012
|
|
Denne film, skal man tage for, hvad den er: Ren underholdning. Har man de store forventninger om det store, historiske brag af en film, bliver man fælt skuffet! Desuden kan man nok ikke helt forstå de forskellige historiske personer, medmindre man har læst disse bøger først.
Men dermed ikke sagt, at den er dårlig - for det er den bestemt ikke! Den er faktisk ret underholdende og faktisk ret god, hvis man tager den, for det den er: God, fantasifuld underholdning.
Nu har jeg læst de fleste af de bøger, som er med disse personer og var ret glade for dem. Især Jules Verne's bog. Derfor kunne jeg sætte mig ned og lade mig underholde af en film, jeg synes var et ret spændende påfund og som jeg faktisk synes var en utrolig spændende og fantasifuldt emne til en film. (deusden gør det jo så heller ikke noget, at Connery er med, den sexede mand ;))
Alt i alt, det var en fin lille film med masser af fede referencer til de forskellige bøger. Men man er nok nødt til at have læst de forskellige bøger, for at kunne sætte pris på denne film ;)
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
13. april 2008
|
|
Tju-bang selskabet |
|
Stilmæssigt har The League... en del til fælles med Wild Wild West, samme tidsperiode, samme anakronismer. Der er knald på fra start til slut. Alligevel er historien noget tynd. Den er dog temmeligt flot lavet, men Sean Connery virker træt i filmen. Om hvor meget man holder af filmen er en smagssag. Dog sker der for meget til at man kan nå at kede sig.
|
|
|
Anmeldt af
Frank Løvkvist, Tjele |
20. marts 2008
|
|
Kæft en gang tyndt suppe. den her film skal man undgå efter bedst mulig evne.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
24. juli 2007
|
|
Slappe gentlemens |
|
Jeg skulle aldrig ha' set den. Efferkterne og historien er bare røvringe.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
5. april 2006
|
|
"A wicked waste!" |
|
Ja, Connery kvalitetsbedømmer sådan set selv filmen i én af de indledende scener. Jeg ved ikke rigtigt om der er noget positivt at sige om den. Undervejs tænkte jeg hele tiden på "Van Helsing", den samme ublufærdige skamridning af klassiske SF og horror-figurer rystet godt sammen med en masse nymodens filmfiduser og smarte attituder. Det hele virker ufrivilligt komisk, dialogen er tåbelig, og handlingen skal man vist ikke forsøge at sætte meningsfuldt sammen. Og hvis det er film som denne der introducerer verdenslitteraturens klassikere for den nye generation, så er det fandme uhyggeligt, du! Man kunne iøvrigt passende omdøbe den til "Det rædselsfulde selskab". Effekterne og Sean Connery (hvad i alverden laver dette ikon i sådan en brøler?) deler 03-tallet, og det er jo ikke helt nok! FY!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
6. oktober 2005
|
|
Connery som CGI |
|
Jeg er helt overbevist om, at det ikke er Sean Connery men en computergenerated clon, vi ser. Spørgsmålet er nemlig i høj grad, hvem der skulle have overtalt den ægte vare til at optræde i så eklatant en fiasko. Ganske vist har vi tidligere set den gode Connery vælge sine manuskripter med forbavsende mangel på smag, men det her topper alt... øh, altså, skraber bunden. Intet tilløb til historie, intet tilløb til skuespil, intet tilløb til humor, intet tilløb til at gøre CGI'en interessant. Dette er en værdig kandidat til titlen som en af verdens ti dårligste film. Og det er trods alt ikke så ringe.
|
|
|
Anmeldt af
Dennis, Svenstrup J |
9. august 2004
|
|
Jo jo underholdning |
|
efter at set indiana jones mange gang så var den film en go gang underholdning.. iden er go hvor figuere fra alverdens bøger kommer ud... men de når aldrig helte status... f.eks. indy!!! men se den
|
|
|
Anmeldt af
Ahler, Højbjerg |
18. maj 2004
|
|
Sikke en skam...! |
|
Da jeg første gang hørte om denne film, var jeg ellevild. Jeg syntes idéen virkede genial - og da jeg så filmen SYNTES jeg da også den var fuldstændig genial.
