Til Movie World


Laserdisken
4998.00 kr
Fjern Pioneer DV-470 DVD-afspiller (sølv)  fra kurven.
Fjern Pioneer DVR-220 DVD-optager/afspiller  fra kurven.
Til kassen
Movie World
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Sitemap




Pris:

Genrer:
(Ctrl-click for kombination af genrer)

Produktionsår:

  Vis kun DK
  Vis kun lager
  Vis KBH lager
  Vis ALB lager

Type:
  DVD
  Blu-ray

Svar vises som:
Liste
Små billeder
Store Billeder
Med omtale


Udgået - kan ikke leveres mere

Pioneer DVR-220 DVD-optager/afspiller


Udgivet i juli 2004 220S / UPC# 4977729677096

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne vare.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Billedgalleri:


Nemmere og bedre end videobånd

Det er hjerteskærende. Det kan ske for enhver. Yndlingsfilmen, man engang optog på VHS, og som ikke er udgivet på DVD, sættes i videomaskinen, men i stedet for at høre den velkendte lyd af båndet, der sløjfes ind, så hakker og sprutter maskinen, og så begynder de knasende lyde, der fortæller, at det bånd skal man ikke regne med at få at se mere.
    Men sådan behøver det ikke at gå mere. DVD-optageren har gjort sit indtog på markedet og er parat til at overtage pladsen under TV'et. Den er nem at betjene, leverer et suverænt billede, giver nye muligheder, der aldrig er set før - og så er prisen ikke længere afskrækkende.

Nemt at komme igang

  1. Sæt DVD-optageren til en stikkontakt
  2. Slut DVD-optageren til dit fjernsyn (et SCART-kabel er bedst og lettest)
  3. Sæt antenneforbindelsen til DVD-optageren
  4. Tænd for DVD-optageren (Standby/On)

Automatisk registrering af tv-kanalerne

Første gang DVD-optageren tændes, starter den automatisk i Initial Setup menuen, hvor man vælger sprog og fortæller, at man bor i Danmark. Så starter den automatisk søgning af alle tv-kanaler i området. Det tager et par minutter, og så er man klar til optagelse. Efterfølgende kan man navngive dem, så de er lette at kende fra hinanden, og flytte rundt på de enkelte kanaler, så de kommer i den ønskede rækkefølge. Jeg har placeret de danske programmer først og gemt de franske og italienske programmer til sidst.
    Optagelse sker blot ved tryk på en knap, og hvis man ikke er hjemme, kan man benytte den indbyggede timer, som både kan indstilles på dato og tidspunkt, eller man kan benytte ShowView eller PDC/VPS til præcis optagelse af de ønskede programmer. Det virker helt på samme måde, som man er vant til med videobånd.

At kopiere til DVD

Du kan ikke blot optage fra fjernsynet. Du kan også kopiere dine gamle VHS-optagelser, LaserDiscs eller andre DVD-plader over på disc med denne DVD-optager. Alle Pioneers DVD-optagere er multi-standard og kan både optage og afspille på både NTSC tv-systemet og PAL tv-systemet, så du kan endda overspille dine NTSC LaserDiscs til DVD.
    Kopibeskyttede programmer (typisk købte DVD-plader og videobånd), kan ikke overspilles til DVD. LaserDiscs er ikke kopibeskyttede og kan godt overspilles.

Kvalitet og spilletid

Fra videobånd er man vant til, at et bånd har en bestemt spilletid, f. eks. 4 timer. Sådan er det ikke med en DVD-plade. En DVD-plade eller en HDD indeholder en vis mængde data, og der skal flere data til at lave god kvalitet, så der er en sammenhæng mellem spilletid og kvalitet:

Kvalitet: DVD-plade
(4,7 GB)
FINE 1 time
SP (Standard Play) 2 timer
LP (Long Play) 4 timer
EP (Extended Play) 6 timer

Jeg optager tv-programmer i SP, fordi det giver en ret god kvalitet. Der er ikke meget mere kvalitet at hente ved at bruge FINE, men FINE optager dog med ukomprimeret PCM-lyd, altså helt uden forringelse. Jeg bruger gerne FINE, når jeg laver plader af mine egne DV-optagelser.
    LP bruger jeg til tv-serier, hvor en fin billedkvalitet er mindre vigtig end spilletiden. EP er nyttig, når lang spilletid er afgørende. Krav til kvalitet er meget individuelle, så du bør eksperimentere lidt med kvaliteterne selv, inden du begynder at optage i stor stil.

