An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Fistful of Dynamite, A  (DVD) Fistful of Dynamite, A

Udgivet 21. juli 2003 af MGM/UA 16701DVD / UPC# 5050070010251

Fistful of Dynamite, A  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1971
Italien - Farve
Ønskeliste
AdventureWesternSpaghetti-western
Filmens specifikationer
Original titel: Giù la testa
Dansk titel: Duk dig, fjols!
Instruktør: Sergio Leone
Medvirkende:
John Mallory  James Coburn
Juan Miranda  Rod Steiger
Adelita  Maria Monti
Santerna   Rik Battaglia
General Huerta  Franco Graziosi
Dr. Villega  Romolo Valli
Col. Günther Ruiz  Domingo Antoine
Guttierez   Antoine Saint-John
John's friend  David Warbeck
Priest  Jean Rougeul
Vis alle medvirkende...
Stikord: Bomber og eksplosioner
Mexico
Revolution
Tyve og røvere
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 1.0
Engelsk
Tysk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 23

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Mogens

Duk dig, dit store fjols!

Der var engang i Mexico i slutningen af forrige århundrede, hvor vesten stadig var vild, og revolutionen gjorde livet farligt for alt og alle. Her møder banditten Juan (Rod Steiger) ved et tilfælde IRA-sprængstof-eksperten Sean Mallory (James Coburn), der er på flugt fra englænderne.
     Det tager ikke mange øjeblikke, før det går op for Juan, at Sean kan sprænge hvad som helst til atomer. Så han overtaler Sean til at hjælpe ham med at røve den ellers topsikrede bank i Mesa Verde. Uheldigvis vil Sean hellere hjælpe med revolutionen og stikker af, men Juan er lige i hælene på ham. Og den mexicanske hær er på jagt efter dem alle sammen...

Mesterinstruktøren Sergio Leone har efterladt sine elegante fingeraftryk over hele filmen, ligesom den geniale komponist, Ennio Morricone, har leveret endnu et af sine karakteristiske temaer til filmens lydspor.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Fistful of Dynamite, A:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 1. juli 2013
Sean og Juan
Coburn og Steiger spiller hhv IRA manden Sean og banditten Juan. Sean sprængstofekspert, som er rejst fra Irland til Mexico, da fortsat ophold i Irland var usundt for helbreddet. Juan er en almindlig bandit. Da Sean foreslår indbrud i Banco Nacional de Mesa Verde får Juan julelys i øjnene, han tror der stadig er guld i banken. Det er der også: Menneskeligt guld i form af politiske fanger, så ganske ufrivilligt går Juan hen og bliver revolutionshelt. Coburn er helt i sit es som IRA manden med knald i, mens Steiger krukker så det er en ren fornøjelse som Juan med en tommetyk spansk accent. Romolo Valli gør fyldest som skarptskåren iskold officer i regeringshæren. Filmen har en befriende underliggende humor, som understreges af Morricones fine soundtrack. Samarbejdet Leone/Morricone er bare helt perfekt i denne film, instrumentering og timing er i særklasse. Revolutionsbaggrunden for handlingen kører på de høje nagler med offentlige henrettelser og finder sit crescendo i finalen med en stor eksplotion, da to tog støder sammen. Visuelt fantastisk flot lavet, filmet i Almeria, Sydspanien, hvor næsten alle spaghettiwesterns blev indspillet, som perfekt illuderrer de tørre spanske landskaber. Flashbackscenerne fra Irland er rent faktisk indspillet i Irland. Filmen kom i sin tid i en forkortet version, 122 min i de danske biografer under titlen For A Fist Full of Dynamite, samme version blev udsendt på video i tidernes morgen af Warner & Metronome, men et andet selskab udsendte den komplette version, som er 138 min versionen på video. Blot viste det sig at det var en piratudgave, så videobutikkerne var nødt til at hive den ned af hylden igen. Men ikke før jeg fik set den. Jeg har denne film som min Sergio Leone favoritwestern.

Anmeldt af Monkeyman, København S 2. januar 2011
dynamit i pizzariaet
Der er næsten ikke nået bedre end en god gang spagetti-western, og når man endelig skal pege på en pizzamand der har gjort forskel for en hel genre og fremtidig europæisk filmkunst, så rammer pilen på Sergio Leone.

