An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Alias: Season  1 (6-disc) (DVD) Alias: Season 1 (6-disc)

Udgivet 13. oktober 2003 af Buena Vista BED888875 / UPC# 5017188888752

Alias: Season  1 (6-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 60 kr - normalpris 159 kr
Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Touchstone - 2001-2006
USA - Farve
Ønskeliste
ActionDramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Alias
Instruktør: J.J. Abrams
  Mikael Salomon
  Ken Olin
Medvirkende:
Sydney Bristow  Jennifer Garner
Arvin Sloane  Ron Rifkin
Michael Vaughn  Michael Vartan
Jack Bristow  Victor Garber
Will Tippin  Bradley Cooper
Francie Calfo  Merrin Dungey
Marcus Dixon  Carl Lumbly
Marshal Flinkman  Kevin Weisman
Irina Derevko  Lena Olin
Eric Weiss  Greg Grunberg
Vis alle medvirkende...
Stikord: CIA / FBI
Forklædning
Spioner / secret agents
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Ja Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 6Denne udgivelse indeholder 6 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,77 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 81

Gennemsnit: 9.6 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David
Hans Kr.
Mogens
Lars

Jennifer Garner Alias Sidney Bristow

Jennifer Garner spiller Sidney Bristow. Hun går på college, har en sød kæreste og en far, hun ikke snakker med. Hun er, med andre ord, helt normal... nå ja, og så er hun hemmelig agent! Hun arbejder for den tophemmelige organisation SD-6, en underafdeling af CIA. Det tror Sidney i hvert fald, men da hun en dag kommer til at fortælle sin kæreste, at hun arbejder som agent, bliver han brutalt myrdet af SD-6’s agenter. Da Sidney undersøger sagen nærmere, finder hun ud af, at SD-6 slet ikke har noget med CIA at gøre! Hun har arbejdet for den fjende, hun troede hun bekæmpede!
    Fast besluttet på at få hævn banker hun på døren til CIA med et tilbud, de ikke kan afslå: Hun vil hjælpe dem med at få SD-6 ned med nakken ved at arbejde inde fra organisationen. Men arbejdet som dobbeltagent er ikke helt ufarligt, og SD-6's kolde chef, Sloane, er ikke sådan at løbe om hjørner med. Men Sidney er ikke alene. Det viser sig, at hendes far også er dobbeltagent for SD-6, og hendes CIA-kontakt viser sig også at være en rigtig flink fyr!

Jennifer Garner blev med ét slag en af de hotteste skuespillerinder i USA, da Alias kom på banen. Tidligere havde hun måtte stille sig tilfreds med biroller ved siden af Jennifer Love Hewitt i TV-serien Time of Your Life, og som goofy kæreste til Seann William Scott i Dude, Where's Your Car? Men Alias gjorde hende til hot stuff ... so hot, at hun scorede den eftertragtede rolle som Elektra i Daredevil filmen.

Alias fungerer af flere grunde.
    For det første: I et gennemsnitligt afsnit er det ikke usædvanligt, at Sidney må rejse til flere forskellige kontinenter, stjæle forsvundne atomsprænghoveder fra terrorister i Rusland, redde en agent fra ud af Bagdad og stjæle en vigtig dims fra en bank i Schweiz. Alt sammen inden for et almindeligt TV-serie-afsnits 42 minutters spilletid.
    For det andet: Når Sidney kommer hjem og får smidt skoene, skal hun stadig prøve at få sit privatliv til at hænge sammen. Hun står måske for den frie verdens sikkerhed, men det stopper hende ikke fra at være forvirret over sine følelser overfor vennen, Will, eller fra at blive tvangsindlagt til sin roommates beklagelser over sin kæreste.
    Så er seriens persongalleri også ekstremt gennemført.

Sloane er måske den bedste skurk nogensinde, specielt fordi serien aldrig gør ham til et monster. Han er et rigtigt menneske med en mission, en plan og en idé om, hvordan verden skal hænge sammen. Så kan man være uenig med ham, men det stopper ham ikke fra at være imponerende effektiv. Han bliver spillet med uhyggelig overbevisning af Ron Rifkin. Ham har du måske set i Sum of All Fears eller The Negotiator, og så er det ham, Russel Crowe hænger ud af vinduet i L. A. Confidential.
     Sidneys far, Jack, er næsten lige så kold som Sloan. Han spilles af Victor Garber (manden, der byggede Titanic). Hans kølige ydre og dræbende effektivitet bliver sat i relief af konstant mislykkede forsøg på at beskytte sin datter fra verden omkring hende. Forsøg, der bare skubber hende længere væk. Han elsker hende, det er givet, men han ved ikke, hvordan han skal fortælle hende det. Han ved i det hele taget ikke, hvordan han skal snakke med hende. Forholdet til faderen bliver gradvist værre, efterhånden som Sidney finder ud af, hvor meget han egentlig er involveret i spionbranchen.
     Hendes CIA-kontakt (en såkaldt "handler"), Michael Vaughn, spilles af den yderst sympatiske Michael Vartan. Han var med i den lille effektive thriller The Curve og i Robin Williams-filmen One Hour Photo. Efterhånden som Sidney bliver suget mere ind i arbejdet som dobbeltagent, begynder Vaughn at få et godt øje til hende, og hun til ham. Men er det kærlighed eller bare dybe følelser forårsaget af deres professionelle afhængighedsforhold? Og får de nogensinde chancen for at finde ud af det midt imellem dobbeltagenter, hemmelige missioner og kuglerne, der flyver om ørerne?

