Til Movie World


Laserdisken
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen
Movie World
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Sitemap




Pris:

Genrer:
(Ctrl-click for kombination af genrer)

Produktionsår:

  Vis kun DK
  Vis kun lager
  Vis KBH lager
  Vis ALB lager

Type:
  DVD
  Blu-ray

Svar vises som:
Liste
Små billeder
Store Billeder
Med omtale


Udgået - kan ikke leveres mere

Pioneer DVR-720H HDD DVD-optager/afspiller


Udgivet i juli 2005 720S / UPC# 4977729694987

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne vare.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Billedgalleri:


Nu med 160 GB harddisk - over 200 optagetimer

Jeg vidste ikke, hvor besværligt mit filmsamlerliv hidtil havde været - indtil jeg fik DVR-5100H, Pioneer første harddisk-optager (9.999 kr). Jeg skulle skrive om den, så jeg tog den med hjem for at prøve den. Den har ikke forladt min stue siden. Ud røg derimod min VHS HiFi stereo video-båndoptager og min Sony Betamax. Aldrig mere videobånd i min filmsamling, hvis jeg kan undgå det. Ved samme lejlighed blev et par af mine LaserDiscs konverteret til DVD.
    Kombinationen af harddisk og DVD-brænder er fantastisk. Den er nøglen til en nyt og meget lettere og simplere filmsamlerliv. På 6 nøgleområder har den gjort en kæmpe forskel (klik på de enkelte link for en uddybning):

  • Frihed - til at optage i flæng og vente med at afgøre, om programmet er værd at gemme.
  • Bekvemmelighed - der gør det let og lynhurtigt at finde mine yndlingsoptagelser.
  • Plads - som jeg har fået meget mere af, efter at jeg har ryddet skabet for videobånd.
  • Kvalitet - der gør det sjovt at se tv-optagelser på storskærm.
  • Økonomi - fordi en samling af 2-4 timers færdige programmer kun koster nogle få kroner.
  • Familie - fordi jeg kan dele de fælles filmoplevelser med resten af familien.

Nyt ved DVR-720H

DVR-720H er storebror til DVR-520H, der afløser den berømte DVR-5100H. Den dobbelt så store harddisk (HDD) på 160 GB er den eneste forskel mellem DVR-520H og DVR-720H. I forhold til DVR-5100H er kvalitet og specifikationer de samme med følgende undtagelser:

  • DVR-720H har indbygget RGB-indgang i SCART-stikket
  • DVR-720H kan overspille med 48 x hastighed (mod 24 x hastighed tidligere)
  • DVR-720H kan benytte de nye 4 speeds medier (mod tidligere 2 speed max)
  • DVR-720H er endnu mere slimline med en højde på kun 59 mm

Nem at bruge

Er al den nye teknik til at finde ud af? Jeg var også skeptisk, indtil jeg fandt ud af, at en harddisk-optager er meget lettere at bruge end en videobåndoptager til at optage, se og slette igen.
    Det spændende er at lave sine egne DVD-plader med en rigtig menu, og det kan gøres uden ekstra hjælpemidler - udelukkende med de indbyggede redigeringsfunktioner, de indbyggede skabeloner og den indbyggede DVD-brænder. Klik på næste link og læs - skridt for skridt - hvordan jeg bruger en Pioneer HDD-optager til at fremstille mine egne DVD-plader.