Disc Navigator og Disc History

Det gamle VHS-system kommer til kort, når det gælder dagligt brug. Disc Navigator-knappen er med god grund fremhævet med blå baggrund, for det er den knap, du vil bruge igen og igen og igen.
    Hvad er nemlig det mest besværlige ved VHS-systemet?
    Typisk svar: At få overblik over sine optagelser!

Med Disc Navigatoren er det problem stort set løst. Hvert program på pladen markeres med et ikon (et billede fra programmet) med supplerende informationer under ikonet. DVD-optageren skriver automatisk optagetidspunkt, programmets længe og optagekvalitet, men du kan efterfølgende skrive noget andet, hvis du ønsker, og du kan også selv vælge ikonet fra programmet. Der vises 6 programmer af gangen, og du bladrer bare videre til efterfølgende sider, hvis du har mere end 6 programmer på en plade. Klik på ikonet, og afspilningen af det ønskede program begynder.
    Det kan ikke være lettere! Du kan derefter på traditionel vis scanne med høj hastighed eller afspille i slowmotion og vise still-billeder.
    Disc Navigator-knappen er den vigtigste knap på fjernbetjeningen. Den er fremhævet med en blå baggrund, og du benytter den stort set hver gang, du vil afspille noget, du selv har optaget. Du bruger den også til at navngive og slette og redigere i dine optagelser.

Du siger måske: "Mit problem er som regel at finde et bånd med ledig plads, når jeg skal optage et program." Det problem løses med Disc History funktionen.
    DVD-optageren holder styr på op til 30 indspillelige DVD-plader, dvs. plader, der kan optages på, og som har ledig plads. Hver disc kan have sit eget navn, ellers kaldes de bare DISC1, DISC2 osv. Disc History husker indholdet af pladerne og den ledige plads, så du får et hurtigt overblik over din pladesamling, uden at du behøver at sætte en eneste plade i optageren.
Disc History findes via Home Menu-knappen, som er næsten lige så vigtig som Disc Navigator. Home Menu-knappen er indgangsdøren til mange oplysninger og indstillinger.

De forskellige DVD-optagesystemer

Desværre er der ikke et énkelt fælles format. Ligesom der fandtes flere inkompatible optage-systemer til videobånd (VHS, Betamax og V2000 osv.), er der også flere DVD-optagesystemer. Det er man nødt til at tage i betragtning, når man køber sine plader, for ellers risikerer man at købe nogle plader, man slet ikke kan bruge til sin DVD-optager.
    Pioneer anvender DVD-R/DVD-RW plader. Vær sikker på, at der står DVD-R eller DVD-RW på plader, du vil anvende sammen med en Pioneer DVD-optager, og læs mere om systemerne her.

Indenfor hvert system er der to måder at optage på:

  • En simpel optagemåde - Video Mode
  • En avanceret optagemåde - Video Recording Mode (VR)

DVD-R - en videohilsen til familie og venner

DVD-R står for DVD-Recordable. Der kan optages på DVD-R plader, men optagelserne kan ikke slettes igen, og man kan kun optage i Video Mode, den simple måde. Til gengæld koster DVD-R plader ikke ret meget.
    Når man er færdig med at optage på en DVD-R plade, er det en god idé at afslutte den (det kaldes finalize). Det indebærer, at man vælger en menu til at vise programmerne på pladen, og derefter kan DVD-R pladen afspilles i ganske almindelige DVD-afspillere.
    DVD-R plader er især velegnet til:

  • optagelser, man vil gemme i sin samling
  • optagelser, man vil sende til familie og venner, som har almindelige DVD-afspillere

DVD-RW - genbrug og redigering

DVD-RW står for DVD-Rewritable. På en DVD-RW plade kan man optage og slette og optage igen. DVD-RW kan endvidere optage i VR Mode, så man bagefter kan redigere programmerne. DVD-RW plader er fleksible, men de er dyrere, og de kan kun afspilles i DVD-afspillere, der er kompatible med DVD-RW systemet. Hvis dine venner har Pioneer-afspillere, er det altså ikke noget problem, men DVD-RW plader kan ikke altid afspilles i afspillere af andre mærker.
    DVD-RW plader er især velegnet til:

