An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt) (Blu-ray) (BD) Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt) (Blu-ray)

Udgivet 11. december 2007 af SF Film BD459254 / UPC# 7391772592545

Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2005
USA - Farve - 120 min
Ønskeliste
ActionRomantikAdventureKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Mr. & Mrs. Smith
Instruktør: Doug Liman
Medvirkende:
John Smith  Brad Pitt
Jane Smith  Angelina Jolie
Eddie  Vince Vaughn
Benjamin Danz  Adam Brody
Jasmine  Kerry Washington
Father  Keith David
Martin Coleman  Chris Weitz
Suzy Coleman  Rachael Huntley
Gwen  Michelle Monaghan
Julie - Associate #1  Stephanie March
Vis alle medvirkende...
Stikord: Biler / biljagt
Fart og spænding
Krudt og kugler
Lejemorder / Hitman
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 48

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David
Lars

Et helt ordinært ægtepar - med et par hemmeligheder!

John og Jane Smith er til parterapi for at tale deres ægteskabelige krise igennem. Tilsyneladende er de et helt ordinært soveby-ægtepar, hvis samliv efter 5 år (eller er det 6?) er sygnet hen til at blive et helt ordinært, kedeligt soveby-ægteskab.
     Men de skjuler hver især noget for hinanden: Mr. & Mrs. Smith er begge højt betalte, særdeles effektive lejemordere – og de arbejder for konkurrerende organisationer!
     Da de bliver hyret til at likvidere hinanden, går sandheden op for dem begge – og så har vi balladen! Det udvikler sig til forrygende – og sexet – action, da de sætter deres fantastiske færdigheder op mod hinanden – og dermed deres ægteskab på den ultimative prøve!

Brad Pitt og Angelina Jolie er de to altdominerende, attraktive stjerner i denne action-komedie, hvor vittige replikker fyger gennem luften om kap med kuglerne fra parrets mange avancerede skydevåben. Skal Mr. & Mrs. Smith fortsætte med at bekrige hinanden – eller vil de finde sammen i en fælles front mod de magtfulde fjender, der truer dem?
     Højteknologi, kampsport og rådsnarhed går snart hånd i hånd – i takt med at parret genopdager deres forelskelse i hinanden – i et hæsblæsende tempo.

Spilletid - Biograf version: 120 min.
Spilletid - Forlænget version: 125 min.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt):

Anmeldt af lookalot, København K 6. maj 2011
Kærligheds-action-komedie-thriller
Jeg havde ingen større forventninger til denne film, og blev glædeligt overrasket, den byder på masser af sjov og ballade, seværdigt skuespil og svedig skærmkemi imellem brad Og Angelica. Mr.& mrs Smith kunne med fordel barberes lidt ned i spilletid og manuskriptet kunne selvfølgelig sagtens være stærkere (dialogen er f.eks. ret gumpetung!), men det var sjovt at være med på en kigger. 2 & en halv stjerne herfra.
Ps. Sexscenerne er desværre ikke så svedige som man kunne have håbet på, her kan HELE familien stort set være med.

Anmeldt af jona, Køge 16. december 2008
Fed og sjov action.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. december 2007
The Pitts!
Sådan skriver anmelderen Leonard Maltin om film der efter hans mening er de rene bundskrabere. Det er ikke helt ved siden af i tilfældet Jolie & Pitt som hemmelige agenter. Man må gætte sig til det meste, og som andre er inde på, så skriger filmen efter pacing. Der er ingen humor af betydning, og hovedparten af filmen er decideret forvirrende. Et godt eksempel på, at en ren showcase for to stjerner meget hurtigt kan udvikle sig til en buldrende kunstnerisk fiasko! Man kan jo altid indvende, at man måske er forudindtaget fordi filmen er tænkt kommercielt, men jeg havde personligt ret høje forventninger til filmen, som jeg troede ville være rimeligt underholdende. Det var den IKKE, og jeg fik faktisk kvalme efter en halv time, så dårlig syntes jeg den var.

