|
Udgivet 12. februar 2004
af Universal
|
8200584
/
UPC# 5050582005844 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Independent
-
2000
England
-
Farve
-
110 min
|
 |
|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
 Region:
|
|
Oprindelse: England |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
|
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
| Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk
|
Engelsk
Fransk
|
| Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
| 1,85 : 1 |
Keep Case |
DVD5 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
|
Manden der græd
Året er 1927. Den lille jødiske pige Fegele lever et lykkeligt liv sammen med sin far og bedstemor i en lille russisk landsby. Men med de evige jødeforfølgelser tager faderen til Amerika for at finde arbej de og derefter sende bud efter familien. Kort efter faderens afrejse indtager volden landsbyen. Fegele bliver jaget væk sammen med nogle flygtende landsbyboere, der håber på at komme til Amerika, men hun ender på en båd til England. Fegele bliver omdøbt til Suzie, sendt til et kristent børnehjem og en skole, hvor hun ikke må tale jødisk. Her lærer hun at synge.
Ti år senere tager hun til Paris, hvor hun får job og møder den russiske danser, Lola (Cate Blanchett). Hun begynder at spare op, i håb om at få råd til at tage til Amerika.
Suzie (Christina Ricci) bliver forelsket i sigøjneren Cesar (Johnny Depp) og Lola falder for den arrogante italienske operasanger Dante Dominio (John Turturro). Da den tyske hær invaderer Paris, samarbejder Dante, med Lola ved sin side, med nazisterne...
Tekst fra omslag
Specielt om denne udgivelse:
- Ingen special features nævnt på omslaget
- Audio: Engelsk DD5.1
- Undertekster: Engelsk, fransk, hollandsk
|
|
Brugerne skriver om Man Who Cried, The:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
3. september 2006
|
|
Bedre at flygte levende end at blive for at dø. |
|
Sally Potter fortæller sin historie om den russiske pige Fegele episodisk snarere end i en sammenhængende handling. Hun fortæller i flashbacks, og jo tidligere episoden har fundet sted, des svagere bliver farvesætningen. Farver, kameraføring og spil virker kunstige og skaber distance til figurerne, mens vi alligevel interesserer os for historien samt personernes gøren og laden. Denne balance opleves som et resultat af Potters overvejelser og beslutning, hun bruger Ricci og Depp, der heller ikke i Sleeping Willow slap gnisterne løs mellem sig, hun lader Blanchet og Turturro spille "over stregen", som i en opera, og hun skaber surreale optrin - f.eks. Ricci på cykel efter Depp på hest i Paris' gader. Hun lader forstå, at dette ikke er det virkelige liv, det er erindring og kunst.
Det er en udmærket film, som man optages af, medens den kører. Men den går nok ikke hen og bliver en klasiker.
|
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Man Who Cried, The - klik her
Start en debat om filmen Man Who Cried, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Man Who Cried, The - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
