Roughnecks 2: The Tesca Campaign:
En computeranimeret serie om en gruppe rumsoldater, der kæmper mod en invasion fra en hær af ulækre insekter, lyder umiddelbart som en god idé, og serien nåede da også op på 37 afsnit. Roughnecks er baseret på Robert Heinleins roman, der også dannede grundlaget for Paul Verhoevens Starship Troopers. Der er selvklart en del lighedspunkter mellem de to, men eftersom Verhoeven kun nåede halvvejs gennem bogen, er der masser af stof, vi ikke har set i filmen.
For at sætte omkostningerne ved produktionen af serien ned, genbrugte man den samme computer location i omkring 5 afsnit ad gangen, og de afsnit er senere sat sammen til film i spillefilmslængde. Animationen varierer i kvalitet. Der er mange lækre skud og flotte detaljerede fartøjer, men selve karaktererne er ikke faldet så heldigt ud. Det har skaberne af serien været klar over, så serien består næsten udelukkende af kampscener! De er dog blottet for overdådig Verhoeven-vold (øv), men det er alligevel fornøjeligt at se endnu et hav af uvidende troopers gå i kamp mod et næsten uovervindeligt insektsamfund.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Kommentarer
- Trailer
- Trailer: "Krull"
- Fotogalleri
- Filmografier
|