MEN - så læste jeg tegneserien, filmen skulle forestille sig at være en filmatisering af. Men lad den person der kalder denne film en værdig filmatisering af Alan Moore's geniale mesterværk af en historie, brænde op af skam! Det virker jo simpelthen som om film-mændene blot har hugget nogle af Alan Moore's idéen uden at se hvilke kvaliteter de rent faktisk indeholder. Rent visuelt og skuespilsmæssigt mener jeg godt filmen kan retfærdiggøres - men indholdsmæssigt er det da godt nok skammeligt!!! Stort set alle tegneseriens raffinerede små henvisninger til litteraturen, som jo er med til at give charmen i tegneserien, er jo forsvundet som dug for solen. Jeg SYNTES denne film var fantastisk, og den er da også stadig en nydelse at se på, men efter at have læst den originale tegneserie SYNES jeg godt nok denne præstation er ret pinlig. Det kunne været blevet en SÅ FED film, og jeg forstår slet ikke hvorfor Alan Moore er gået med til at de på den måde har maltrakteret hans mesterværk, til dette action-junk! Kort sagt: en film med mange rigtigt gode potentielle kvaliteter, der desværre blev et kæmpe flop! Sikke en skam...
|
|
|
Anmeldt af
Em-2005, Fredericia |
14. marts 2004
|
|
Fantastisk |
|
Jeg synes det er en rigtig fed film på flere måde. Effekter: de er fantastiske jeg synes bare Mr. hyde er fed og generelt er det fedt hele vejen igennem mr. hyde yder også en god skuespiller præstation på trods af han er animeret figur. Handling: God handling jeg synes det er fedt det der med at det er en masse (for nogen) kendte ansigter personligt var det faktisk kun Dr.jekyll/Mr. hyde jeg havde hørt om men det der med at det er gruppe mennesker (mere eller mindre) som kan forskellige ting. Jeg mener specielt at starten af filmen er god. Skuespillere: Quatermain: Spiller bare godt og ganske vist har han ikke overnaturlige kræfter men han kan nogen ting selvom han "kun" er en almindelig dødelig Mina: bliver spillet fantastisk og skifter fra at være stille og rolig til et blodtørstigt monster med hjælp fra speciel effekter Jekyll/hyde: Igen god præstation det er godt det med hans skizofrene scener Skinner: er en sjov person i filmen og jeg må erkende at jeg synes man ser ham for lidt... godt spil Nemo: Svær at blive klog på men han kan da stille op med et skib(eller hvad det er) og jeg synes han kunne være spillet bedre men han spiller ikke den store rolle i filmen udover som sagt at han ejer forskellige ting som de ikke var kommet så langt uden men som person mangler jeg ham i handlingen Dorian: Jeg kan lide hans overlegne ansigtsudtryk og måde at slås på i starten af filmen det er så godt spillet Sawyer: øhh.. ja ham er der ikke meget ved han har gode scener og kan kører bil men kan ellers ikke så meget spil mægsigt kunne det være bedre... handlingen har åbenbart brug for ham til at skyde et skud op i lufte. Alt i alt: er det nogle gode skuespillere der er valgt
Filmen som helhed: fed film med god handling og fede kampe der er kun en ting der er dårligt ved filmen Den ender åbent....
|
|
|
Anmeldt af
Filt, København Ø |
13. februar 2004
|
|
LXG - en kæmpe skuffelse! |
|
LXG havde mulighederne. Den kunne nemt være blevet en af årets bedste film, men det blev den ikke! Hvordan kan det lade sig gøre, at lave en af verdens bedste tegneserier (jeg mener virkelig en af de bedste!) til sådan en omgang middelmådigt action-bras! Plottet i filmen (i modsætning til tegneserien's) stinker, og har så mange huller, men det er ikke det værste. Det værste må nok sige at være MR. Hyde. Han ser jo kun halvt færdig ud!.. Eller hvad med Nautilus, en indisk u-båd i ærke vestligt design! Eneste rigtige lyspunkt i filmen er Sean Connery's skuespil.
