Fritz Langs stumfilm fra 1924 er i virkeligheden to film, Siegfried og Kriemhilds Hævn, begge baseret på et tysk eventyrdigt fra det 12. århundrede. I mangel af farver og talelyd får seeren den berømte filminstruktørs velkendte sans for at udnytte lys og skygge og for fantastisk sceneopbygning. Filmen har ikke noget med Wagner’s opera Ringen at gøre, selv om den, til irritation for Lang, fik påduttet underlægningsmusik fra denne ved uropførelsen i USA.
Kollosalt undeholdende saga fortalt med sublimt overblik og selvom filmen står lidt i stampe henimod slutningen, så er helheden ret solid. I det hele taget skylder man sig selv at se lidt nærmere på de tidlige af Langs værker, for mange af dem hører faktisk til blandt hans hovedværker!