An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Warner Bros. Gangsters Collection (6 film) (DVD) Warner Bros. Gangsters Collection (6 film)

Udgivet 25. januar 2005 af Warner Bros. WHV67282 / UPC# 012569672826

Warner Bros. Gangsters Collection (6 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 1931-1949
USA - Sort/Hvid
Ønskeliste
KriminalfilmFilm Noir
Filmens specifikationer
Original titel: Warner Bros. Gangsters Collection
Medvirkende:
  James Cagney
  Humphrey Bogart
  Edward G. Robinson
Stikord: Mystery
Gangster
Mord
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 5

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


Gode gamle gangsters

Little Caesar (Chicagos underverden, 1931)

Little Caesar er fra 1931, men selv om dens teknik er forældet, er filmen stadig umådelig spændende og underholdende, ikke mindst takket være et godt manuskript og en fabelagtig præstation af Edward G. Robinson i hovedrollen. Filmen satte gang i 30’ernes rige produktion af gangsterfilm, hvoraf mange hentede inspiration i virkeligheden. Robinson spiller mafiabossen Enrico Bandelli, hvis forbryderiske karriere tydeligvis er modelleret efter Al Capones.

The Public Enemy (Samfundets fjende, 1931)

Klassisk Warner Bros gangsterdrama med en hårdkogt James Cagney i hovedrollen. Tom er en skidt fyr, som konstant sammenlignes med sin bror Mike, der har et fornuftigt job og går på aftenskole for at videreuddanne sig. Mens Mike forgæves forsøger at få sin bror til at holde sig på den rigtige side af loven, begår Tom og hans ven Matt den ene forbrydelse efter den anden. Da Matt bliver slået ihjel, går Tom på jagt efter sin vens mordere.

The Petrified Forest (Den forstenede skov, 1936)

Humphrey Bogarts gennembrudsfilm er et spændende drama, der foregår på en café ude midt i Arizonas ørken. Leslie Howard er en intellektuel gentleman-type, som møder den flygtige unge Bette Davis, der drømmer om Paris, men foreløbig er strandet på dette øde sted. En farlig gangster (Bogart) dukker op og tager alle som gidsler, og mens han venter på at blive genforenet med sin pige og sin bande, får hans ofre lejlighed til at fortælle deres livshistorier.

Angels with Dirty Faces (Baggårdsengle, 1938)

Michael Curtiz’ gangster-mesterværk fra 1938 handler om vennerne Rocky Sullivan (James Cagney) og Jerry Connolly (Pat O’Brien), der som børn begik småtyverier sammen. Rocky blev snuppet af politiet, mens Jerry undslap og nu som voksen vender tilbage til sit barndomskvarter som præst. Rocky er imidlertid blevet en forhærdet forbryder, som kvarterets drenge ser op til, til stor sorg for Jerry, der arbejder på at holde drengene på den rigtige side af loven.

The Roaring Twenties (De der kom tilbage, 1939)

James Cagney er en tidligere soldat, som har svært ved at finde civilt arbejde, da krigen er ovre. Han møder nogle tidligere kammerater og bliver på uskyldig vis involveret i spritsmugling. Snart er han dog i fuld gang med at skabe sit eget forbryderimperium og en særlig status i New Yorks underverden.
    The Roaring Twenties, som også har Humphrey Bogart på rollelisten, er en af de bedste Warner Bros gangsterfilm fra selskabets glansperiode i 30’erne.

White Heat (Hvidglødende, 1949)

James Cagney har en af sine glansroller som den uforsonlige gangster Cody Jarrett, der kun elsker ét menneske her på jord: sin mor, som han er sygeligt bundet til. Cody er en ondskabsfuld psykopat, som har travlt med at røve banker og toge, men som bliver sendt i fængsel for en langt mindre forbrydelse. For at få ham til at afsløre sine grovere synder anbringer politiet en agent (Edmond O’Brien) i fængslet i håbet om, at han kan vinde Codys tillid.
Peter S

Brugerne skriver om Warner Gangsters Collection, Vol. 1:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. november 2014
FREMRAGENDE!

The Public Enemy ***1/2

Helt forrygende gangsterfilm; et hovedværk i genren! Cagney er fabelagtig og filmen er sat i scene med en overlegenhed der er uhyre sjælden for den tids film. Fremragende lavet; kun et til tider dræbende langsomt tempo arbejder imod den totale triumf.

White Heat ****

Dette må være ikke alene Cagneys bedste film, men også en af de bedste gangsterfilm overhovedet! Fuldstændigt overlegent disponeret og klippet med knap og hårdkogt dialog. Et mesterværk der står helt uberørt af tidens tand. Cagney formelig tryllebinder een fra start til slut, lige op til den forrygende finale. Skulle man kun vælge en enkelt af hans film, så kan det kun blive den her! Walsh´s instruktion er stilsikker og udtryk for sandt filmmesterskab!

Angels with Dirty Faces ***1/2

Solid film om en flok unge knægte og deres uheldige alliance med en netop løsladt gangster. Det eneste der trykker i denne film er O´Briens følelsessuppe som tager al for megen af opmærksomheden væk fra filmen. Fremragende slutscene som man aldrig glemmer!

Little Caesar ***1/2

Edward G. Robinson overbeviser som gangsteren der arbejder sig op til at blive en stor kanon. Knirker gevaldigt visse steder, men alle genrens elementer er her i fine kim og foldet meget pænt ud. Kun pacingen er lidt træg.

The Petrified Forest ***

Selvom tiden har tæret nådesløst på dette drama, hvilket hovedsageligt skyldes at filmen er baseret på et teaterstykke og lidt uinspireret instruktion fra Mayo, så er præstationerne blandt nogle af de bedste skuespillerne nogensinde leverede. Davis og Howard er de unge elskende og har noget meget gribende dialog sammen og Bogart fik sin første egentligt store rolle som gangsteren der belejrer en gruppe mennesker ude i ørkenen. En film der stadig har masser at byde på, så giv den en chance selvom den skriger på pace i mange passager.

The Roaring Twenties ***1/2

Cagney og Bogart støder sammen som tidligere krigskammerater der nu bliver partnere i gangsterverdenen. Fantastisk historiefortælling, eksemplarisk bygget op af en instruktør der kendte sine virkemidler så godt som det overhovedet er muligt. Eminent godt drejet!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 15. januar 2005
The right stuff
Vil man vide, hvor gangsterfilmene kom fra, er der ingen vej udenom denne box med 6 klokkeklare klassikere.

Ret din egen anmeldelse af Warner Gangsters Collection, Vol. 1 - klik her

Start en debat om filmen Warner Gangsters Collection, Vol. 1 - klik her

Start en debat om denne udgave af Warner Bros. Gangsters Collection (6 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45