  • daglig og gentaget brug til programmer, man ikke vil gemme permanent
  • Chase Play og Time Slip
  • programmer, der skal redigeres

Chase Play/Time Slip - en revolution i magelighed

"Chase Play" og "Time Slip" er betegnelserne for nogle af de nye muligheder, der opstår, fordi DVD-optageren kan optage og afspille på samme tid. Det er faktisk rigtigt, og det har nogle ret praktiske anvendelsesmuligheder, som meget let kan ændre dine tv-vaner og give dig en frihed, du måske slet ikke var klar over, at du savnede:

  1. Chase Play - du behøver ikke vente med at se programmet, til optagelsen er færdig
  2. Time Slip - praktisk tidsforskydning, når svigermor ringer
  3. Se forrige afsnit, mens du optager det nye

Chase Play
er f.eks. den situation, at du ikke når hjem, før aftenens storfilm begynder. Du har sat timeren til, så filmen bliver optaget, men nu er du altså nået hjem en halv time inde i filmen. Med VHS må du enten vente tålmodigt, til filmen er færdig, så du bagefter kan se filmen forfra, eller hvis du ikke kan styre din tålmodighed, må du springe over starten og evt. se den bagefter.
    Med Chase Play får du en tredje og meget mere behagelig mulighed: Du begynder at se filmen forfra, mens resten af filmen bliver optaget.

Time Slip
er til den situation, hvor du bliver forstyrret, f.eks. når svigermor ringer. Normalt betyder det, at du går glip af nogle minutter af filmen eller fodboldkampen, men det er ikke tilfældet med Time Slip. Du må selvfølgelig tage pænt afsked med svigermor igen, men hvis du huskede at starte Time Slip, kan du vende tilbage til filmen eller fodboldkampen igen - præcis samme sted, hvor du forlod den. Du ser således filmen eller kampen forskudt nogle minutter - fordi du ser optagelsen.

Seneste afsnit af Krøniken
bliver sendt nu, og du optager afsnittet lige efter forrige afsnit, som du ikke har fået set endnu. Det er ikke noget problem. Du kan godt se forrige afsnit (eller noget andet på pladen), mens du optager det nye afsnit. Så kan du se det nye afsnit bagefter, så du får det i rækkefølge.

Hvorfor netop en Pioneer DVD-optager?

Det er vores erfaring, at Pioneer laver de bedste DVD-afspillere/optagere, ikke blot hvad angår lyd- og billedkvalitet, men tillige med meget høj mekanisk kvalitet, der udmønter sig i 2 års garanti, der yderst sjældent bliver brug for (klik her for baggrunden for Laserdiskens samarbejde med Pioneer).
    Pioneer anvender DVD-R/DVD-RW systemet, og det betyder, at man billigt (under 6 kr/stk) kan fremstille sine egne plader, der kan afspilles på det størst mulige antal almindelige DVD-afspillere. Følgende fordele er endvidere fælles for Pioneers HDD/DVD-optagere:

  • DVR-220/DVR-320 leveres kodefri af Laserdisken
  • DVR-220/DVR-320 optager både i PAL og NTSC tv-systemet
  • DVR-320 har DV-in/DV-out for maksimal udnyttelse af en DV-camcorder
  • Pioneer giver 2 års garanti

Alternativer:

DVR-320 har DV-in/DV-out (men er ellers identisk med DVR-220)
Den billigste DVD-optager med indbygget harddisk er DVR-520H.
Ønsker du en større harddisk, så prøv DVR-720H.
Ønsker du en meget større harddisk og en high-end DVD-afspiller, så prøv DVR-920H.

Laserdiskens modifikation til afspilning af ALLE regioner er inkluderet i prisen.

Klik her for specifikationerne fra Pioneers hjemmeside.
Klik her for en detaljeret betjeningsvejledning.

Hans Kristian
Skriv din egen anmeldelse af Pioneer DVR-220 DVD-optager/afspiller - klik her

Start en debat om Pioneer DVR-220 DVD-optager/afspiller - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22     Fax: (+45) 98 11 49 59     CVR: 10 19 42 45    mail@laserdisken.dk