Nemt at komme igang

  1. Sæt DVD-optageren til en stikkontakt
  2. Slut DVD-optageren til dit fjernsyn (et SCART-kabel er bedst og lettest)
  3. Sæt antenneforbindelsen til DVD-optageren
  4. Tænd for DVD-optageren (Standby/On)

Automatisk registrering af tv-kanalerne

Første gang DVD-optageren tændes, starter den automatisk i Initial Setup menuen, hvor man vælger sprog og fortæller, at man bor i Danmark. Så starter den automatisk søgning af alle tv-kanaler i området. Det tager et par minutter, og så er man klar til optagelse. Efterfølgende kan man navngive dem, så de er lette at kende fra hinanden, og flytte rundt på de enkelte kanaler, så de kommer i den ønskede rækkefølge. Jeg har placeret de danske programmer først og gemt de franske og italienske programmer til sidst.
    Optagelse sker blot ved tryk på en knap, og hvis man ikke er hjemme, kan man benytte den indbyggede timer, som både kan indstilles på dato og tidspunkt, eller man kan benytte ShowView eller PDC/VPS til præcis optagelse af de ønskede programmer. Det virker helt på samme måde, som man er vant til med videobånd.

At kopiere til DVD

Du kan ikke blot optage fra fjernsynet. Du kan også kopiere dine gamle VHS-optagelser, LaserDiscs eller andre DVD-plader over på disc med denne DVD-optager. Alle Pioneers DVD-optagere er multi-standard og kan både optage og afspille på både NTSC tv-systemet og PAL tv-systemet, så du kan endda overspille dine NTSC LaserDiscs til DVD.
    Kopibeskyttede programmer (typisk købte DVD-plader og videobånd), kan ikke overspilles til DVD. LaserDiscs er ikke kopibeskyttede og kan godt overspilles.

Hvorfor netop en Pioneer HDD?

Det er vores erfaring, at Pioneer simpelthen laver de bedste DVD-afspillere/optagere, ikke blot hvad angår lyd- og billedkvalitet, men tillige med meget høj mekanisk kvalitet, der udmønter sig i en 2 års garanti, der yderst sjældent bliver brug for (klik her for baggrunden for Laserdiskens samarbejde med Pioneer).
    Pioneer anvender DVD-R/DVD-RW systemet, og det betyder, at man billigt (under 6 kr/stk) kan fremstille sine egne plader, der kan afspilles på det størst mulige antal almindelige DVD-afspillere. Følgende fordele er endvidere fælles for Pioneers HDD/DVD-optagere:

  • DVR-520H/DVR-720H leveres kodefri af Laserdisken
  • DVR-520H/DVR-720H optager både i PAL og NTSC tv-systemet
  • DVR-520H/DVR-720H har DV-in/DV-out for maksimal udnyttelse af en DV-camcorder
  • DVR-520H/DVR-720H har fantastiske præcise indbyggede redigeringsfaciliteter

Kvalitet og spilletid

Med videobånd køber man bånd med en vis længde, f. eks. 4 timer. En DVD-plade eller en HDD indeholder en vis mængde data, og der skal flere data til at lave god kvalitet, så der er en sammenhæng mellem spilletid og kvalitet:

Kvalitet: DVD-plade
(4,7 GB)
DVR-520H
(harddisk)
DVR-720H
(harddisk)
DVR-920H
(harddisk)
FINE 1 time 17 timer 34 timer 53 timer
SP (Standard Play) 2 timer 34 timer 68 timer 106 timer
LP (Long Play) 4 timer 68 timer 136 timer 212 timer
EP (Extended Play) 6 timer 102 timer 204 timer 318 timer
SLP 8 timer     433 timer

Jeg optager altid tv-programmer i SP for at få en god kvalitet. Der er ikke så meget billedkvalitet at hente ved at bruge FINE, men FINE optager dog med ukomprimeret PCM-lyd, altså helt uden forringelse. Jeg bruger gerne FINE, når jeg laver plader af mine egne DV-optagelser.
    Optimized Play kan benyttes ved fremstilling af en DVD-plade, hvis f.eks. programmerne varer ialt 3 timer og 20 minutter. Så vælger afspilleren automatisk den maksimale kvalitet, som gør det muligt for programmerne at være på pladen; dvs. et sted mellem SP og LP. Der er 32 kvaliteter at vælge imellem. TV-serier gemmer jeg i LP, fordi kvaliteten ikke er særlig vigtig, så jeg vil hellere have flere afsnit på samme plade. EP ser ikke for godt ud - hvis man er lidt kvalitetsbevidst. Hvis man bare vil tidsforskyde alle tv-aviserne i de 14 dage, man er på ferie, så kan EP være god nok.