Han er en sand mester og kan tydeligvis sit håndværk, men af alle hans westernfilm, er "Duck, You Sucker/ A Fistful of Dynamite" nok mandens svageste film i gruppen.
Der er de traditionelle Leone elementer, såsom nærbilleder, smukke totalbilleder der trækker naturen med ind... og skuespillere med speciel aura og svedperler på panden.
Men, der mangler noget af den magi, der gjorde Leones tre forgående film så specielle som de var.
Filmen er nok lidt for komisk i stilen og det hjælper ikke at Ennio Morricone understøtter dette igennem hans musik, som iøvrigt heller ikke kommer op på samme standard som de andre spagetti-westerns.
James Coburn & Rod Steiger er interessante personligheder, og danner sådanset et fint makkerpar, men de er ingen Clint Eastwood & Lee van Cleef, hvilket igen bare viser niveauet ikke er i top.

Nu skal jeg holde op med at hakke mere ned på filmen, da den i bund og grund er god! Man bliver ikke skuffet, hvis man er fan af genren.
Og desuden er der masser man kan gennemanalysere, hvis man er rigtig filmbuff, da det er sjældent man får alle detaljerne med, når man ser en Leone film for første gang.

Anmeldt af lookalot, København K 29. april 2010
Tænd Stangen!
Lidt undervurderet Leone Western, som vinder ved gensyn.
Pragtfuld musik af Morricone, og smukke billeder.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 17. april 2007
Duck You, Sucker
Det er ganske sikkert, at denne film, som efterhånden er kendt under en håndfuld forskellige titler, ville have vundet betydeligt, hvis Leone havde fået sin vilje med Eli Wallach i rollen som Juan. Men det er ikke sikkert, at filmens linie eller hensigt var blevet mere klar af den grund. Leone blander sine citater fra WWII, den italienske partisan-krig, IRA og den mexicanske frihedskrig så meget, at vi tydeligt nok står tilbage med en (romantisk) kritisk kommentar til al revolution (hvilket måske havde mere bid i 70'erne end i dag?).
Leone og Morricone karrikerer begge deres egen stil, hvilket på papiret kan være forfriskende, men på lærredet lidt overvældende. Billederne, der er inspirerede af de franske revolutionsromantiske malere, er sine steder så røgfyldte, at det bliver en ufrivillig metafor for filmen som helhed.
Leone fik lejlighed til at arbejde sammen med med den skuespiller, han i første omgang havde håbet på i rollen som No Name i "Dollar-filmene", James Coburn. Vi andre kan sidde og fundere over, om ikke Coburns afslag den gang var heldigt nok.
Duck You Sucker er en seværdig revolutions-allegori-samling, men den rager ikke særligt højt op i Leones samlede værk.

Anmeldt af Frederik Olsen, Valby 25. oktober 2005
Det burde ikke være teknisk muligt, men for 5. gang i træk har Leone skabt et helt igennem utroligt mesterværk. Denne gang handler det om den mexicanske revolution. På trods af det noget blakkede ry og den originale titel "Duck, You Sucker", der lyder som titlen på en komedie med Terence Hill og Bud Spencer, så er "A Fistful of Dynamite" alt andet end en crazy-komedie. Coburn og Steiger har mange sjove øjeblikke sammen, men alt i alt er "A Fistful of Dynamite" en dyster film der tegner et frygtindgydende billede af en revolution - noget som ellers var så populært hos de intellektuelle dengang i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne. Især er slutningen rørende. "What about me?" spørger Steiger, hvorefter filmens titel viser sig på skærmen. "Duck, You Sucker" - hvis du havde blandet dig udenom, ville du ikke have mistet alt. Helt klart en film der sætter nogle tanker i gang!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 31. marts 2005
God gas
Fornøjelig western-komedie er et udmærket gearskifte for barske Leone. Steiger og Coburn udgør et mindeværdigt makkerpar. Den måde som Coburn tænder dynamitstænger på i flæng er ret morsom, men filmen virker ellers nærmest konventionel sammenlignet med Leonens storværker. Man gør klogt i blot at nyde den på sine egne betingelser, for der er noget Terence Hill-agtigt over det hele!

Og for genre-idioter er det måske på sin plads at pointere: Peckinpahs Den vilde bande betegnes også som en western selvom handlingen er henlagt til 1917! Blot for at komme tilfældige ordkløvere i forkøbet.

Gedigent extramateriale på 2-disc set´et!

Ret din egen anmeldelse af Fistful of Dynamite, A - klik her

Deltag i debatten om filmen Fistful of Dynamite, A - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Fistful of Dynamite, A
Thomas Aquinas

Fistful of Dynamite, A Duck, You Sucker (Blu-ray) Fistful of Dynamite, A (Blu-ray) Fistful of Dynamite, A Fistful of Dynamite, A: Limited Edition (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2005/04/16 19:56:39 IP: Logget Svar...

*

Start en debat om denne udgave af Fistful of Dynamite, A - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45