Tommy glemmer alt om sit småkedelige hverdagsliv, når lørdagen endelig melder sig. Så er det bare med at komme ud med vennerne, få sig nogle øl og eventuelt lidt stoffer, og så ellers af sted til fodboldkampen. Men selv om Tommy kalder sig en hærdet langtids-Chelsea-fan, så er det ikke Stamford Bridge stadion og spillet selv, der er målet. Nej, det drejer sig om, sammen med vennerne, at opsøge nogle rivaliserende fans og knuse deres hoveder.
Små kedelig indsigt i den hardcore kerne af fodbold "fans" gøren og laden i London. Filmen prøver desperat at tegne et billede af en befolkningsgruppe og deres liv på kanten, hvor alt handler om deres klub, eller mere korrekt: At slås for den. Bogstavligt talt.
Klichefyldt persongalleri, som aldrig formår at antænde andet end de spredte slagsmål som sparker kunstig åndedræt til produktionen i fabrikken. Konflikten hos vores fortæller og på de indre linier forbliver af overfladisk karakter og ender som en prut i et glas vand som uden problemer kan forplumrer filmens budskab, som i forvejen er ultra light. Værst er dog den tilbagevendende drømme sekvens....puha!
Var inde og se den i biffen og den er bare for fed.Man for et rigtig godt indblik i, hvordan den verden som de lever i er! Uanset om fodbold eller hooligans ikke intreserre en, er der stadig noget ved at se denne film!