Øvrige features på Pioneers DVD-optagere

NTSC-optagelse Når man har en LaserDisc-samling af sjældne film, man gerne vil overføre til mere praktiske DVD-plader, er det vigtigt, at optageren også kan optage på NTSC tv-systemet.
DV-in/DV-out Optager man familiefilm med en DV-camcorder, er det vigtigt at kunne overføre optagelserne til harddisken uden tab af kvalitet.
Disc Navigator Med den indbyggede Disc Navigator får man hurtigt overblik over alle optagelserne - helt op til 999 optagelser.
Disc Backup Man kan hurtigt lave en sikkerhedskopi af en DVD-plade, der ikke er kopibeskyttet. Med Back-Up funktionen kopieres pladen over på harddisken, og derefter kopieres indholdet tilbage på en ny plade.
Disc History DVD-afspilleren husker indholdet af de sidste 30 plader, man har optaget på. Hvis DVD-optageren ikke har en harddisk, så man er nødt til at optage på plader, er det meget praktisk. Man finder let en plade med ledig plads, uden at man behøver at gennemgå pladerne først.
One Touch kopiering Man kan let kopiere programmer fra harddisken til DVD-plade uden at behøve at lave en playliste, hvis man synes, at det er kompliceret. Afspil blot programmet og tryk på One Touch Copy knappen.
High Speed kopiering En direkte kopiering af en optagelse fra harddisken til en DVD-plade behøver ikke at foregå i realtid. Afhængigt af pladetype og kvalitet, kan der fremstilles kopier i 48 x normal hastighed.
Chase Play/Time Slip Der kan optages og afspilles samtidigt! Lad mig forklare, hvor det er genialt: Du når ikke hjem, inden filmen begynder, så du optager med timer-funktionen. Da du kommer hjem, er filmen kun halvfærdig.
    Hvad gør du så? I de "gamle" VHS-dage måtte du enten vente tålmodigt til optagelsen var helt færdig, eller du startede med at se anden halvdel af filmen først (bvadr!). Dilemmaet er løst: Nu kan du se optagelsen forfra, mens den optager resten af programmet.
Automatisk
kanalsøgning
Opsætning er utroligt nem med den automatiske kanalsøgning, der starter helt af sig selv første gang, du tænder for DVD-optageren.

Fagpressen skriver (klik på linket for hele teksten):

Home Cinema Choice (November 2004) - Best Buy:
"You can record television continually for 204 hours - that's over a week."

What Video (August 2004) - Best Buy:
"Despite its obvious sophistication, the DVR-720H is straightforward to use."

Kan du klare dig med en mindre harddisk, så prøv DVR-520H.
Ønsker du en endnu større harddisk og en high-end DVD-afspiller, så prøv DVR-920H.
Kan du klare dig uden harddisk, så prøv DVR-320 (med DV-in/out) eller DVR-220.

Laserdiskens modifikation til afspilning af ALLE regioner er inkluderet i prisen.

Klik her for specifikationerne fra Pioneers hjemmeside.
Klik her for en detaljeret betjeningsvejledning.

Hans Kristian
Skriv din egen anmeldelse af Pioneer DVR-720H HDD DVD-optager/afspiller - klik her

Deltag i debatten om Pioneer DVR-720H HDD DVD-optager/afspiller - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Pioneer DVR-720H HDD DVD-optager/afspiller
wiggum


Se alle titler her
Sendt 2005/04/20 01:29:02 IP: Logget Svar...

Dual TV tuner?

Denne Pioneer ser ud til at være en lækker maskine og da jeg stadigvæk har min gamle Pioneer DVD-afspiller købt i Laserdisken i December 1999 ved jeg at det er god kvalitet.

