Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 5.1 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Verdens mest modbydelige film

Specielt om denne udgivelse:

• Ingen features nævnt

Brugerne skriver om Salò o le 120 giornate di Sodoma:

	Anmeldt af Claus Gynter, Herning	19. juni 2008
	Virkelig sjov!
	Jeg har altid godt kunne lide lakids, men aldrig troet at denne film skulle slå Olsen Banden! Ikke altid lige så sjovt, med alle de nøgne ænder, men en god chokolade, findes jo kun, når solen står op! Salo er et mesterværk, ja jeg har aldrig set noget så fantastisk, siden Skagens solnedgang, i sommers på Mors! Pasoline blev myrdet, men ikke om søndagen, for der sover han altid over sig. Filmen handler om fire kommunister, og foregår i Tyskland, og ikke nok med det, så er den faktisk megetmeget underholden film! Jeg kommer i øvrigt fra Ahganistan, hvo jeg blev udsat fort tortur, men ikke se den med mig om fredagen, for der skal jeg cirkus med min momor og min pappa! Men god fornøjelse med filmen, man miser helt lysten til chokolade bagefter, lidt sjovt hehe!

	Anmeldt af Monkeyman, Kokkedal	25. marts 2008
	Uha da da
	Hmmmm.... Jeg ved ikke præcis hvad jeg kan skrive om de 120 dage i Sadoma, for mig virkede det som noget nøgent rod, der kun er lavet for at chokerer sit publikum. Jeg kunne kort sagt ikke finde en dybere mening med filmen.

	Anmeldt af Kalle Marx, Holstebro	24. juli 2006
	De 120 dage i filmhelvede - Histrionisk rodebutik
	Man ved vel godt hvad man går ind til når man ser denne film og det bliver skam også leveret. Men temmeligt vissent leveret, ganske enkelt. Det er tydeligt at Pasolini virkelig ønsker at forarge os, for han forsøger at udforske alt der kunne vække kvalme og afsky. Til en vis, men "skuffende", grad gør det hos mig, men det er alt for cheap, alt for dødfødt. Pasolini leverer det svageligt, og filmens mangel på dybde, udvikling og personligheder kombineret med de teknisk dårlige aspekter som klipning, lyd osv. får filmen til at virke lidt halvbagt. Dens betydning og impact er dens største faktor. En film der er drevet af instruktørens egne indre dæmoner behøves ikke altid falde dårligt ud, se bare Hitchcock's "Vertigo". Desværre fremstår denne film bare som et sørgeligt råb om hjælp.

	Anmeldt af T.A., Farum	11. maj 2006
	"Der er ikke noget som ondskab der smitter!"
	Der skal nok være nogen der kan placere denne film som et vigtigt værk i Pasolinis produktion og som en vægtig politisk film iblandt allegorierne over de italienske fascister etc. men den er, når alt kommer til alt, utroligt primitiv og fremfor alt fantastisk kedelig. Desværre er Pasolini, i hvad der skulle blive hans sidste film, ironisk nok alt for æstetisk en filmkunstner til at sygelighederne for alvor bliver frastødende. Man tager sig selv i at grine af det meste. Enkelte scener chokerer, men filmen ejer ikke antydningen af dybde. Spørgsmålet er om man ikke kan undvære at se den, da den grundlæggende blot viser en kunstner i dybt personlig krise, ja nærmest har karakter af tragisk selvudlevering. Jeg tror det. Man bør selvfølgelig sørge for at have spist inden man ser filmen og for dem der vil være på den sikre side, så hav et natronglas stående på sofabordet ved siden af aftenkaffen.

	Anmeldt af Borgen, København NV	3. januar 2005
	Muligvis verdens klameste film
	Pasolinis film er det mest uudholdelig værk jeg har set. Filmen er nærmest en lang tutorscene, hvor afføring flyder i stride strømme. Jeg var selv meget fysisk mærket af filmen, og flere fra cinematekets fyldte sal kom ud lig-blege i hovedet. Dette er ikke en film for folk med sarte sjæle. Filmen virker ekstra brutal fordi man fornemmer Pasolinis politiske motiver

	Anmeldt af Extract, Dyssegård	17. april 2004
	Marquis de Sade i afføringens tegn
	Det varsler ilde, da unge mænd og kvinder indfanges og sendes til en villa ved Gardasøen i Italien under Anden Verdenskrig og Anti Inferno delen tager sin begyndelse og eskalerer i galskab under Circel of Mania, depravation i Circel of Shit og blodrus under Circel of Blood. Dette er en filmatisering af Maquis de Sades Salò og den er fuldstændig tro mod bogen, bortset fra at handlingen er flyttet fra 1800 tallets Frankrig til fascismens Italien under krigen hvor fascister får afløb for deres perversioner, dette afbilledet i meget udpenslede detaljer hvori afføring, urin, blod, voldtægt, tortur, tvang og fornedrelse indgår. Pier Paolo Pasolinis film er et mesterværk af den mest kompromiløse slags. Man ser hvad man vil se...og lidt til, så forvent det ekstreme.

Start en debat om filmen Salò o le 120 giornate di Sodoma - klik her

Start en debat om denne udgave af Salò - de 120 dage i Sadoma - klik her

Klik her for print-venlig udgave