|
Udgivet 9. februar 2009
af 20th Century Fox
|
3341407000
/
UPC# 5039036040297 |
|
|
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
20th Century Fox
-
2006
USA
-
Farve
-
101 min
|
 |
 
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
| Tekster: |
Engelsk Fransk Portugisisk Spansk
|
|
| Sprog: |
Engelsk Fransk Portugisisk Spansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
| Thomas |
 |
|
|
|
Little Miss Sunshine
Little Miss Sunshine er en amerikansk familie- og roadkomedie, som følger sine helt egne veje – en kombination af saftig satire og varm menneskelighed. Filmen præsenterer os for familien Hoover, en dybt splittet, men elskelig familie, som vi følger på dens vej til en skønhedskonkurrence for småpiger, – en rejse, der byder på komisk kaos, dødsfald og omvæltninger, og i sidste instans er filmen et forfriskende og krast opgør med den rendyrkede vindermentalitet, som normalt gennemsyrer den amerikanske kultur. Filmen blev et uventet hit på den seneste Sundance Film Festival, hvor den udløste stående ovationer, – måske fordi vi alle dybest inde finder ting i den, som vi kan nikke genkendende til.
Ingen i familien Hoover har helt styr på deres tilværelse, men det er ikke god vilje, det skorter på. Far Richard (Greg Kinnear) er en håbløst optimistisk motivationsterapeut, som ihærdigt forsøger at slå igennem med sit 9-trin-til-succes-program – uden større succes. Mor Sheryl (Toni Collette) forsøger lige så ihærdigt at takle familiens excentriske hemmeligheder. Hun er bl.a. bekymret for sin bror, Frank (Steve Carell), der er Proust-ekspert og frisk udskrevet fra hospitalet efter et selvmordsforsøg, fordi han blev droppet af sin bøssekæreste. Og så er der børnene, – Olive (Abigail Breslin) på syv, buttet og med briller, som drømmer om at blive skønhedsdronning, – og Dwayne (Paul Dano), en vred og opfarende, Nietzsche-læsende teenager, som har aflagt tavshedsløfte, indtil han bliver optaget på luftvåbnets pilotuddannelse. Og endelig er der farfar (Alan Arkin), en grovkæftet og kværulantisk livsnyder, som er blevet smidt ud af sit plejehjem, fordi han sniffede heroin.
De er ingenlunde idealbilledet af en kernefamilie, men ikke desto mindre vil skæbnen, at Olive bliver inviteret til at deltage i den benhårde konkurrence om at blive Californiens “Little Miss Sunshine”. Hele familien slutter straks op om hende, og i deres rustne og skramlende folkevognsbus sætter de nu kurs vestpå på en tre dages tragikomisk rejse fyldt med vanvittige overraskelser, inden Olives store debut, hvorefter intet længere er det samme i den lille, skæve familie.
David
|
|
Brugerne skriver om Little Miss Sunshine:
|
Anmeldt af
FSD, Kgs Lyngby |
27. april 2010
|
|
There are two kinds of people in this world... |
|
...winners and losers". Med sådan en startreplik, kunne man godt frygte, at man ville få serveret en sukkersød, pladdersentimental Disneyfilm, men det er nok det sidste man gør i dette tilfælde. "Little Miss Sunshine" er en morsom, original og upåtaget roadmovie med en samling sjove og elskværdige karakterer. Den formår både at være hjertevarm og samfundskritisk, uden på nogen måde at blive søgt eller pseudo-intelligent. Manuskriptet er bestemt et af de bedste, jeg længe har læst og skuespillet fungerer også helt perfekt. En skøn, lille film, der klart kan anbefales.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
23. november 2008
|
|
KAOS I FAMILIEN |
|
Sød lille film, der varmer godt om hjertet, med dens fine budskab og gode sammensætning. Det hele er både sjovt og sørgeligt på én gang, og man føle sig ikke som tilskuer, men næsten som et usynligt medlem af den familien, som man i 100 min. skal værer i selskab med. Hver enkelt spiller formidabelt, og man vil hel sikkert gerne gense filmen på et andet tidpunkt. Se filmen og få en lille øjenåbner !
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
11. oktober 2007
|
|
Arven fra 68 |
|
Hvad kan vi dog bruge de gamle fallerede 68'ere til? Little Miss Sunshine har et godt bud på, hilken arv, de efterlod: en grundig skepsis overfor autorieter og endnu mere skepsis overfor kunstige og falske værdier. Little Miss Sunshine er en herlig film, der med glimt i øjnene tør give et bud på, hvad der kunne være af større betydning i denne verden end hul management, skønhedskonkurrencer, succes for succesens egen skyld. Alan Arkin udgør kammertonen og bærebølgen i en lille perle, der luner i det begyndende efterår.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Farum |
19. maj 2007
|
|
Den gule bus |
|
Herligt upåtaget lille film der varmer om hjertet. Meget anderledes og med adskillige endog meget gribende øjeblikke. Alan Arkin er fantastisk. Scenen hvor pigen optræder (og hvad der følger efter) er et utroligt morsomt højdepunkt og sammenfatter på perfekt måde hele filmens budskab.
|
|
|
Anmeldt af
Henrik Wollesen, Tønder |
18. maj 2007
|
|
This is sick.... |
|
Filmens skæve humor rammer plet, ikke mindst med at karikerer vores tidsbilled, med den ene selvrealiserende konkurrance efter den anden, vi se alle Big Brother og scenen er din eller paradise whatever om den idelle skønhed og at vinde betyder alt. Så er squ fedt der kommer en film ind for højre og siger, fuck jeres sindssyge idealer!, herligt.
|
|
|
Anmeldt af
windfeldt, Nørresundby |
31. marts 2007
|
|
Den indre skønhed. |
|
Filmen her starter ud med at præsenterer alle medlemmerne i familien i deres gøren og laden og disse personer er meget foreskellige fra bedstefar der er blevet smidt på porten af plejehjemmet pågrund af sit grove sprog til onkel frank der har prøvet at begå selvmord.
Disse mere eller mindre skæve eksistenser bliver alle forbilledeligt protræteret af samtlige skuespillere og det er skuespillerne der bærer den er film resten af crewet er ikke rigtig værd at nævne. Manuskriptet er selvfølgelig også rigtig godt men jg synes ikke det var det bedste i år.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Little Miss Sunshine - klik her
Start en debat om filmen Little Miss Sunshine - klik her
Start en debat om denne udgave af Little Miss Sunshine (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|