Seriens kombination af action og drama og det faktum, at den ganske enkelt er hamrende godt håndværk, gør Alias til en vinder. Men det, der sætter prikken over i'et, er Jennifer Garners imponerende præstation som Sidney Bristow.
     Hun kan måske nok slå 5 bodyguards ihjel med en lillefinger, men hun bliver stadig overrasket over, hvor skruppelløs hendes chef egentlig er. Netop fordi hun er veltrænet, men uerfaren, føles hun som en virkelig person. Sidney er ude af stand til at holde sine følelser i skak. Hvis hun står og er ved at desarmere en bombe med kun 3 sekunder igen, så kan det ses i hendes ansigt. Hun er ikke en overlegen superwoman, der redder verden med den ene hånd og sipper en drink med den anden. Hun er virkelig. Hun føles virkelig, og det gør hendes problemer også.
     Det er derfor, vi bider vores negle til blods, når hun tager ud for at redde verden - endnu en gang.

David

Specielt om denne udgivelse:

  • 1. sæson, 2001/2002
  • 22 episoder. Spilletid: ca. 865 min.
  • Kommentarspor på udvalgte episoder
  • Fraklippede scener
  • Produktionsdagbog om pilot-afsnittet
  • Featurette: A Mission Around the World
  • Marshall Finkman's Gadget Gallery
  • Auditions
  • Preview af Season 1 og 2
  • Sneak peek på Playstation 2 spillet
Episoder:
  1. Truth Be Told
  2. So It Begins
  3. Parity
  4. A Broken Heart
  5. Doppelganger
  6. Reckoning
  7. Color Blind
  8. Time Will Tell
  9. Mea Culpa
  10. Spirit
  11. The Confession
  12. The Box, Part 1
  13. The Box Conclusion
  14. The Coup
  15. Page 47
  16. The Prophecy
  17. Q & A
  18. Masquerade
  19. Snowman
  20. The Solution
  21. Rendezvous
  22. Almost Thirty Years

Brugerne skriver om Alias (TV-serie):

Anmeldt af Caro, Herning 11. august 2007
Hurra For J.J. Abrams..
J.J. Abrams (som også er skabereen bag succes serien lost) har instrueret denne fantastiske serie. Man kan rogligt sige, at han har gjort et fantastiskt stykke arbejde. Serien er har alt hvad en god serie skal havde (romatik, drama, spænding og massere af action), man keder sig ikke et eneste tidspunkt. Serien har ikke bare en god historie, men også fantastiske skuespillere. Jennifer Garner(Elektra, Daredevil og 13 snart 30) spiller den hårdkogte SD-6 agent Sidney Bristowe, Michael Vartan (Svigermonster) spiller hendes kontakt og stor kælighed Michael Vaughn, Ron Rifkin er hendes onde chef Arvin Slone og Victor Garber(Titanic) er hendes "hårde" far Jack Bristowe. Alle skuespillere er i sit es og har en fantastisk fremtræden. Quintin Tarrentino (Kill Bill Vol. 1 & 2, Dusk til down) medvirker også i få episoder.
Alle der kan lide Spionage, Action og ulidelig spænding vil uden tvivl elske alias.

Anmeldt af Nicolas Barbano, Frederiksberg 5. december 2006
I årtier var begrebet "tv-serier" sjældent andet end opium for folket, en endeløs strøm af forfladigelse og fordummelse.

I dag er det nærmest omvendt, idet adskillige tv-serier udnytter serie-formatets principielt ubegrænsede spilletid til fordybelse i plot, tematik og karakterudvikling, på en måde, der er vanskeligt tilgængelig for biograffilm.

Det gælder eksempelvis J.J. Abrams' agentserie "Alias", som opnår den politiske og menneskelige komplekcitet, som fx James Bond-filmene mangler. Action-scenerne er selvsagt mindre spektakulære, men som tv-serie betragtet er det nu ikke småting, "Alias" formår i retning af biljagter, flugtscener og velkoreograferede slagsmål.

Jennifer Garner (der vandt en Golden Globe for rollen) leverer en begavet og særdeles fysisk præstation som dobbeltagenten Sydney, der i utallige forklædninger hjælper CIA med at optrevle et internationalt forbrydernetværk og gradvis opdager, at hendes forældre er involveret, og at det hele er knyttet til en 500 år gammel profeti.

Dette 6 disc-boxsæt rummer seriens første sæson, som vandt to Emmyer og var nomineret til elleve. Hver eneste af de 22 episoder byder på overraskende svar og nye gåder, samt hist og her et par nævneværdige gæsteroller såsom Quentin Tarantino som storsnakkende forhørsbøddel med en æske særligt raffinerede torturnåle.

Apropos æsker så er man jo vant til at åbne cd- og dvd-æsker ved at fjerne endeløse lag af tape og celofan, men her skal man tænke sig bedre om, end jeg gjorde, for et af tapestykkerne er et hængsel, der får hele boksen til at hænge sammen. Ups.

EKSTRA-MATERIALE: "Alias"-serien er rig på lag og finurligheder, så det er skuffende, at denne dvd-box kun rummer fire kommentarlydspor, en 18-minutters dokumentar om pilot-episoden, 10 minutter om seriens stunts, 3 minutters fraklip og nogle trailers. Det er dejligt at se Victor Garber flækker af grin, men ellers er det tyndt. Der er mere sprængstof gemt i en af Sydneys hårnåle.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 11. maj 2005
Rigtig god underholdning!
Ja, den er go-fin!

Anmeldt af mette, Vojens 24. april 2004
total god!!!
jeg syntes at Alias er en meget god serie!! Jennifer Garner spiller rollen som sidny b meget godt..

Anmeldt af Filt, København Ø 10. februar 2004
Den bedste TV-serie nogensinde?
Alias kan meget vel være den bedste TV-serie nogensinde. Plottet er så veldrejet, og skuespillet er i top. Mesterlig!

Ret din egen anmeldelse af Alias (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af Alias: Season 1 (6-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45