12 (Nikita Mikhalkov)
12 er intet mindre end en remake af 12 Angry Men, på russisk!
Nikita Mikhalkov, der lavede Burnt by the Sun (1994), har flyttet historien til et improviseret jurylokale på en skole i det krigshærgede Tjetjenien, hvor 12 mænd skal afgøre skæbnen for en tjetjensk teenager, der er anklaget for at have myrdet sin stedfar. Mikhalkov selv spiller juryformanden, mens Henry Fonda-rollen bliver spillet af Sergei Makovetsky. I stil med originalen har alle 12 jurymedlemmer skeletter i skabene, og efterhånden som diskussionen skrider frem, kommer fordomme, racisme og bitterhed op til overfladen. Alt imens flyver en lille fugl rundt i lokalet og sætter mændenes tolerance på prøve.
David
|