|
Udgivet 8. februar 2011
|
CRRN1983
/
UPC# 715515068314 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
1974
Italien
-
Farve
-
127 min
|
 |
 
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
USA
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Amarcord (Criterion):
En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.
Peter Sejersen
|
|
Brugerne skriver om Amarcord:
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
14. december 2006
|
|
Enestående! |
|
Ja, det er nemt at hoppe på begejstringens vogn når det gælder denne film og det er med god grund. Film er måske den sværeste kunst at udtrykke sig igennem, men når Fellini var bedst, som han var her, virker det som om at det lykkedes ham at kanalisere inspiration direkte ud i mediet, hvilket må siges at være et sjældent syn. Amarcord fungerer på en sådan måde at man nærmest opsluges af de velskildrede episoder og personligheder. Dette er nok det tætteste man kommer på selv at vokse op i datidens Italien, uden selv at have været der. I modsætning til Fellini's to andre store mesterværker er denne i farve og det tror jeg bestemt er en væsentlig grund til at den virker så godt. Musikken er også god. Første møde med denne film er som at blive båret væk fra virkeligheden og man glemmer hurtigt dagligdagens problemer. Det er en film i verdensklasse.
|
|
|
Anmeldt af
vandelay, Ølstykke |
22. juni 2006
|
|
Utrolig! |
|
Fellinis næstbedste film, er et helstøbt mesterværk. Alle barndommens dæmoner og glæder får lov at stå side om side, i dette kalejdoskopiske billede af et Italien der ikke længere eksisterer. Fellini kunne den sjældne kunst, i sine bedste film, at fortælle sentimentalt uden at blive omklamrende. Hans beskrivelse af diverse mennesketyper, i denne vanvittige film, er så godt som noget. En totaloplevelse!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
30. januar 2004
|
|
Fantastisk! |
|
Fellinis nostalgiske tilbageblik på sine tidlige barndomsår er et rørende og fascinerende tidsbillede man aldrig får nok af. Mere fiktion end egentlig historiefortælling, omend perioden er korrekt nok skildret, og den ene uforglemmelige scene efter den anden. Ingen kunne som Fellini blande ren sentimentalitet med poesi og drama på en måde så klicheerne bliver opløst og uden at det blev til følelsesladet hængedynd. AMARCORD er måske Fellinis bedste film?
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Amarcord - klik her
Start en debat om filmen Amarcord - klik her
Start en debat om denne udgave af Amarcord (Criterion) (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|