|
Udgivet 9. juli 2007
af Paramount
|
BSL2020
/
UPC# 5051368202013 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Paramount
-
2007
USA
-
Farve
-
102 min
|
 |

|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
| Tekster: |
Dansk Engelsk Norsk Svensk Finsk Tysk Hollandsk Spansk
|
|
| Sprog: |
Engelsk Tysk Spansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Norbit
”Mit navn er Norbit Albert Rice, og jeg er forældreløs”. Sådan begynder historien om Norbit (Eddie Murphy), der voksede op hos Mr. Wong (Eddie Murphy) i hans Gyldne Wonton Restaurant og Børnehjem. Her møder Norbit Kate (Thandie Newton), og de to bliver uadskillelige venner, indtil hun bliver adopteret, og Norbit må begynde sit liv på ny. Men en dag bliver den ensomme Norbit, der er et let offer for de andre børns drillerier, reddet fra de lokale bøller af den omfangsrige Rasputia (Eddie Murphy). Han og Rasputia vokser op sammen, bliver gift, og Norbit bliver en del af hendes familie. Rasputia og hendes tre brødre ejer det lokale byggefirma, hvorfra de med hård hånd styrer byen Boiling Springs. De bruger det meste af deres tid på at genere og afpresse de lovlydige og hårdtarbejdende hvide indbyggere.
Hvis Norbit, der har fået arbejde i firmaet, bliver behandlet med foragt af sine tre svogre, er det for intet at regne mod, hvad hans kære kone udsætter ham for. Så en dag bliver der vendt op og ned på Norbits liv, da den underskønne Kate vender tilbage til Boiling Springs for at købe Mr. Wongs børnehjem. Hun er dog blevet ført bag lyset af sin tilsyneladende hengivne forlovede, Deion (Cuba Gooding, Jr.). Sammen med Rasputia og hendes tre brødre har han onde planer om at omdanne børnehjemmet til en stripklub. Så da Norbit finder ud af det, og da hans følelser for Kate blusser op igen, beslutter han sig for at sætte en stopper for deres skumle planer.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Norbit:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
16. september 2009
|
|
IKKE særlig Fed Form for Humor! |
|
Skam dig Murphy. Håber at du kommer til at ligne Norbert IRL. Så du kan lære noget om Livet!
Kæmpe Kulmule!
|
|
|
Anmeldt af
René, Aarhus C |
6. marts 2008
|
|
Murphy's Lov: |
|
Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt .....
Lige siden Eddie Murphy lavede film som "Coming to America" og "The Nutty Professor", har han tilsyneladende haft et stadigt stærkere behov for at få lov til at spille flere forskellige roller i samme film. Og gerne i så groteske forklædninger, som overhovedet muligt. Her i "Norbit" får Eddie-drengen så sin lyst styret, idet han ud over titelrollen også optræder i forklædning og maskering, som kineseren mr. Wong og kæmpekvinden Rasputia. Det har muligvis også naget ham lidt, at kollegaen Martin Lawrence havde pæn succes med at klæde sig ud som en kæmpestor, sort mamma i "Big Momma's House". Murphy synes at ha' tænkt: "Dét må jeg også lave - så er succes'en hjemme! Hvor svært kan dét da være?".
Tja, Eddie - det kræver altså mindst to ting: 1) At filmen er morsom, og 2) at den har et fornuftigt manuskript. To væsentlige detaljer, som desværre smuttede for dig midt i al euforien.
Men lad os nu for Guds skyld håbe at denne film har givet Eddie Murphy muligheden for at rase lidt ud, og at han har fået en smule ro i sjælen, så han kan komme videre med sit liv. Jeg har netop set "Norbit", og jeg er dybt rystet over at ha' været så dum at købe filmen. Humoren i filmen synes decideret fladpandet, og der er langt imellem grinene. Og det virker ærligt talt, som om Eddie Murphy mere har været optaget af at dyrke sin lyst til at maskere sig og fjolle rundt som en dybt infantil idiot - end at lave en ordentlig film. I lighed med Thomas Peter Stelmach's anmeldelse, ville jeg også helst ha' honoreret Murphy med én stjerne, for udvist frækhed med at tørre denne talentløse, humorforladte film af på Dreamworks. Men slut-resultatet er ærligt talt ikke den ene stjerne værd.
|
|
|
Anmeldt af
Frank Løvkvist, Tjele |
3. marts 2008
|
|
Murphy stram dig dog an! |
|
Denne her film er utrolig dårlig. Skal man endelig se den... så lej den. den er ikke værd at købe.
|
|
|
Anmeldt af
Kasper, Aalborg |
6. august 2007
|
|
Norbit |
|
Norbit (Eddie Murphy) er den evige tøffelhelt. En helt igennem flink fyr, der altid er blevet trådt på - af børnehjemmets leder Mr. Wong, af de andre børn, og i sidste ende af Rasputia, kæmpekvinden, der reddede ham fra de andre børn og endte med at blive gifr med ham. Og selvfølgelig også af Rasputias tre brødre, der driver et byggefirma, og en indbringende "beskyttelsesvirksomhed". Den eneste undtagelse var barndomsveninden Kate - som forsvandt ud af Norbits verden, da hun blev adopteret og han blev efterladt. Nu bliver Norbits verden vendt op og ned, da Kate vender tilbage til byen for at overtage børnehjemmet. Men Rasputias brødre har også kig på ejendommen og indgår en lusket aftale med Kates kæreste, Deion. Norbit han pludselig ikke finde ud af sine følelserr for Rasputia, for Kate og for Deion. Men for en gangs skyld har han en grund til at optrædre som helt - uden tøfler.
Mange sjove grin af Eddie Murphy, men ellers synes jeg ikke der var specielt meget handling i filmen.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Peter Stelmach, Horsens |
17. juli 2007
|
|
Utrolig |
|
1 enkelt stjerne, fordi det aligevel er noget af en bedrift at han formåede at overbevise filmselskabet om at dette var en god idé.
Vi må nok sande at tiderne hvor Eddie Murphy fik gode idéer (og var sjov, for den sags skyld) er ovre.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
26. juni 2007
|
|
Ikke særlig sjov. |
|
Så er Eddie Murphy her igen med i en film, hvor han spiller alle hovedrollerne selv iform af tyk makeup. Men det er sgu ikke så morsomt længere, nej faktisk mere kedeligt. Der er få scener hvor man hæver lidt på smilebåndet, ellers er det øjenbrynende man hæver højt. Savner mere fornyelse i Eddie Murphy's film.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Norbit - klik her
Start en debat om filmen Norbit - klik her
Start en debat om denne udgave af Norbit (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|