Daisy Diamond:
Daisy Diamond er en rystende og hudløst ærlig kærlighedshistorie om Anna, der kun har én drøm - at blive skuespillerinde. Uden at fortælle det til sin familie rejser Anna til København for at forfølge sin hemmelige drøm. Men skæbnen vil Anna det anderledes, da hun bliver gravid og mor til en lille pige. Anna kæmper for at give sin datter en god start på livet, men kampen for at forene skuespillerdrømmen med trygge og kærlige rammer for sin familie mislykkes og kulminerer i en skæbnesvanger handling, som får uoverskuelige konsekvenser for Anna og hendes datter.
Tekst fra pressemateriale
|
Brugerne skriver om Daisy Diamond:
|
Anmeldt af
Desperil, Aalborg |
1. oktober 2012
|
|
En ganske grusom historie som jeg ikke skal opleve igen. Filmen er råt for usødet og i sådan en grad at det var en prøvelse at se den til ende. Skuespillet er fint men filmen oser af KUNST og har ikke meget med underholdning at gøre. Man sidder tilbage med røde øjne og ondt i maven.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
10. september 2010
|
|
Kunst med K |
|
Når kunst tager sig selv så højtideligt, som her, begynder kedsomheden at banke på. Historien er stærk men fortaber sig i form. Skuespillerne leverer flot og har givet afkald på sminke, hvilket bliver en påtrængende feature, hvorefter instruktøren lader filmen forsvinde i portrætter, voiceover og et påtaget "remake" af Bergmans "Persona". Alt er så villet kunst, at det gør for meget opmærksom på sig selv og drukner i det. Staho forsøger at intimidere os til at se filmen til ende, men mediet er for gammelt til denne anvendelse - det går ikke, når man som publikum sidder tilbage med en oplevelse af, at her har man været for ofte. Hvis Staho havde lagt sig lidt mere på sinde efter de to citerede forbilleder Dreyer og Bergman, havde han vægtet filmens nerve i same grad som dens æstetiseren.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
27. september 2009
|
|
En ganske ubehagelig film |
|
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt kan finde mig selv efter at ha' set Simon Staho's ''Daisy Diamond''. Filmen er ikke just hverdagskost, NEJ!, det er en grov, grafisk og ydmygende kuldkastende deroute, der spytter én direkte i ansigtet.
Det såkaldte ''brede publikum'' vil hade film som ''Daisy Diamond'', der nok vil synes at det er for ulækkert og kompromisløs, men for mig er dette rent TOUR DE FORCE.
Hovedpersonen spilles af Noomi Rapace, som vi nok mest kan genkende fra ''Mænd der hader kvinder'' og dens efterfølgere... Hendes præstation i filmen kan næsten ikke beskrives med ord, men det er fantastisk at se en skuespiller, der tør at gå så langt ud, som man næsten overhovedet kan. Og vi taler om de dybeste afkroge af skuespilleriet........
Godt nok synes filmen at stritte i for mange retninger, men jeg blev rimelig chokeret af denne oplevelse, så 3 store stjerner og hatten af for Noomi Rapace.
94 minutters ren fornedrelse.... velbekommen!
|
|
|