Crying Fist
Choi Min-shik fra Old Boy spiller den udbrændte bokser Tae-shik, der nu kun bliver brugt som levende sandsæk. Hans ægteskab er ved at gå i opløsning, og fremtiden ser ikke lys ud. Det gør den heller ikke for Sang-hwan, en ung rod der laver små-tyverier og dagligt roder sig ud i slagsmål. Som en sidste udvej, før det går helt galt, begynder han at bokse. Filmen følger disse to skæbner - den ene på vej op, den anden på vej ned - mens de forsøger at få kontrol over deres liv. En dag vil de mødes i ringen, til en kamp der meget vel kan afgøre begge bokseres fremtid.
Instruktøren Ryoo Seung-wan lavede den imponerende eventyrfilm Arahan, men med Crying Fist vender han tilbage til en mere rå og upolerede stil, som hans tidligere film bar præg af
David
|