Anmeldt af Monkeyman, København S 26. juli 2007
Jeg blev skuffet
Ikke sjov og ikke cool, det er hvad denne film er. Humoren rammer aldrig plet og nogle actionscener er latterlige. Det eneste der er kommet ude af Mr & Mrs Smith er Pitt's og Jolie's parforhold.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 22. maj 2007
Mr. & Mrs. Smith
Spild af tid.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 19. maj 2006
War of the Pitts
De to smukke unge mennesker gør hvad de kan, for at charmer sig igennem dette ultra poleret volds glansbillede. Men med et plot så tyndt, at Meatloaf vil finde et Happy Meal som en ordentlig mundfuld, er oddsene så dårlige, at selv en hardcore ludoman vil betænke sig.

Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke nogen stor film, ikke engang indenfor dens egne termer, der til er pacingen simpelthen for dårlig. Filmen vralter især hjælpeløst igennem midter partiet, som en skam skudt kronhjort.

Da vi endelig når frem til le grande finale, får vi præsenteret en happy version af slutningen på Butch Cassidy and the Sundance Kid i en 2005 updatet version. Et sølle klimaks som ikke formår at toppe biljagten kort for inden. Og så knækker action kurvens A B C for alvor.

Lidt ros skal der dog også plads til: Filmen er bedst når den fokuserer på de små detaljer og dialogen kan da også fremtvinge et smil nu og da. Værst er de pinlige ’alvorlige’ øjeblikke, som virker lige så velplaceret som 11 indbudte pædofile til en børnefødselsdag. Samt den helt igennem håbløse mangel på logik, selv for denne type film.

I øvrig: Hvad i alverden er Vince Vaughn rolle i filmen?

Anmeldt af Borgen, København NV 1. december 2005
Gennemført forudsigelig og intetsigende film med de to mega stjerner vil absolut ingen ting. Det er lidt ærgeligt for det kunne have været ret godt, Brad Pitt er jo en fremragende skuespiller, men mon ikke 25 millioner $ har lokket godt. Undgå denne film og se hellere Fightclub en ekstra gang

Anmeldt af Morten Egholm, Frederiksberg 30. november 2005
Køb den ikke
Helt igennem latterlig og ligegyldig film. Man kan kun undre sig: Hvad gik der galt for Bratt Pitt? Var pengene virkelig så meget vigtigere end bare et vist minimum af kunstneriske ambitioner? Der er lang vej tilbage nu til de anerkendte skuespilleres rækker. Først Troja, nu dette....

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 29. november 2005
Små udfordringer
Man aner af og til, at der har været et manuscript, men det byder kun på små udfordringer for to gode skuespillere. Det hele er lige lidt for glat og forkromet. Selvom man går med på de uhøjtidelige præmisser, der ligger til grund for denne spøg, bliver det aldrig helt morsomt. Det burde have været en om'er.

Anmeldt af Nico, Holte 18. november 2005
Okay grineren.
Den er okay grineren.Grineren actionfilm med lidt komik i .. glæder mig faktisk til den dvd :)

Anmeldt af Chesney, Brædstrup 7. november 2005
Jeg var da ok underholdt.

Anmeldt af Karina, Søborg 21. september 2005
Handling? Who cares!!
Det er egentlig ikke, fordi det er en specielt god film. Fokus er lagt nogle lidt mærkelige steder flere gange, og i store træk er det hele ret forudsigeligt. Men den er sjov! Og Pitt og Jolie er bare for lækre!!! Og de tos indbyrdes skuespil er nok for mig og mine tre stjerner. Er man til lidt tjubang og to ualmindeligt topdollar skuespillere, så har vi en vinder.

Ret din egen anmeldelse af Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt) - klik her

Start en debat om filmen Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt) - klik her

Start en debat om denne udgave af Mr. & Mrs. Smith (Brad Pitt) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45