|
|
|
Anmeldt af
David, Ribe |
18. januar 2004
|
|
Den er næsten genial! |
|
Jeg synes det er beklageligt at man ikke kan finde ud af integrere en ordentlig historie i denne ellers fænomenale udgave af en actionfilm, jeg ved også godt at det nok ikke er for historiens skyld at man ser LXG, men der kunne godt have været lidt mere historie til at støtte skuespillerne som alle spiller rigtig godt. Og så synes jeg, i modsætning til andre, at CGI'en i LXG er over standarden for effekter i film i dag, og Mr. Hyde er da helt klart en af de bedste ting ved LXG, ud over Sean Connery selvfølgelig!
|
|
|
Anmeldt af
Tapir, Rødovre |
28. oktober 2003
|
|
Næsten pinligt!! |
|
Dette er det værste sludder og vrøvl!! og det er synd, for man kan mærke, at alle gøre deres bedste for at filmen fungere. men altså... Det er svært at sætte hoved og hale på filmen, og starte med at fortælle hva der er slemt. Den er kedelig!!!! Tynd, dum, pinlig for alle, kikset, Helt ærlig, mr. Hyde er sq da ikke en tarvelig udgave af hulk. Han ligner en pumpet H.c andersen.forfærdelig!!!!!!!
|
|
|
Anmeldt af
Totte, Aalborg |
17. oktober 2003
|
|
Anmeldere skam jer! |
|
Det er meget muligt at anmelderne har ret i at League of Extraordinary Gentlemen til tider er lidt rodet (specielt i den første kampscene) og det kan også være rigtigt, at der sagtens kunne have væert mere stof til eftertanke i filmen. Men ud over det er der vel heller ingen der havde forventet Citizen Kane II?
Denne type film har altid været og forbliver altid ren underholdning - og når man er en stor tegneserie afficionado, som jeg nok må erkende mig skyldig i at være, er her virkelig smæk for skillingen! Det ER jo ikke så svært at følge med i kampscenerne, når man er van til den stil fra læsning af eksempelvis "X-Men", "Fantasic 4" eller "The Authority". I superhelteserier er det almindeligt at flere helte simultant kæmper mod en række skurke på flere lokaliteter.
League.. har, ud over Sean Connery, den fordel at den ikke tager sig selv så højtideligt som mange andre tegneseriefilmatiseringer gør for tiden - hvem er eks. ikke bare lidt irriteret på at HULK bruger så lang tid som Bruce Banner, i Ang Lees ellers så fine filmatisering?
Med League.. er der blevet lavet en sjov og flot actionfilm, der i langt højre grad henvender sig til det publikum der også synes at Alan Moores tegneserie er fatastisk - de som kan nikke genkendende til alle de litterære referencer og de som bare synes, at der ikke kan være nok bulder, brag og excess i sådanne film.
|
|
|
Anmeldt af
Christoffer Bjerre, Kolding |
17. oktober 2003
|
|
En kæmpe skuffelse |
|
LXG må klart være årets mest opreklamerede film. Den lever ikke op til noget som helst. Dårlig cgi, dårligt manuskript, dårlig indstruktion og dårligt skuespil. Man griner hele tiden, men det er bare ikke på den fede måde. LXG er bare endnu et samlebånds produkt fra den store hollywood fabrik.
|
|
|
Anmeldt af
Chesney, Viborg |
16. oktober 2003
|
|
En stor skuffelse |
|
Det værste ved The League of extraordinary Gentlemen er at den ikke er særlig "extraordinær". Ikke engang filmen's special-effects imponerer mig, og det er bare ikke godt nok når filmen stort set kun består af special-effects.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af League of Extraordinary Gentlemen, The - klik her
Deltag i debatten om
filmen
League of Extraordinary Gentlemen, The - klik på "svar"
| Forfatter |
Emne: League of Extraordinary Gentlemen, The |
Thomas Aquinas
Se alle titler her
|
| Sendt 2012/06/28 10:38:33
IP:
Logget
|
|
|
Til Vaesen
Nu er der jo forskel på dén tegneserie som filmen er baseret på og så de klassiske bøger som de begge "refererer" til, så det lyder lidt som om at du blander to ting sammen her! Men godt for dig at du satte pris på filmen! 
|
|
|
Start en debat om denne udgave af League of Extraordinary Gentlemen, The: Definitive Edition (2-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|