Jeg har dog nogle spørgsmål:

Er maskinen i stand til at optage to programmer samtidig og yderligere vise et tredje på TV eller hvad er dens begrænsninger på det punkt?

Mit helt klare krav til en DVD optager med harddisk idag er, at man skal i hvert fald kunne optage to programmer samtidig og jeg ved at JVC har en maskine til det formål.

Er det det muligt at redigere i en optaqelse fra harddisken før den kopieres til DVD? Kan man fx fjerne reklameblokke i en film før man overfører den til DVD?

Og til sidst, hvordan vil i vurdere støjniveauet?

Håber på nogle fornuftige svar så jeg kan finde ud af, om jeg skal investere penge i en Pioneer DVD optager på nuværende tidspunkt.

Mvh.
Lars
steenkdb

Sendt 2005/05/03 15:23:16 IP: Logget Svar...

Pioneer 720

720 ER lækker. Det er nemt at redigere f.eks. reklamer væk på harddisken og jeg har ikk eproblemer med støjniveauet, men det er nok en smagssag.
Eneste problem til dato har været at afspille DVD'er på andre maskiner, er der en forklaring på det?
Mvh
Steen
Hans Kristian (Laserdisken)

Sendt 2005/05/04 22:12:20 IP: Logget Svar...

Redigering på DVR-720H

Nej, det er ikke muligt at optage to programmer samtidig. Det vil kræve to tunere, og det har den ikke. Det bemærkes, at et fjernsyn altid kan vise et helt andet program, da det har sin egen tuner.
    Ja, det er nemt at redigere og f.eks. fjerne reklameblokke, før der overspilles til en DVD-plade. Hvis man vil være sikker på at kunne afspille DVD-pladerne på andre dvd-afspillere, skal man huske, at pladerne skal afsluttes ("finalize"). Så bør de opføre sig som almindelige dvd-plader - uden regionalkode.
bha10

Sendt 2005/05/25 16:12:49 IP: Logget Svar...

DVD+r

Jeg har læst i nogle specs. at denne model ikke kan afspille DVD+r skiver, men har også læst i en anmeldelse at den godt kan afspille dem. DVD+r skiven må bare ikke sidde i fra start når man tænder for afspilleren ?

Nu er mit spørgsmål. Kan den læse DVD+r eller ej ?

Mvh.
Brian
Hans Kristian (Laserdisken)

Sendt 2005/05/26 15:24:26 IP: Logget Svar...

DVR-720 og DVD+R

Pioneer vil ikke forpligte sig til at støtte DVD+R, og derfor lover de ikke, at afspillerne kan afspille DVD+R plader - men i praksis laver de alligevel afspillerne, så de kan afspille DVD+R plader.
holmeren

Sendt 2005/06/02 19:22:36 IP: Logget Svar...

FlexTime, Instant Replay,

ville lige høre om denne DVD optager kan det her.

FlexTime – Gør det muligt at følge andre programmer fra harddisken samtidig med den optager et andet program
Instant Replay – Harddisken kan spille enhver scene samtidig med den optager!

er der dansk menu på den?
er den kodefri?
Hans Kristian (Laserdisken)

Sendt 2005/06/02 22:24:17 IP: Logget Svar...

Flextime, Instant Replay

Uanset hvad du kalder det, så kan du afspille hvad som helst fra harddisken, mens du optager et nyt program. Det kan være et helt andet program, eller det kan være samme program tidsforskudt.
    I Laserdisken gør vi dvd-optagerne kodefri, før vi sælger dem, så regionalkoderne skal du ikke bekymre dig om. Jeg mener ikke, at der er dansk menu - men der er dansk manual.
holmeren

Sendt 2005/06/03 12:48:24 IP: Logget Svar...

Udsalg

har i stadigvæk udsalg på den her til den først ?

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22     Fax: (+45) 98 11 49 59     CVR: 10 19 42 45    mail@laserdisken.dk